Leonard Boussioux er en bemærkelsesværdig skikkelse inden for skæringsfeltet mellem AI og uddannelse og leder et kursus med titlen “Generative Artificial Intelligence in the Era of Cloud Computing” på University of Washington’s Foster School of Business. Hans forskning, der stammer fra en ph.d. i operations research ved MIT, spænder over områder som maskinlæring, AI med særlig fokus på sundhedspleje og bæredygtige initiativer.
Boussioux formidler en tydelig besked om samspillet mellem menneskelig og kunstig intelligens og understreger, at AI ikke vil overtage den unikke menneskelige intelligens. Han tror passioneret på den uerstattelige værdi af menneskelig kreativitet og opfordrer til at udnytte AI som et værktøj til tværfaglig udvikling. I stedet for at se på AI som et isoleret felt, ser han det som et middel til at forene forskellige områder såsom kemi, fysik og matematik.
Akademikeren deler anekdoter om at undervise forretningsstuderende, der ofte er uvant med kodning, i at bygge hjemmesider ved hjælp af HTML og CSS på en halv time. Denne demonstration af AI’s potentiale til at styrke folks kompetencer fremhæver hans påstand om, at alle kan udnytte kunstig intelligens til at forbedre deres evne til at løse problemer og udøve deres medfødte kreativitet.
I sine diskussioner berører Boussioux demokratiet i kreativitet og taler for et samfundsskift for at anerkende hvert enkelts kunstneriske potentiale. Han foreslår, at AI ikke er en trussel, men derimod en mulighed for, at folk kan omfavne deres kreativitet i hverdagen.
Forelæseren kommenterer også på den lineære progression af AI og sammenligner de trinvise forbedringer mellem versioner som GPT-3.5 og GPT-4 med den eksponentielle vækst, der observeres i menneskelig anvendelse af teknologien. Han argumenterer for, at fremtiden ikke kun ligger i AI-værktøjet selv, men derimod i, hvordan folk vælger at integrere det med deres egne kreative og intellektuelle evner.
Der er flere vigtige spørgsmål og udfordringer knyttet til emnet menneskelig kreativitet i AI-æraen, som ikke blev direkte adresseret i artiklen:
Vigtige spørgsmål:
1. Hvordan kan menneskelig kreativitet bevares og opmuntres side om side med udviklingen af stadig mere avancerede AI-systemer?
2. Hvilke former for uddannelsesreformer kan være nødvendige for at forberede personer på at arbejde kreativt med AI?
3. Hvordan kan samfundsmæssige normer ændres for bedre at anerkende og værdsætte alles kreative potentiale over for automatiseret teknologi?
Centrale udfordringer:
En af de vigtigste udfordringer er at overvinde frygten og misforståelserne om, at AI måske fuldstændigt kan erstatte menneskelige roller. En anden udfordring er at sikre, at fordelene ved AI er tilgængelige for alle for at forhindre en digital kløft, hvor kun dem med visse færdigheder eller ressourcer kan udnytte AI effektivt.
Kontroverser:
Kontroverser opstår ofte i forbindelse med jobfordeling på grund af AI-automatisering og de etiske implikationer af AI-udviklinger. Hvordan man retfærdigt kan fordele velstanden, der skabes af AI-drevne produktivitetsforøgelser, er også genstand for debat.
Fordele:
– AI kan håndtere repetitive og kedelige opgaver, hvilket giver mennesker mulighed for at fokusere på kreative og strategiske aktiviteter.
– AI-værktøjer kan forbedre menneskelige evner og produktivitet.
– AI-systemer kan fremme innovation på tværs af forskellige områder, accelerere fremskridt og løsninger på komplekse problemer.
Ulemper:
– Hvis ikke forvaltet omhyggeligt, kan AI føre til jobfordeling, især i rutinemæssige og forudsigelige opgaver.
– Overafhængighed af AI kan mindske visse aspekter af menneskelige færdigheder og problemløsningskompetencer.
– Der er en risiko for samfundsmæssig ulighed, hvis adgangen til AI og færdighederne til at bruge det ikke er bredt fordelt.
Relateret til det akademiske område og skæringsfeltet mellem AI, uddannelse og kreativitet, giver følgende hoveddomæner værdifulde ressourcer:
– University of Washington
– Massachusetts Institute of Technology
– Google AI
– OpenAI
Léonard Boussiouxs tilgang til at integrere AI-uddannelse i forretningscurriculum og fokusere på menneskelig kreativitet kan meget vel være en del af en større samtale om at omdefinere uddannelse for at forberede kommende generationer på en verden, hvor AI er allestedsnærværende. At afbalancere udsigterne og farerne ved AI vil sandsynligvis forblive en kritisk opgave for uddannelsesmæssige, politiske beslutningstagere og industri-ledere.
The source of the article is from the blog newyorkpostgazette.com