Kunstig intelligens topper menneskelig dømmekraft i moralske dilemmaer
I en banebrydende undersøgelse, der for nyligt blev offentliggjort i Scientific Reports, blev det opdaget, at flertallet af individer har en tendens til at foretrække den moralske resonnering af kunstig intelligens (AI) frem for menneskers, når de bliver præsenteret for etiske dilemmaer. Eyal Aharoni, tilknyttet professor i psykologi ved Georgia State University, stod i spidsen for forskningen, som var inspireret af fremkomsten af AI-sprogmodeller som ChatGPT.
Implikationer af AI-systemer i moralske beslutningsprocesser
Aharonis interesse for moralske beslutningsprocesser inden for retssystemet udviklede sig til nysgerrighed om de potentielle bidrag fra ChatGPT og lignende AI-værktøjer inden for etikkens område. Det er ikke kun teoretisk interesse; nogle advokater vender sig mod AI for hjælp, hvilket understreger AI’s voksende rolle i etisk beslutningstagning i den virkelige verden.
Turing-testinspireret evalueringsmetodologi
For at vurdere AI’s etiske kompetence konstruerede Aharoni en variant af Turing-testen, hvor både universitetsstuderende og AI’er blev bedt om at svare på etiske spørgsmål. Studiedeltagerne vurderede derefter deres skriftlige svar under indtrykket af, at alle svar stammede fra mennesker.
Afgørende for studiet var deltagerne, der kvantitativt evaluerede svar baseret på dyd, intelligens og pålidelighed. Forbløffende nok blev svar genereret af AI, især ChatGPT, konsekvent bedømt højere end dem fra deres menneskelige modparter.
Revelationer efter eksperimentet
Efter afsløringen af, at et af svarene mellem hvert par var AI-genereret, rationaliserede deltagerne deres præference ved at henvise til ChatGPT’s svar af højere kvalitet, hvilket førte til et indtryk af, at AI var “for effektivt.”
Professor Aharoni påpegede dette resultat som en indikator på, at computere potentielt kunne bedrage os med deres etiske resonnering. Han fremhævede også den uundgåelige øgede afhængighed af AI-teknologier. Som afhængigheden vokser, så gør risiciene ved integrationen af disse i beslutningsprocesserne, indikerer Aharoni og fremhæver et presserende behov for bevidsthed, mens vi navigerer i dette teknologiske landskab i udvikling.
Vigtige spørgsmål og svar:
1. Hvordan kan AI-systemer integreres i etiske beslutningsprocesser?
AI-systemer kan integreres i etiske beslutningsprocesser ved at anvende dem i rådgivende roller, ved at give dataunderstøttede anbefalinger eller ved at søge igennem kompleks information for at identificere potentielle etiske problemer. I retssystemer kan AI hjælpe med at analysere sager og forudsige udfald baseret på præcedens.
2. Hvad er de potentielle risici ved at stole på AI til etiske beslutninger?
Potentielle risici inkluderer overafhængighed af AI, hvilket kan føre til forsømmelse af menneskelig dømmekraft og potentielle fejl i de underliggende algoritmer, der kan formidle bias. Der er også risikoen for at mindske personlig ansvarlighed, hvis enkeltpersoner eller institutioner skyder skylden på AI-anbefalinger.
3. Hvordan kan AI overgå mennesker i etisk resonnering?
AI kan overgå mennesker ved at behandle og analysere store mængder data hurtigere, mere konsistent og uden påvirkning af følelser eller personlige bias. Deres svar kan også formuleres baseret på læring fra et bredt spektrum af etiske rammer og filosofier.
Væsentlige udfordringer og kontroverser:
En af de største udfordringer er at sikre, at AI-systemer er udstyret med en omfattende forståelse af menneskelige værdier og etik. At skabe algoritmer, der er i overensstemmelse med samfundsværdier, er komplekst, især da standarder for moral kan variere markant mellem kulturer og individer.
Kontroversen opstår over, hvorvidt AI, uden bevidsthed og følelser, virkelig kan forstå moral eller om den blot simulerer etisk resonnering baseret på programmerede retningslinjer.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– AI kan håndtere store mængder information og give hurtige, konsistente vurderinger.
– AI er mindre modtagelig for bias, der opstår fra følelser eller personlige erfaringer.
– Sådanne systemer kan hjælpe i områder med behov for beslutninger i stor skala.
Ulemper:
– AI kan mangle forståelse for nuancer og kontekst, der påvirker menneskelig etisk beslutningstagning.
– Der er risiko for algoritmisk bias, hvis AI-systemer trænes på biased data.
– Overafhængighed af AI kan mindske menneskelig ansvarlighed og ansvarlighed.
For yderligere information om udvikling og implikationer af AI i forskellige sektorer, herunder etik, kan læserne besøge troværdige kilder som The Association for the Advancement of Artificial Intelligence eller Association for Computing Machinery. Disse organisationer giver en overflod af ressourcer om AI-fremskridt og deres indvirkninger på samfundet.
The source of the article is from the blog guambia.com.uy