Roman RemberStigningen af kunstig intelligens har ført til en myriade af etiske og juridiske dilemmaer vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttet materiale til træning af teknologien. Forskellige perspektiver og fortolkninger bidrager til den løbende diskussion, hvor der endnu ikke er opnået en klar konsensus.
Microsofts fremskridt inden for AI-teknologi har bragt dem ind i denne omstridte problemstilling. Mustafa Suleyman, der leder afdelingen, gav for nylig udtryk for, at indhold frit tilgængeligt på nettet kan bruges af alle og udgør fair use.
I forhold til et beslægtet spørgsmål fastslog han, at indhold, der uploades på internettet, frit kan bruges, overføres og tilpasses baseret på en uspecificeret social kontrakt.
Denne erklæring er særligt fascinerende, især da Microsoft står over for adskillige juridiske kampe på dette uregulerede område. På trods af de åbenlyse fejl i denne påstand fremstår det, at de anpriser deres praksis som lovlig og retfærdig.
Det er almindelig viden, at så snart et værk er skabt, falder det automatisk under ophavsretligt beskyttelse, og deling af det online ophæver ikke automatisk disse rettigheder. At fravige disse rettigheder kræver en særskilt administrativ procedure.
I modsætning til Suleymans påstande om, at fair use er en kollektiv enighed, reguleres dette specifikt af lovgivning. Skulle en omstridt sag ende i retten, skal indvirkningen af indholdsbrugen på ophavsretsindehaverens rettigheder vurderes.
Selvom virksomheder vedvarende har søgt tilflugt i fair use i sådanne scenarier, har ingen taget det til den grad som Suleyman, der tydeligt spreder misinformation til forsvar for virksomhedens praksis.
I den løbende etiske debat om brugen af AI-genereret indhold er der flere afgørende spørgsmål, der skal adresseres:
1. Hvad er grænserne for fair use, når det kommer til brugen af AI med ophavsretligt beskyttet materiale?
– Fair use tillader begrænset brug af ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse fra rettighedshaveren. Men i hvilket omfang AI kan bruge sådant materiale, er stadig genstand for diskussion.
2. Hvordan sikrer vi gennemsigtighed og ansvarlighed i AI-genereret indholdsoprettelse?
– Når AI-teknologier bliver mere avancerede, bliver sikring af gennemsigtighed omkring datakilderne og hvordan det bruges, i stigende grad vigtig i sammenhæng med etisk indholdsoprettelse.
3. Hvilke foranstaltninger skal være på plads for at beskytte skaberens intellektuelle ejendomsrettigheder i AI-genereret indholds tidsalder?
– Med stigningen af AI-genereret indhold er der et presserende behov for at udvikle rammer, der beskytter skaberens intellektuelle ejendomsrettigheder, samtidig med at det også fremmer innovation og kreativitet.
