Fremkomsten af AI-genererede trusler
Landskabet af cybertrusler ændrer sig med fremkomsten af generativ kunstig intelligens (AI). Eksperter forudsiger en stigning i produktionen af phishing-e-mails og genereringen af malware, idet denne acceleration er knyttet til generativ AI’s evner. Denne tendens afspejles i studier fra hele verden, hvor en betydelig stigning i angrebsvolumen er fulgt af fremkomsten af sådanne AI-teknologier.
En eskalering i phishing-taktikker
Ifølge en rapport fra Enea, en svensk virksomhed specialiseret i kommunikation og sikkerhedssoftware, har perioden efter introduktionen af ChatGPT i november 2022 set phishing-angreb – inklusive smishing og vishing – stige mere end ti gange. Vishing, der står for “voice phishing”, henviser til svindel, der udføres over telefonen.
Kontinuerlig udvikling af AI-trusler
Som antallet af angreb vokser, forøges den potentielle skade, de kan forårsage. Nuværende forskning indikerer, at phishing-e-mails udformet af mennesker er mere sofistikerede end dem, der er genereret af AI. Dog forbliver det uklart, hvad fremtiden bringer. AI kan arbejde uophørligt, forbedre sine output over tid og muliggøre massefordeling af stadig mere indviklede phishing-e-mails. Omfanget af brugen af AI-genererede e-mails er ukendt, men det er sandsynligt, at trusselaktører udnytter AI til at øge deres antal angreb.
Cybersikkerhedskapløbet
Inden for cybersikkerhed har angriberne ofte fordel, da de typisk fører an med nye strategier, der tvinger forsvarerne til at tilpasse sig reaktivt. Én fordel for angribere er muligheden for at bruge generative AI’er uden etiske begrænsninger, almindeligvis kaldet “værn”, hvilket giver dem en aggressiv fordel i deres angreb.
Behovet for strategisk cybersikkerhedsforsvar
På den anden side er forsvarerne begrænset til at bruge AI med værn, hvilket sætter brugerfirmaer i en ulempe. Det er afgørende, at virksomheder anerkender begyndelsen på “generativ AI vs. generativ AI” tidsalderen og forbereder deres cybersikkerhedsforsvar i overensstemmelse hermed. Desuden er der afgørende, at der opnås en samfundskonsensus om reguleringen af generativ AI. Med den nuværende ubalance er der et presserende behov for at diskutere, om begrænset AI tilstrækkeligt kan forsvare mod misbrug af uindskrænket AI og om reguleringerne skal genovervejes. NTT Data Groups Yu Arai, en eksekutiv sikkerhedsanalytiker, foreslår, at dette kritiske undersøgelse er nødvendig for en sikrere digital miljø.
Artiklen handler om sammenhængen mellem fremkomsten af generativ AI og stigningen i cyberangreb, med fokus på phishing, udviklingen af AI-genererede cybertrusler, cybersikkerheds kapløbet og behovet for strategisk cybersikkerhedsforsvar.
Vigtige spørgsmål og svar:
Q: Hvordan påvirker generativ AI stigningen i phishing-angreb?
A: Generativ AI kan automatisere oprettelsen af phishing-e-mails, hvilket gør disse angreb mere skalerbare. Med AI kan angribere hurtigt producere realistiske og personlige phishing-beskeder, hvilket kan resultere i en betydelig stigning i angrebsvolumenet.
Q: Hvilke typer phishing-angreb nævnes som stigende på grund af AI?
A: Artiklen nævner smishing (SMS-phishing) og vishing (telefon-phishing), begge dele angives at være steget med over ti gange siden introduktionen af ChatGPT.
Q: Hvad er udfordringen for cybersikkerhedsforsvar mod AI-genererede trusler?
A: Den primære udfordring er behovet for konstant at tilpasse sig AIs evne til at generere sofistikerede phishing-e-mails og andre cybertrusler. Da AI ikke bliver træt og konstant kan forbedre sig, skal forsvarene være proaktive og evigtudviklende.
Q: Hvorfor kan angribere have en fordel ved at bruge generativ AI?
A: Angribere kan anvende generativ AI uden de etiske begrænsninger, der normalt pålægges AI, der bruges til defensivt formål. Denne mangel på “værn” kan give angribere en mere aggressiv og uhæmmet adgang til AI-evner.
Q: Hvorfor er strategisk cybersikkerhedsforsvar nødvendig i generativ AI-tiden?
A: Med angribere, der potentielt bruger uindskrænket AI, er det afgørende, at virksomheder og andre brugerfirmaer udvikler cybersikkerhedsforsvar, der kan forudse og imødegå AI-genererede trusler effektivt.
Nøgleudfordringer eller kontroverser:
– Regulering: Der er betydelig debat om, hvordan man regulerer brugen af generativ AI for at forhindre misbrug, samtidig med at man tillader innovation og fordelagtige applikationer.
– Etimiske begrænsninger: At fastsætte de passende “værn” for AI, især når disse begrænsninger kan sætte defensiv AI i en ulempe i forhold til offensiv AI.
– Teknologisk våbenkapløb: At sikre, at forsvarerne kan følge med den hastighed, hvormed angribere udnytter generativ AI-teknologier.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Øget Effektivitet: Generativ AI kan hjælpe med at automatisere opgaver, hvilket fører til øget effektivitet både i angreb og forsvar inden for cyberoperationer.
– Skalerbarhed: Angribere kan skalere angreb til usete niveauer med AI, hvilket udfordrer traditionelle cybersikkerhedsforanstaltninger.
Ulemper:
– Højere Volumen af Angreb: Den samme skalerbarhed, der er en fordel, kan også resultere i en højere volumen af cyberangreb, der overøst forsvarssystemer.
– Øget Sofistikation: Generativ AI kan skabe mere sofistikerede og overbevisende angreb, der kan være sværere at opdage og forsvare sig imod.
– Regulatorisk Forsinkelse: Da AI-teknologien udvikler sig hurtigt, kan reguleringer og etiske standarder være bagefter, hvilket komplicerer bestræbelserne på at bekæmpe AI-genererede trusler.
Som nævnt i artiklen er et af de nødvendige skridt for samfundet at nå frem til enighed om reguleringen af generativ AI, hvilket indebærer betydelig diskussion og enighed blandt interessenterne.
For relaterede oplysninger om dette emne omfatter pålidelige kilder:
– NTT Data
– Enea
Disse links giver adgang til indsigter og rapporter fra virksomheder, der beskæftiger sig med cybersikkerhed, hvilket kan tilbyde yderligere dybde om emnet AI-genererede cybertrusler og forsvar.