Kunstig intelligens’ rolle i moderne krigsførelse skaber nye trusler
I den skiftende krigsførelsens landskab udgør autonome våbensystemer, drevet af kunstig intelligens (KI), en presserende bekymring for global sikkerhed. Professor Karl Hans Bläsius, en pensioneret professor i datalogi med speciale i KI, slår alarm over potentialet for, at sådanne teknologier kan udløse hurtige eskalationsspiraler uden menneskelig kontrol.
Professor Bläsius fremhæver fordelene ved autonomi i teknologi, såsom potentialet for selvkørende biler og robotter i farlige miljøer. Dog understreger han de alvorlige risici forbundet med autonomt fungerende våben designet til ødelæggelse. Han hævder, at automatisering af drabsaktiviteter er uønsket og advarer om særligt farlige fremskridt, herunder dem relateret til atomvåben.
Ved at tegne paralleller med finansverdenens højfrekvente handelsalgoritmer, som har forårsaget pludselige markedskrascher, kendt som “flash-krascher”, advarer professor Bläsius om, at KI-drevne våben på lignende vis kan deltage i uforudsete interaktioner, hvilket kan resultere i hurtige og ubeherskelige “flash-krige”. Disse scenarier skitserer en fremtid, hvor automatiserede systemer fører krig med hastigheder ud over menneskers evne til at modvirke, hvilket skaber en spiral af aggression og mod-aggression.
Ved at fremhæve den eksisterende brug af KI til militær målidentifikation, såsom Israels brug til at identificere Hamas-kæmpere og deres placeringer, udtrykker professor Bläsius bekymring over manglen på menneskelig verifikation i disse situationer, hvilket på sigt kan få maskiner til at beslutte, hvem der overlever, og hvem der dør, herunder civile.
Bläsius afslutter med at adressere behovet for KI til at håndtere den enorme kompleksitet og tidspresset i moderne militære operationer. Dog erkender han de problematiske sider af disse udviklinger, givet deres potentiale for at omgå menneskelig dømmekraft og de etiske implikationer heraf.
Udfordringer og kontroverser ved KI-drevne autonome våben
KI-drevne autonome våben rejser en række komplekse spørgsmål og udfordringer, der har skabt kontroverser i forskellige sektorer, herunder militære, politiske, etiske og juridiske områder. Her er nogle af de centrale udfordringer og kontroverser:
Ansvarlighed: Et af de primære problemer med autonome våbensystemer er spørgsmålet om, hvem der skal holdes ansvarlig i tilfælde af utilsigtet ødelæggelse eller fejlslagen død. Uden klare retningslinjer kan det være udfordrende at fastlægge ansvar for handlinger foretaget af KI.
Etiske overvejelser: Brugen af KI i krigsførelse rejser etiske spørgsmål om devaluering af menneskeliv. En maskine vurderer ikke og kan ikke værdsætte menneskeliv, hvilket rejser bekymringer om, at deres anvendelse i krigsførelse kan resultere i en større tendens til konflikt og flere tab af liv.
Erosion af politiske beslutningsprocesser: Traditionelt er beslutningen om at gå i krig en politisk beslutning, truffet af valgte repræsentanter eller ledere. Med KI-drevne systemer, der kunne reagere på trusler på millisekunder, er der en frygt for, at den politiske proces kunne omgås, og krige kunne startes uden tilstrækkelig demokratisk proces.
Militær eskalering: Implementeringen af autonome våben kunne føre til en våbenkapløb, da nationer søger ikke at blive overgået af andres evner. Dette kunne føre til øget militære spændinger og global ustabilitet.
Risiko for fejl: KI-drevne systemer er sårbare over for tekniske fejl og funktionsfejl. I tilfælde af en softwarefejl eller et hacking-angreb kunne autonome våben engagere sig i uønskede eller uforudsigelige handlinger, der kunne eskalere til konflikt.
Fordele og ulemper
Fordele:
– Øget effektivitet og hastighed i reaktionen på trusler
– Reduceret risiko for menneskelige soldater i kamp situationer
– Præcision i målretning, hvilket kan reducere utilsigtet skade i visse kontekster
– Funktion i miljøer, der er for farlige for mennesker
Ulemper:
– Potentialet for tab af ansvarlighed og reduceret menneskelig tilsyn
– Etiske spørgsmål vedrørende værdien af menneskeliv og beslutningstagning i brugen af dødelig kraft
– Muligheden for funktionsfejl eller at blive kompromitteret af modstandere
– Risiko for eskalering og spredning af militære konflikter (flash-krige)
– Dilemma i programmering af KI til at overholde international humanitær lov
Nøglespørgsmål:
1. Hvem er ansvarlig for handlinger foretaget af et autonomt våbensystem?
2. Hvordan kan KI-drevet krigsførelse overholde international humanitær lov?
3. Hvilke mekanismer kan etableres for at sikre tilstrækkeligt menneskeligt tilsyn over autonome våben?
4. Hvordan kan det internationale samfund forhindre spredning og eskalering af KI-drevne autonome våben?
Mens drøftelserne om KI-drevene autonome våben fortsætter, har FN været et platform, hvor disse udfordringer drøftes, med henblik på at opnå global konsensus om regulering og kontrol af sådanne våben.
Generelt set, selvom der er potentielle fordele ved implementeringen af KI i militære operationer, fremhæver ulemperne og risiciene behovet for omhyggelig overvejelse og regulering på internationalt plan. Udsigten til “flash-krige” fungerer som en grufuld påmindelse om de potentielle konsekvenser af en hovedløs hast mod anvendelsen af KI i krigsførelse uden de nødvendige kontrolmekanismer.