En banebrydende initiativ i Jerusalem udnytter Kunstig Intelligens (AI) til at afsløre identiteterne på jødiske ofre for Holocaust, hvis historier endnu ikke er registreret på officielle mindesmærker. Yad Vashem Verdenscentret for Holocaust Mindeindskrivning har implementeret proprietær AI-software for at forbedre søgningen efter både kendte og tidligere ukendte ofre.
Instituttets dedikerede team har igennem årene omhyggeligt samlet oplysninger om 4,9 millioner individer gennem manuel gennemgang af forskellige materialer såsom vidneudsagn, arkivoptagelser og kirkegårdsregistre. Esther Fuxbrumer, der står i spidsen for softwareudviklingen, understregede opgavens krævende karakter for mennesker, hvor nøje opmærksomhed på hver eneste detalje er afgørende, men overvældende udfordrende.
Nazisterne efterlod et gab i optegnelserne, idet de henrettede mange individer massevis uden vidner. I denne kontekst tilbyder AI en præcision og hastighed, der ikke kan matches af menneskelig indsats, idet den behandler omfattende data hurtigt og med høj nøjagtighed. Resultaterne fra deres AI har været lovende: Fra analysen af hver beretning blev omkring seks eller syv navne med komplette detaljer nøjagtigt udtrukket og tilføjet til deres database, hvor 90 % af dem består af navne, der ikke tidligere var kendt.
Blandt de rørende opdagelser var informationer om tvillingerne Yehudit og Ruth Rosenbaum fra Rumænien, der oplevede rædslerne i Auschwitz, hvilket afslørede mere om Ruths historie gennem en beretning fra en ikke-familiemedlem, der mødte hende i lejren.
I øjeblikket under testning gennemgår AI-systemet et udsnit på omkring 400 ud af 30.000 overlevendes vidnesbyrd, herunder mange timer lange overlevendes videoer. Systemet har allerede genereret 1.500 nye navne. Når hele kroppen af vidnesbyrd bliver analyseret, og når projektet udvides for at gennemgå personlige dagbøger, forventes det, at en mangfoldighed af historier om unavngivne ofre, især de unge børn, hvis narrativer længe har været tavse, vil blive genoprettet.
Nøglespørgsmål og Svar:
– Hvad er målet med den teknologidrevne bestræbelse på at afsløre tabte navne fra Holocaust?
Målet med dette initiativ er at bruge AI-teknologi til at identificere jødiske ofre for Holocaust, hvis identiteter ikke er blevet registreret på officielle mindesmærker, for derved at udfylde huller i den historiske registrering og ære deres minder.
– Hvordan forbedrer AI søgningen efter Holocaust-ofre?
AI-processen omfatter ekstensive datasæt med en hastighed og nøjagtighed, som ikke er mulig for menneskelige forskere alene. Ved at analysere mønstre og information i forskellige kilder kan AI ekstrahere navne og detaljer om ofrene mere effektivt.
– Hvilke udfordringer er forbundet med at bruge AI til denne opgave?
Udfordringer inkluderer at sikre nøjagtigheden af de oplysninger, der udtrækkes af AI, håndtere ufuldstændige eller fragmenterede historiske optegnelser og håndtering af de etiske implikationer ved behandlingen af så følsomme data.
– Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge AI i Holocaust-forskning?
Fordele inkluderer den effektive bearbejdning af store datamængder, afdækning af tidligere ukendte oplysninger og hjælp til forskning, der ville være for tidskrævende for mennesker at gøre alene. Ulemperne kunne være potentialet for fejl i datafortolkningen, risikoen for overrelians på teknologi og behovet for at sikre, at Holocausts menneskelige kontekst ikke går tabt midt i teknologiske processer.
Fordele og Ulemper:
– Fordele:
– Effektivitet: AI kan hurtigt gennemsøge store mængder data, noget der ville tage menneskelige forskere meget længere tid.
– Nøjagtighed: AI-systemet har vist sig at udtrække information med høj nøjagtighed, hvilket er afgørende for integriteten af historiske optegnelser.
– Nye Opdagelser: Potentialet for at afdække detaljer om ofre, der ellers ville være skjulte.
– Ulemper:
– Fejlrater: AI-systemer, mens nøjagtige, kan stadig lave fejl, især når de fortolker data fra forskellige og fragmenterede kilder.
– Følelsesmæssige Overvejelser: AI’s tekniske natur kan overse de personlige og menneskelige elementer i vidnesbyrdene og minderne.
– Etiske Overvejelser: Brug af AI til at håndtere følsomme persondata kræver strenge etiske retningslinjer for at sikre respekt for ofrene og deres familier.
Relaterede Links:
For mere information om Holocaust-minde og igangværende forskningsindsatser, kan du besøge hjemmesiden for Yad Vashem, Verdenscentret for Holocaust Mindeindskrivning: Yad Vashem.
For bredere kontekst om Holocaust-forskning og -uddannelse er United States Holocaust Memorial Museum en anden vigtig ressource: United States Holocaust Memorial Museum.
For AI-teknologiudviklinger og etiske drøftelser i digital humaniora, kan en institution som Stanford Universitys Center for Kunstig Intelligens i Samfundet muligvis give indsigter: Stanford HAI.