Kunstig intelligens rolle i moderne krigsførelse udgør nye trusler
I den skiftende krigsførelsesverden udgør autonome våbensystemer drevet af kunstig intelligens (KI) en akut bekymring for global sikkerhed. Professor Karl Hans Bläsius, en pensioneret professor i datalogi med speciale i KI, slår alarm over potentialet for, at sådanne teknologier kan udløse hurtige eskalationscyklusser uden for menneskelig kontrol.
Prof. Bläsius skitserer fordelene ved autonomi i teknologi, såsom potentialet for selvkørende biler og robotter i farlige miljøer. Han understreger dog de alvorlige risici, der er forbundet med autonomt fungerende våben designet til destruktion. Han hævder, at automatisering af drab er uønsket og advarer om særligt farlige fremskridt, herunder dem relateret til kernevåben.
Med parallelle træk til finansverdens højfrekvente handelsalgoritmer, som har forårsaget pludselige markedsnedbrud kendt som “flash crashes”, advarer Prof. Bläsius om, at KI-drevne våben på lignende vis kan give anledning til uforudsete interaktioner, hvilket resulterer i hurtige og ukontrollerbare “flash-krige.” Disse scenarier forestiller en fremtid, hvor automatiske systemer deltager i krigsførelse i hastigheder ud over menneskers evne til at modvirke, hvilket skaber en spiral af aggression og mod-aggression.
Ved at fremhæve den eksisterende anvendelse af KI i militær målbestemmelse, såsom Israels brug til at identificere Hamas-kombattanter og deres placeringer, giver Prof. Bläsius udtryk for bekymring over manglen på menneskelig bekræftelse i disse situationer, som i sidste ende kan føre maskiner til at beslutte, hvem der skal leve, og hvem der skal dø, herunder civile.
Bläsius afslutter med at adressere behovet for KI til at håndtere den enorme kompleksitet og tidspresset i moderne militære operationer. Dog erkender han de problematiske karaktertræk ved disse udviklinger, givet deres potentiale for at omgå menneskelig dømmekraft og de etiske implikationer heraf.
Udfordringer og kontroverser ved KI-drevne autonome våben
KI-drevne autonome våben rejser en række komplekse spørgsmål og udfordringer, der har skabt kontrovers i forskellige sektorer, herunder militære, politiske, etiske og juridiske områder. Her er nogle af de centrale udfordringer og kontroverser:
Ansvarlighed: Et af de primære problemer med autonome våbensystemer er spørgsmålet om, hvem der skal stilles til ansvar i tilfælde af utilsigtet ødelæggelse eller uretmæssig død. Uden klare retningslinjer kan det være udfordrende at tildele ansvar for handlinger foretaget af KI.
Etiske overvejelser: Brugen af KI i krig rejser etiske spørgsmål om devalueringen af menneskeliv. En maskine værdsætter ikke og kan ikke værdsætte menneskeliv, hvilket rejser bekymringer om, at deres indsættelse i krigsførelse kan resultere i en større tendens til at deltage i konflikt og flere tab af liv.
Erosion af politisk beslutningstagning: Traditionelt er beslutningen om at gå i krig en politisk beslutning, truffet af valgte repræsentanter eller ledere. Med KI-drevne systemer, der kunne reagere på trusler på millisekunder, er der frygt for, at den politiske proces kan omgås, og krige kan startes uden tilstrækkelig demokratisk proces.
Militær eskalering: Indsættelsen af autonome våben kan føre til et våbenkapløb, da nationer søger ikke at blive overgået af andres evner. Dette kan føre til øget militære spændinger og global ustabilitet.
Risiko for funktionsfejl: KI-drevne systemer er sårbare over for tekniske fejl og funktionsfejl. I tilfælde af en softwarefejl eller en hacking-hændelse kan autonome våben engagere sig i uønsket eller uforudsigelig adfærd, der kan eskalere til konflikt.
Fordele og ulemper
Fordele:
– Øget effektivitet og hastighed ved reaktion på trusler
– Reduceret risiko for menneskelige soldaters i kampsituationer
– Præcision i målsætning, der kan reducere utilsigtet skade i visse sammenhænge
– Funktion i miljøer, der er for farlige for mennesker
Ulemper:
– Potentiale for tab af ansvarlighed og mindsket menneskelig overvågning
– Etiske spørgsmål vedrørende værdien af menneskeliv og beslutningstagning om brug af dødelig magt
– Mulighed for funktionsfejl eller at blive kompromitteret af modstandere
– Risiko for eskalering og spredning af militære konflikter (flash-krige)
– Dilemma i programmering af KI til at overholde international humanitær lov
Centrale spørgsmål:
1. Hvem er ansvarlig for handlingerne foretaget af et autonomt våbensystem?
2. Hvordan kan KI-drevet krigsførelse overholde international humanitær lov?
3. Hvilke mekanismer kan etableres for at sikre tilstrækkelig menneskelig overvågning af autonome våben?
4. Hvordan kan det internationale samfund forhindre spredning og eskalering af KI-drevet autonomt våben?
Mens diskussionen om KI-drevne autonome våben fortsætter, har FN været en platform, hvor disse udfordringer diskuteres for at søge global enighed om regulering og kontrol af sådanne våben.
Generelt, selvom der er potentielle fordele ved indsættelsen af KI i militære operationer, fremhæver ulemperne og risiciene behovet for omhyggelig overvejelse og regulering på internationale niveauer. Udsigten til “flash-krige” fungerer som en sorgfuld påmindelse om potentiale konsekvenser af en hovedløs hast ind i anvendelsen af KI i krigsførelse uden nødvendige kontrolforanstaltninger på plads.