Japanske forskere har banet vejen for et AI-baseret program, designet til at forudse sandsynligheden for, at ansatte forlader deres stillinger. Dette topmoderne software er et genialt svar på landets aldrende befolkning og de deraf følgende udfordringer med bemanding, der rammer lige ned i kernen af arbejdsstabilitetsbekymringer for virksomheder. Programmet er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Tokyo City University og en lokal startup, der samler ekspertise og teknologisk innovation.
AI-systemet undersøger omhyggeligt en række datainput fra medarbejdere, lige fra tilstedeværelse på arbejdspladsen til personlige detaljer som alder og køn. Det udvider endda sin analyse til at inkludere mønstre og information fra tidligere medarbejdere, der har forladt virksomheden. En nøglefunktion ved softwaren er dens forudsigelsesfunktion, som estimerer fratrædelsesprocenten for nye ansatte.
Virksomheder tester i øjeblikket dette AI-værktøj, hvor hver virksomhed har en skræddersyet model skabt til sin unikke arbejdsplads. Denne initiativ ventes at give afgørende støtte til udsatte medarbejdere ved at anvende AI’s forudsigelser til at tilbyde bistand præventivt uden at udsætte medarbejdere for rå data, der potentielt kunne være foruroligende.
Udviklingsprocessen af dette software minder om en tidligere undersøgelse, der anvendte AI til at identificere universitetsstuderende med risiko for at stoppe deres studier. Japanske virksomheder, der omfavner en tradition for at ansætte nyuddannede hvert april, står over for konkrete fratrædelsesrater – med omkring 10% der forlader inden for det første år, og næsten 30% indenfor tre år, afslører regeringsstatistikker.
Mens den japanske arbejdsstyrke fortsat skrumper, søger virksomheder i stigende grad innovative måder at støtte og fastholde deres unge medarbejdere på, idet de forsøger at navigere gennem de arbejdskraftsmangler, der plager talrige brancher i hele landet.
Vigtige Spørgsmål & Svar:
Q: Hvad er årsagerne til udviklingen af dette AI-program?
A: AI-programmet blev udviklet som svar på Japans demografiske udfordringer, især dets aldrende befolkning, hvilket har ført til bemandingsmangler. Ved at forudsige medarbejderes fratrædelsesrater håber virksomhederne at forbedre arbejdsstabiliteten og fastholdelsen.
Q: Hvilke data analyserer AI-programmet?
A: AI analyserer en række medarbejderdata, herunder tilstedeværelse på arbejdspladsen, demografiske detaljer som alder og køn samt mønstre fra tidligere medarbejdere, der har forladt virksomheden.
Q: Hvordan implementeres AI-programmet af virksomhederne?
A: Virksomheder tester i øjeblikket programmet, hvor hver virksomhed har en skræddersyet model skabt til at passe til dens specifikke arbejdsmiljø. AI’en giver forudsigelser om medarbejderomsætning, hvilket giver virksomhederne mulighed for at støtte udsatte medarbejdere proaktivt.
Nøgleudfordringer og kontroverser:
– Dataprivatliv: Indsamling og analyse af personlige oplysninger skaber bekymringer om datasikkerhed og privatliv. Der er en udfordring i at sikre, at medarbejderdata håndteres ansvarligt og etisk.
– Nøjagtigheden af forudsigelserne: AI’ens forudsigelseskapacitet kan variere, og der er skepsis omkring pålideligheden og nøjagtigheden af dens resultater. Falske positive eller negative resultater kunne føre til upassende indgreb.
– Arbejdspladsmorale: Viden om eksistensen af et sådant program kunne potentielt påvirke medarbejdermoral og tillid. Medarbejdere, der er klar over at blive overvåget og vurderet af en AI, kunne føle et tab af privatliv eller blive ængstelige for job sikkerheden.
Fordele:
– Proaktive fastholdelsesindsatser: AI-systemet kan gøre det muligt for virksomheder at implementere fastholdelsesstrategier proaktivt og potentielt reducere omsætningshastigheder og tilhørende omkostninger.
– Strategisk planlægning: Virksomheder kan bruge dataene til at træffe informerede beslutninger om arbejdsstyrkeadministration og planlægning.
– Data-drevne indsigter: AI’en kunne give nye indsigter i faktorer, der påvirker medarbejderglæde og fastholdelse, som muligvis ikke er åbenlyse gennem traditionelle metoder.
Ulemper:
– Overrelians på teknologi: Virksomheder kan blive for afhængige af AI-systemet, og muligvis forsømme vigtigheden af menneskelig dømmekraft og den menneskelige side af HR.
– Potentiale for diskrimination: Hvis ikke konfigureret nøje, kunne AI’en utilsigtet bidrage til forudindtagne beslutningsprocesser, og forværre problemer med arbejdspladsdiskrimination.
– Implementeringsomkostninger: Der er omkostninger forbundet med at udvikle, implementere og vedligeholde et sådant system, og det kan være uoverstigeligt for alle organisationer.
For at få mere at vide om AI og arbejdsstyrkeanalytik, kan du overveje at besøge pålidelige kilder til AI-udviklinger såsom The Association for the Advancement of Artificial Intelligence eller sider, der fokuserer på arbejdsstatistikker i Japan som Statistics Japan. Bemærk venligst, at som en AI, er jeg ikke i stand til at verificere URL’er; de angivne links antages at være informative baseret på konteksten.
The source of the article is from the blog krama.net