Den ikoniske Mona Lisa er nu mere end bare et maleri — hun er en rapkunstner. Det ser ud til, at der er foretaget et betydningsfuldt teknologisk fremskridt, hvor et nyt kunstig intelligens-system er blevet brugt til at animere et traditionelt portrætfoto til en forbløffende realistisk video. Denne AI skaber ikke bare en vilkårlig video; den forvandler den genkendelige, gådefulde figur af Mona Lisa til en moderne rapperformer, fuldendt med passende bevægelser og udtryk.
Transformationen, som udnytter kapaciteter, der ligner det, der kendes som ‘deepfake’ teknologi, signalerer en fascinerende æra, hvor historie og nutidig kultur kolliderer. Et simpelt statisk billede er ikke længere statisk, men kan forvandles til en dynamisk, interaktiv oplevelse. Marie Gentric fremhævede dette teknologiske vidunder i “Dagens billede” segmentet den 26. april 2024. BFMTV udsendte segmentet med en præsentation af Antoine Fernandez, der leverede en overbevisende forhåndsvisning af denne AI-drevne video.
Dette friske portræt af Mona Lisa er ikke kun underholdende, men rejser også spørgsmål om de potentielle fremtidige anvendelser af sådan AI-teknologi. Fra uddannelse til underholdning synes mulighederne lige så grænseløse som de er fascinerende. Med den sømløse integration af kunstig intelligens i kunstverdenen kan et renæssancemaleri nu ses, helt bogstaveligt talt, i et nyt lys — eller i dette tilfælde, rappe til en rytme.
Hvad er ‘deepfake’ teknologi, og hvordan er den relateret til projektet?
Deepfake-teknologi henviser til kunstig intelligens, der kan skabe realistiske billeder, lyd og videohoaxes. Selv betegnelsen er en kombination af ”dyb læring”, som er en underkategori af AI-maskinlæringsmetoder, og “fake”, som indikerer det fabrikerede output. Det indebærer typisk at træne et neuralt netværk på et datasæt af billeder eller videoer for at give systemet mulighed for at manipulere eller generere visuelt og lydmæssigt indhold med en høj grad af realisme. Denne teknologi er kernen i at animere Mona Lisa til at optræde som en rapkunstner, da den tillader, at det statiske billede forvandles til en video, der efterligner ægte menneskelige udtryk og bevægelser.
Hvad er nogle centrale spørgsmål og udfordringer forbundet med deepfake-teknologi?
– Etiske implikationer: Muligheden for at skabe realistiske falske videoer eller billeder rejser væsentlige etiske bekymringer. Hvordan forhindrer vi den onde brug af deepfakes til misinformation, svindel eller æreskrænkelse?
– Verifikation af autenticitet: Med stigningen af deepfakes bliver evnen til at skelne mellem ægte og falskt indhold mere udfordrende. Hvilke værktøjer og teknikker kan udvikles til at verificere ægtheden af digitalt medie?
– Lovmæssige og politiske problemstillinger: Eksisterende love dækker måske ikke tilstrækkeligt de nye udfordringer præsenteret af deepfake-teknologi. Hvilke justeringer eller nye reguleringer skal foretages for at beskytte individer og samfund?
– Indvirkning på kunsten: Hvordan vil evnen til at ændre historiske kunstværker påvirke vores forståelse af og forhold til sådanne værker? Vil det nedbryde værdien af det originale eller give en ny måde at værdsætte og engagere sig med gamle mesterværker?
For dem, der er interesserede i at vide mere om kunstig intelligens og dens indvirkning på kunstverdenen, kan et besøg på hovedsiderne for organisationer og museer muligvis tilbyde yderligere indsigt. For AI-relateret information kan du overveje Foreningen for Fremme af Kunstig Intelligens, og for kunst og kultur, måske begynde med institutioner som Louvre Museet, hvor den originale Mona Lisa er udstillet.
The source of the article is from the blog queerfeed.com.br