Omfavne den digitale tidsalder, Central- og Østeuropæiske nationer, herunder Polen, står på tærsklen til en transformerende æra, drevet af kunstig intelligens (AI). En rapport fra “Puls Biznesu” og Institut for Strukturel Forskning fremhæver et presserende behov for reform af offentlige politikker, med det formål at skifte fra industrielle kompetencer til tech-centriske færdigheder.
Mens Central- og Østeuropa kæmper med den hurtige udvikling af AI, befinder det sig ved en skillevej. Overfloden af generelle færdigheder blandt arbejdsstyrken udgør et gyldent fundament, hvorpå digital ekspertise kan opbygges. Dog truer en kløft i digitale kompetencer og den støttende institutionelle ramme, som er essentiel for deres udvikling.
I et dynamisk landskab, hvor digital læsefærdighed er lige så kritisk som konstant læring, kan Central- og Østeuropas traditionelle uddannelsessystemer blive forældede og producere færre arbejdsparate individer. Dette indikerer et presserende behov for at genoverveje og tilpasse medarbejdernes uddannelsesstrategier gennem deres karriere.
AI som modvægt mod mangel på arbejdskraft – Eksperter forudsiger en mangel på cirka 440.000 specialister i Polen inden 2040. Med AI i spidsen er der potentiale for at lukke dette talenthul, forbedre produktivitet og øge indkomsterne. Denne overgang understreger AI’s rolle i udførelsen af kreative og ikke-rutinemæssige opgaver, som forventes at være i høj efterspørgsel.
Ptolen har i øjeblikket den tredjelaveste gennemsnitlige digitale færdigheder blandt medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Det er afgørende, at landet ændrer sit beskæftigelses- og uddannelsespolitikker. Fokus bør skifte fra at bekæmpe arbejdsløshed til at fremme ‘opkvalificering’ og ‘omskoling’ – termer der betegner forbedring af eksisterende evner og tilegnelse af nye, henholdsvis. Dette skift kan vise sig afgørende for at sikre Central- og Østeuropas plads i det AI-drevne landskab.
Vigtigheden af at fremme AI-innovation og færdighedsudvikling – For Central- og Østeuropæiske lande er proaktiv offentlig politik og investering i uddannelses- og træningssystemer afgørende. Forbedring af digitale færdigheder kan forhindre automationsdrevet forskydning af arbejdstagere og sikre, at arbejdsstyrken udvikler sig i takt med teknologiske fremskridt.
En nøgleudfordring for Central- og Østeuropa er potentiel uoverensstemmelse mellem de færdigheder, der tilbydes af traditionelle uddannelsessystemer, og kravene fra den AI-ledede økonomi. Der er også kontrovers omkring den etiske brug af AI, herunder bekymringer om privatliv, overvågning og potentielle bias i AI-algoritmer.
En anden udfordring er den digitale kløft, både inden for landene og mellem by- og landområder. Adgang til teknologi og kvalitetsuddannelse er ikke ensartet, hvilket kunne forværre eksisterende uligheder.
Fordele ved at omfavne AI inkluderer øget økonomisk vækst, forbedret effektivitet i forskellige sektorer og potentiale for at positionere Central- og Østeuropa som en leder inden for AI-teknologi. Der er også potentielle sundheds-, miljø- og livskvalitetsforbedringer, da AI bruges til at løse komplekse problemer.
Ulemper inkluderer risikoen for jobfordrivelse for dem i roller, der er tilbøjelige til automatisering, behovet for betydelige investeringer i omskolingsprogrammer og de sociale og etiske implikationer af AI, såsom bekymringer om datasikkerhed og overvågning.
For at holde sig informeret om dette emne og undersøge eventuel samarbejde kan interesserede parter besøge hjemmesiden for Institut for Strukturel Forskning, en af organisationerne involveret i rapporten nævnt i artiklen. En anden relevant ressource for opdateret information om AI-udviklinger og politikker i EU er Europakommissionen.
Desuden er den Digitale Økonomi- og Samfundsindex (DESI) fra Europakommissionen et nyttigt benchmarking-værktøj til at måle fremskridt inden for digitale færdigheder blandt EU-medlemsstaterne.