Skatteadministrationer på tværs af Den Europæiske Union smeder nye alliancer gennem teknologi for at tackle det evige problem med skattesvig. Den 23. og 24. april samledes skatteembedsmænd hos Den Centrale Myndighed i Skattevæsenet i Rom. Dette var ikke bare et hvilket som helst møde; det markerede den femte fulde forsamling af arbejdsgruppen ‘Brug af Kunstig Intelligens til Skattemæssige Formål’, understøttet af Fiscalis-programmet og iværksat af Den Europæiske Skatteadministrationssummit (Tadeus).
Projektet, ledet af Polen, har til formål at fremme et samarbejde om brug af kunstig intelligens (AI) blandt nationale skattemyndigheder for at bekæmpe skatteunddragelse. Arrangeret af Afdelingen for Skatteydere med enheder, der specialiserer sig i datalogi til risikoanalyse og internationale relationer, fremhævede dette arrangement en øget fælles bestræbelse på at forstå og anvende AI inden for det finansielle rammeværk.
Med repræsentanter fra 15 medlemslande er det tydeligt, at der er stor interesse for at harmonisere internationale bestræbelser på dette område. Den italienske Skatteforvaltning bidrog med et hold af dataloger til projektet med henblik på at udarbejde en omfattende vejledningsdokument for EU’s skatteadministrationer om vedtagelsen af AI.
Dette initiativ inkluderer en undersøgelse af den teknologiske og metodologiske modenhed i medlemslandene, hvilket vil hjælpe med at identificere fælles udfordringer ved anvendelse af AI og statistiske metoder. Derudover vil det beskrive bedste praksisser og dele vellykkede case-studier for at opmuntre og lette integrationen af avancerede teknologier i skatteoverholdelsesanalyser.
Arrangementet afholdt også arbejdsgruppesessioner, hvor hold diskuterede forskellige dele af det kommende dokument. Den italienske delegation ledte drøftelserne om tekniske udfordringer og løsninger ved anvendelse af datalogi til risikoanalyse. Denne samarbejdsorienterede tilgang muliggjorde en livlig udveksling af ideer og erfaringer og satte gang i diskussionen om fremtidige perspektiver og etiske overvejelser.
Forventningerne er høje til de afsluttende resultater af dette projekt, som skal være færdiggjort i februar 2025, da det lover at forme landskabet for international fiskal samarbejde gennem strategisk udnyttelse af AI.
Betydningen af AI i Moderne Skatteforvaltning:
Skattemyndigheder globalt udforsker AI for at imødegå kompleksiteten i skattesystemer, forbedre effektiviteten og bekæmpe skattesvig. AI kan analysere store datamængder hurtigt, afsløre skjulte mønstre og forbedre beslutningsprocesser. Dets anvendelse kan markant forbedre skattemyndighedernes evne til at identificere potentielle tilfælde af svig eller mangel på overholdelse, hvilket øger skatteindtægterne og sikrer retfærdighed i skattesystemet.
Nøglespørgsmål og svar:
– Hvordan hjælper AI med at opdage skattesvig?
AI-systemer analyserer store mængder data for at identificere uoverensstemmelser, usædvanlige transaktioner og mønstre, der tyder på skatteunddragelse. De kan bearbejde kompleks information hurtigt og lære med tiden, hvilket forbedrer deres opdagelsesevne.
– Hvad er udfordringerne ved at bruge AI i skatteforvaltningen?
En af de store udfordringer er at sikre datakvalitet og beskytte skatteyderes privatliv. AI-systemer kræver store mængder nøjagtige data for at fungere effektivt, og der er bekymringer om datasikkerhed og overholdelse af privatlivslove. Derudover er der behov for veluddannet personale til at styre og tolke AI-systemer.
– Hvilke kontroverser kan opstå med AI’s anvendelse i skattehåndhævelse?
Etiske spørgsmål såsom algoritmisk bias og gennemsigtighed i AI’s beslutningsprocesser er kontroversielle. Der er bekymringer for, at AI-systemer måske uretfærdigt retter sig mod visse grupper, eller at skatteydere måske ikke forstår grundlaget for beslutninger truffet af AI.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Øget effektivitet i identifikation af skattesvindel.
– Reduktion af manuelt arbejde for skatteembedsmænd.
– Evne til at behandle og analysere data i en skala, som ikke er mulig for mennesker.
– Forbedring af nøjagtigheden af risikovurdering og udvælgelse til revision.
Ulemper:
– Risiko for privatlivsbrud og misbrug af følsomme skattedata.
– Potentiale for bias i AI-algoritmer, som kan føre til unfair målretning.
– Høje omkostninger ved implementering og vedligeholdelse af AI-systemer.
– Behov for betydelig investering i uddannelse af personale og omstrukturering af organisationer for effektivt at inkorporere AI.
Relevante links til yderligere information:
– OECD: for globale standarder og rapporter om skattepolitik og -administration.
– IMF: for deres arbejde med finanspolitik, som indimellem inkluderer brugen af teknologi i skatteopkrævning.
– Europæiske Kommission: for EU-specifik skattepolitik og initiativer, såsom Fiscalis.
Konklusion:
Integrationen af AI i internationale skattemyndigheder er en transformerende initiativ, der tilbyder betydeligt potentiale for at bekæmpe skatteunddragelse. Dog rejser det vigtige etiske og praktiske udfordringer, der nøje skal behandles. Ved at fremme internationalt samarbejde og udvikle fælles retningslinjer kan skattemyndigheder udnytte AI’s kraft samtidig med at sikre retfærdighed og beskytte skatteyderes rettigheder. Resultaterne fra arbejdsgruppen ‘Brug af Kunstig Intelligens til Skattemæssige Formål’ vil blive nøje overvåget, da de lover et mere effektivt og samarbejdsvenligt skatteadministrationsskab.
The source of the article is from the blog lisboatv.pt