Amnesty International slog alarm om tilbagegangen af demokratier globalt set, hvilket indikerer, at antallet af mennesker, der bor i demokratier, er faldet til niveauer, der sidst blev set i 1985. Den seneste rapport fra NGO’en afslører et år præget af manglende respekt for international lov, stigende totalitarisme og klimaændringer, som især rammer sårbare samfund.
Menneskerettighedssituationen er forværret med civile, der bærer byrden af væbnede konflikter i regioner som Ukraine, Sudan, Myanmar og Gaza. Amnesty International fremhævede, at Israels åbenlyse nonchalante holdning til international lov er blevet mødt med inaktivitet fra landets allierede, hvilket resulterer i usigelig lidelse for civilbefolkningen i Gaza.
Ny teknologi, især kunstig intelligens, har været af dobbelt anvendelse, både som våben i konflikter brugt af den israelske militær og som redskaber til masseovervågning i lande som Argentina, Brasilien, Indien og Storbritannien. New York Police Department afslørede deres brug af disse teknologier til at overvåge Black Lives Matter-protester, en tydelig påmindelse om farerne, når teknologi anvendes uden forfatningsbestemte sikkerhedsforanstaltninger.
Bekymringer om ureguleret automatisering, der forværrer ulighederne, blev også rejst. Dette bekræftes af det serbiske socialbeskyttelsessystems partiske beregningsprocesser over for udsatte samfund som Romani-folket og personer med handicap.
Teknishgiganternes forretningsmodeller bygget på overvågning blev kritiseret for at sprede had og opdeling, med platforme som TikTok, på trods af dens unge brugerbase, der pusher indhold relateret til depression og mentale helbredsproblemer for at fastholde brugernes engagement.
Når store valg nærmer sig i lande som Indien og USA i 2024, advarede Amnesty om de risici, der er forbundet med deepfake-teknologier og målrettet kampagneføring, som kunne destabilisere demokratiske processer yderligere.
Desuden opfordrer rapporten til presserende lovgivningsmæssige foranstaltninger for at følge med de opståede trusler fra AI og for at mildne klimaændringerne og foreslår reformer inden for FN’s Sikkerhedsråd for at begrænse misbruget af veto-retten af permanente medlemmer.
I Frankrig blev rapporten sat spørgsmålstegn ved omfanget af tilbagerulningen af rettigheder og friheder efter terrorangrebene i 2015, hvor den franske regerings stigende indblanding i individuelle og kollektive friheder blev fremhævet ved undertrykkelse af protester, ikraft-trædelse af en xenofobisk indvandringslov og vilkårlig brug af magt af politiet. Med Paris klar til at implementere algoritmisk overvågning til OL i 2024, er Frankrig på grænsen til at overskride nye grænser for massebiometrisk dataindsamling, hvilket potentielt kan afskrække borgere fra at udøve rettigheder som fredelig forsamling.
Globale udfordringer i 2023 er mangfoldige og adresserer kritiske emner såsom klimaforandringer, konflikter og demokratiets erosion. Hver især udgør de deres egne kompleksiteter:
Klimaforandringer: Verden er vidne til stadigt mere ekstreme vejrforhold, der især påvirker fattigere nationer og marginaliserede samfund. Centrale udfordringer omfatter internationalt samarbejde om reduktion af emissioner, tilpasningsstrategier for sårbare regioner og finansiering af klimatiltag. En betydelig kontrovers forbliver den retfærdige fordeling af ansvar mellem udviklede og udviklingslande. Fordelene ved at tackle klimaforandringer inkluderer langsigtet bæredygtighed, sundhedsmæssige fordele og økonomiske muligheder inden for grønne industrier. Ulemperne relaterer sig generelt til kortvarige økonomiske omkostninger og modstand fra industrier, der er afhængige af fossile brændstoffer.
Væbnede konflikter: Konflikter i Ukraine, Sudan, Myanmar og Gaza fremhæver menneskerettighedsproblemer og civilbefolkningens lidelser fanget i krydsilden. Det vigtigste spørgsmål her er, hvordan man opnår bæredygtig fred og beskytter menneskerettighederne i konfliktzoner. Centrale udfordringer inkluderer geopolitiske spændinger, effektiviteten af international lov og internationale organisationers rolle i konfliktløsning. Der opstår ofte kontroverser omkring skyldighedsforpligtelsen mod overtrædelse af suverænitet versus nødvendigheden af humanitær intervention. Fordelene ved at løse konflikter inkluderer forebyggelse af menneskelivstab og stabilitet i regioner, mens ulemper kan omfatte komplekse genopbygningsprocesser efter konflikt og potentiale for magtvakuum.
Demokratiets erosion: Tilbagegangen i demokratiske institutioner og stigningen i autoritarisme globalt rejser kritiske spørgsmål angående demokratiske normers vitalitet og beskyttelsen af borgerrettighederne. Udfordringerne inkluderer at sikre valgintegritet, modstå autoritære tendenser og forhindre teknologien i at undergrave demokratiske processer. Kontroverserne drejer sig ofte om afbalancering af statslige sikkerhedsforanstaltninger med individuelle friheder. Fordelene ved et robust demokrati involverer større politisk stabilitet, beskyttelse af menneskerettigheder og bedre styreform. I modsætning hertil kan ulemperne involvere polarisering, manipulation gennem misinformation og udfordringer ved at nå til enighed om beslutninger baseret på konsensus.
Opkomst af teknologier: AI’s dobbelte karakter som både til gavn for samfundet og som et redskab til overvågning og konflikt ændrer, hvordan vi nærmer os teknologiregulering. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan man udvikler etiske retningslinjer og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fremmer AI’s fordelagtige anvendelser, mens man forhindrer misbrug. Udfordringer inkluderer at sikre teknologiens kompatibilitet med menneskerettigheder og borgerrettigheder og holde trit med hurtige teknologiske fremskridt. Kontroverser kan opstå over privatlivsproblemer versus sikkerhedsforanstaltninger. Fordelene ved AI inkluderer øget effektivitet, innovation og økonomisk vækst, mens ulemper drejer sig om jobfordrivelse, privatlivets erosion og potentiel misbrug.
Rapporten understreger også behovet for handlinger såsom regulering af reformer for at imødegå disse udfordringer og foreslår ændringer til internationale organer som FN’s Sikkerhedsråd for at forhindre veto-retten i at forhindre nødvendige indgreb.
For mere information om globale spørgsmål giver relevante organisationer indblik og løbende forskning, såsom De Forenede Nationer på un.org, Amnesty International på amnesty.org og World Economic Forum på weforum.org.
The source of the article is from the blog elblog.pl