Lidia PerskaI de seneste tider er diskussionen om regulering af AI blevet stadig vigtigere. Fremkomsten af deepfake-teknologi, som giver brugerne mulighed for at skabe realistiske men falske billeder og videoer, har rejst bekymringer om den potentielle misbrug og skade, som disse værktøjer kan forårsage. Som et resultat har den indflydelsesrige tænketank Labour Together foreslået et rammeværk for, hvordan partiet bør håndtere regulering af AI i dets manifest.
Selvom de forslag, som Labour Together har fremsat, endnu ikke er officiel parti-politik, kaster de lys over de spørgsmål, som beslutningstagere og lovgivere overvejer. En af de centrale anbefalinger er indførelsen af et juridisk forbud mod dedikerede nudification-værktøjer, der bruger ægte billeder til at generere eksplicit indhold. Dette sigter mod at beskytte individer mod de skadelige virkninger af deepfake-teknologi.
Derudover foreslår den politiske papir, at udviklere af generelle AI-værktøjer og webhostingvirksomheder bør træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre produktionen af skadelige deepfakes. Denne forpligtelse er ment til at sikre, at AI-teknologi ikke misbruges til ondsindede formål. Kritikere argumenterer dog for, at sådanne reguleringer kan få utilsigtede konsekvenser og potentielt begrænse ytringsfriheden.
I stedet for kun at fokusere på de negative aspekter af AI, foreslår politikpapiret også en mildere tilgang til den bredere tech-sektor, der understøtter AI. Det antyder, at webværter, søgemaskiner og betalingsplatforme bør tage ansvar for at forhindre skabelsen af skadelige deepfakes, bakket op af bøder fra reguleringsorganer som Ofcom. Dog hævder modstandere, at denne politik kan have en hæmmende effekt på innovation og utilsigtet føre til forbud mod alle deepfake-værktøjer.
Offentlig opinion synes at støtte idéen om at tage aktion mod deepfakes. Ifølge en undersøgelse foretaget af Control AI, en nonprofitorganisation for AI-regulering, mener 86% af folk i Storbritannien, at deepfakes bør forbydes. Denne holdning deles også i andre lande, hvor selv Italien, hvor støtten var relativt svagere, viser et flertal for et forbud.
Mens fokus for politikpapiret er på regulering af deepfakes, er en anden bemærkelsesværdig anbefaling et opfordring til, at alle store politiske partier forpligter sig til ikke at bruge AI til at skabe misledende indhold under kampagner. Dog argumenterer skeptikere for, at denne forpligtelse måske ikke holder, når de uundgåelige konflikter opstår under politiske kampagner.
Mens verden forbereder sig på kommende valg, er brugen af deepfakes og AI-genereret misinformation som værktøjer til kampagner en forestående bekymring. Det venter stadig at se, om denne nye teknologi vil have en betydelig indvirkning, eller om den simpelthen er en udvikling af de eksisterende former for misinformation. Dog er én ting sikker: den offentlige sfære, allerede svækket af indflydelsen fra sociale medieplatforme og AI-genereret spam, står over for yderligere udfordringer med at lette meningsfulde samtaler og effektive kampagner.
Konklusionsvis fremhæver Labour-partiets forslag om regulering af AI vigtigheden af at tackle de potentielle skader fra deepfake-teknologien. Mens samtalen om regulering af AI fortsætter, er det afgørende at finde en balance mellem at beskytte individer mod misbrug og samtidig opretholde principperne om innovation og ytringsfrihed.
