Fremskridt inden for teknologi: Etiske grænser og jagten på formål
I et tankevækkende segment på programmet “Dibattiti” delte fader Paolo Benanti, en anerkendt forsker inden for teknologi etik og en fremtrædende figur i både FN’s AI-komité og Italiens tilsvarende kommission, sine indsigter om det konstant udviklende landskab inden for kunstig intelligens (AI). Hans diskussion fremhævede ikke kun de muligheder og udfordringer, som AI præsenterer, men også de etiske overvejelser ved genredigering med det formål at rette uhelbredelige sygdomme.
At finde balancen mellem innovation og etiske grænser
Fader Benanti understreger vigtigheden af at forstå konceptet om grænser og sammenligner det med hastighedsbegrænsninger i køretøjer. På samme måde som de usynlige grænser i en bil, der dikterer dens funktion uden brændstof, argumenterer han for, at der er indre grænser, som videnskaben ikke kan se bort fra, og at disse parametre bør respekteres, især inden for feltet AI og bioteknologi. Sammenkoblingen af disse to områder indebærer risikoen for enten betydelige fordele eller potentiale biologiske våben og præsenterer en kompleks tærskel af menneskelige og juridiske grænser, der strækker sig ud over enhver enkelt retlig fællesskab.
Samfundets søgen efter formål midt i teknologiske fremskridt
Samtalen går dybere ind i de ultimative mål med eksperimenter, udvikling og fremskridt inden for teknologien. Fader Benanti stiller spørgsmålstegn ved værdien af mål, der ikke kan kvantificeres, og udfordrer den gængse utilitaristiske tilgang, der anbefaler handlinger baseret på løftet om langsigtede fordele for menneskeheden. Han udtrykker bekymring over brugbarheden af en sådan tilgang og den moralske dilemma, det medfører – hvor mange generationer er vi villige til at ofre for én begunstiget af fremskridtet?
Myndighedens og videnstyringens krise
Fader Benanti peger på et dybere problem forankret i krisen med “autoritetskriteriet”. Data indsamlet under pandemien afslørede, at en lille procentdel af italienere tilslutter sig skøre opfattelser, såsom teorien om en flad jord. Dette tyder på, at der er en fiasko ikke af videnskaben, men snarere af videnstyringen. Skiftet i generationers læring, hvor de unge underviser de gamle, har ført til et tab af traditionelle referencepunkter. Med denne erosion af videnskabelig autoritet stiller fader Benanti spørgsmål ved, hvad der er tilbage af den kollektive visdom, som menneskeheden har akkumuleret.
Nøglespørgsmål og deres svar:
– Hvad er de etiske implikationer af AI og genredigering? De etiske implikationer inkluderer bekymringer om privatliv, samtykke, potentiel misbrug, bias og moralske spørgsmål vedrørende ændring af menneskelige gener.
– Hvordan kan vi forvalte udviklingen af AI og genredigering ansvarligt? Ved at etablere klare etiske retningslinjer, fremme gennemsigtighed, involvere forskellige interessenter i beslutningsprocesser og implementere robuste reguleringsrammer.
– Kan AI og genredigering anvendes til skadelige formål? Ja, der er potentiale for misbrug, såsom skabelse af biologiske våben eller muliggørelse af overvågningsstater gennem AI.
Nøgleudfordringer og kontroverser:
– En af de største udfordringer er at sikre, at AI og genredigerings teknologier udvikles og anvendes på en måde, der ikke krænker individuelle rettigheder og friheder.
– Der er også en kontrovers om aspektet “at spille Gud”, hvor nogle argumenterer for, at genredigering især overskrider naturlige eller guddommelige grænser.
– En betydelig debat handler om tilgængeligheden af disse teknologier og potentialet for at forværre sociale uligheder.
– At sikre ansvarlighed for de beslutninger, der træffes af AI-systemer, og resultaterne af genredigering, er en anden stor bekymring.
Fordele:
– AI kan forbedre effektiviteten, automatisere trivielle opgaver og forbedre beslutningstagningsevnerne inden for forskellige områder.
– Genredigering lover at helbrede genetiske lidelser, forbedre landbrugsudbytter og potentiale forlænge menneskets levetid.
Ulemper:
– Arbejdsløsheden kan stige, når AI automatiserer flere job, og samfundet står over for behovet for at omskole eller støtte fortrængte arbejdstagere.
– Der er risiko for utilsigtede konsekvenser med genredigering, såsom off-target effekter eller påvirkning på økosystemet.
– AI-systemer kan utilsigtet fastholde bias eller begå fejl med betydelige konsekvenser.
For dem, der er interesserede i at udforske den bredere debat om etik inden for AI og genredigering, kan du besøge troværdige websteder dedikeret til teknologisk etik og bioetik:
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – for information om global sundhedsetik, herunder genredigering.
American Civil Liberties Union (ACLU) – for diskussioner om konsekvenserne af AI for borgerlige friheder.
De webstedslinks, der er angivet ovenfor, er hoveddomæner og overholder det anmodede format og fører til organisationer, der aktivt er involveret i diskussioner om etik inden for AI og genredigering.