Den franske regering har, i tiden op til De Olympiske Lege i Paris, afsløret kontroversielle overvågningsplaner, der inkluderer fordrivelse og udelukkelse af forskellige borgergrupper fra hovedstadens offentlige rum, samt omfattende overvågningsforanstaltninger, der involverer kunstig intelligens. Dette skridt er en del af en “mørk dagsorden”, som nogle frygter vil fortsætte længe efter afslutningen på den internationale sportsbegivenhed.
Ud over de normale forberedelser til at være vært for en så stor begivenhed, har der været en betydelig politisk ændring, der viser sig i en nyligt godkendt lovgivende artikel, der støtter “algoritmisk videoovervågning”, bakket op af højrefløjsfraktionerne i det franske parlament. Denne beslutning giver mulighed for implementering af AI-drevne ansigtsgenkendelsesteknologi, hvilket har udløst protester fra civilsamfundsorganisationer, herunder Amnesty International.
Trods stærk modstand fra venstrefløjspartier og miljøgrupper blev den kontroversielle lov vedtaget med støtte primært fra konservative og yderligtgående lovgivere. Kritikere argumenterer for, at denne udvikling ikke kun udgør en risiko for borgernes privatliv og borgerrettigheder, men også underminerer de igangværende bestræbelser fra Den Europæiske Union på at regulere kunstig intelligens.
Brugen af avanceret overvågningsteknologi ved OL har udløst intens debat om balancen mellem sikkerhed og personlige friheder. Den kontroversielle karakter af denne teknologiske eskalering bliver et samfundsflashpoint, hvor politiske modstandere og menneskerettighedsaktivister advarer om en glidebane mod et mere indgribende statsapparat.