Hollywoods AI-kontrovers: Scarlett Johansson støder sammen med OpenAI

Kunstig intelligens etik bliver stillet spørgsmålstegn ved af filmindustrien

Anvendelsen af kunstig intelligens (AI) fortsætter med at forurolige underholdningsverdenen, hvilket udløser en debat om etiske grænser. Sammenstødet eskalerede, da Scarlett Johansson, en fremtrædende Hollywood-figur, gav udtryk for sin utilfredshed over OpenAIs påståede kopiering af hendes karakteristiske stemme uden samtykke.

Johansson står imod AI-stemmeduplikation

I september 2023 afslog Scarlett Johansson et tilbud fra OpenAIs administrerende direktør, Sam Altman, om at samarbejde om et AI-projekt, der sigtede mod at skabe en stemme, der både var kunstig og trøstende for brugere, der interagerer med AI-teknologi. På trods af hendes afslag på at licensere sin stemme, ser det ud til, at OpenAI har udviklet en AI med en stemme, der skræmmende minder om Johanssons egen.

Potentiel retssag truer

Kendt for roller i ‘Match Point’ og ‘JoJo Rabbit’ lagde Johansson ikke fingrene imellem med sin reaktion på at høre den AI-simulerede stemme. Hendes oplevelse, som videregivet i et interview med The Washington Post, var en af chok og vantro og understregede, hvor tæt den AI-genererede stemme lignede hendes egen, så meget at hun narrede sine venner. Skuespillerinden overvejer i øjeblikket retslige skridt mod OpenAI for denne opfattede overtrædelse.

Kontroversen omkring Hollywoods brug af AI, specifikt i forbindelse med Scarlett Johanssons oplevelser med OpenAI, rejser flere vigtige spørgsmål og fremhæver de vigtigste udfordringer og kontroverser forbundet med emnet.

Vigtige spørgsmål og svar:
1. Hvilke juridiske beskyttelser findes der for kunstnere mod uautoriseret duplikation af deres lighed eller stemme?
Juridiske beskyttelser varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion, men på mange steder er der love, der beskytter en persons ret til offentliggørelse, inklusive deres billede, stemme og andre aspekter af deres personlighed. Potentielle retlige skridt kunne være baseret på overtrædelser af ophavsret, varemærke eller personlighedsrettigheder.

2. Hvordan udfordrer AI-genereret indhold eksisterende ophavsretlige love?
AI-genereret indhold udfordrer grænserne for traditionelle ophavsretlige love, som ikke blev designet med maskinproducerede værker in mente. Spørgsmål om ophavsret og rettigheder til det genererede indhold er kernen i igangværende juridiske debatter.

3. Kan en kendt person juridisk udfordre et firma, der skaber en AI, der efterligner deres stemme uden tilladelse?
Ja, kendte personer kan potentielt udfordre virksomheder på grundlag af krænkelser af immaterielle rettigheder, uberettiget brug af deres lighed eller krænkelse af personlighedsrettigheder, alt afhængig af sagens specifikke forhold og lokale love.

Nøgleudfordringer og kontroverser:
Ethiske implikationer: Udover lovlighed er der en etisk debat om brugen af en persons identitet, især deres stemme, i AI-applikationer uden deres samtykke. Teknologien rejser bekymringer om identitetstyveri og potentialet for misbrug.

Samtykke og autorisation: Spørgsmålet om samtykke er centralt for kontroversen, især når kommercielle interesser er involveret. Når en virksomhed profiterer gennem brug af enkeltpersons lighed eller stemme uden deres tilladelse, kan det føre til betydelig modstand.

Deepfakes og misinformation: Teknologien, der tillader stemme-duplikation, kan også anvendes til at generere deepfakes, hvilket udgør en risiko for spredning af misinformation eller skadelig indflydelse på de personer, der bliver imiteret.

Fordele og ulemper:
AI-stemme-duplikationsteknologi kan tilbyde fordele såsom tilgængelighedsfunktioner for personer med handicap og skabe posthume hyldester eller digitale avatarer. Dog inkluderer ulemper potentielle misbrug af deepfake-teknologi, tab af individuel kontrol over ens lighed og underminering af tilliden til medierne.

For at udforske mere om de involverede enheder, er her de foreslåede relaterede links:
OpenAI
The Washington Post

Da dette spørgsmål fortsætter med at udvikle sig, vil det sandsynligvis provokere yderligere diskussion om samspillet mellem teknologi, lov og personlige rettigheder i den digitale tidsalder.

Privacy policy
Contact