Stanford University’s Human-Centered AI Institute (HAI) har afsløret 2024-udgaven af sin AI Index-rapport, der giver indblik i den voksende indflydelse, som kunstig intelligens har på den globale økonomi og samfund. Denne omhyggelige sammenfatning er den syvende udgave og strækker sig over 500 sider, hvilket destillerer essensen af det hastigt udviklende AI-landskab.
Forskningsresultater fremhæver, at neurale netværk nu overstiger menneskelig præstation på visse områder, især i billedklassifikation og forståelse af det engelske sprog. Dog har AI-teknologier endnu ikke overhalet mennesker inden for komplekse problemløsninger, såsom konkurrencedygtig matematik, visuel tænkning og strategisk planlægning.
Den primære drivkraft bag fremskridt i AI fortsætter med at være erhvervssektoren snarere end akademia. Alene i 2023 rullede virksomheder 72% af alle bemærkelsesværdige modeller ud og lancerede i alt 51 nye AI-modeller, sammenlignet med de 15 modeller, som akademiske institutioner udgav. Desuden bliver samarbejdet mellem virksomheder og videnskabelige forskere hyppigere og bidrog til 21 af årets AI-modeller.
At træne de mest avancerede neurale netværk kommer med en massiv pris, hvor omkostningerne stiger fra tusindvis til hundredvis af millioner dollars. Udviklingen af GPT-4 af OpenAI krævede f.eks. en betydelig investering på omkring 78 millioner dollars, mens Googles mest magtfulde neurale netværk, Gemini Ultra, krævede 191 millioner dollars.
Google førte i 2023 i udviklingen af AI i virksomhedssektoren ved at introducere 18 betydelige modeller, efterfulgt af Meta med 11 og Microsoft med 9. I alt har Google udgivet 40 modeller siden 2019, mens OpenAI har introduceret 20.
Våbenkapløbet inden for AI ser amerikanske virksomheder og institutioner overlegent udkonkurrere andre nationer ved at lancere 61 nye modeller i 2023, mens europæiske og kinesiske organisationer udgav henholdsvis 21 og 15 modeller.
Trods nedgangen i teknologiinvesteringer generelt set i 2023 viser specifikke finansieringer af generative neurale netværk en anden historie: finansieringen steg til 25 milliarder dollars, sammenlignet med de 2,85 milliarder dollars året før. Der var også en 40% stigning i AI-startups, der sikrede investeringsrunder, med 1812 enheder, der blev finansieret i 2023.
I USA nåede de samlede AI-investeringer sidste år et overvældende beløb på 67,2 milliarder dollars, hvilket overgår tallene i Kina og Storbritannien. Siden 2013 har USA’s investeringer i AI oversteget 335 milliarder dollars, sammenlignet med Kinas 103 milliarder dollars og Storbritanniens 22,3 milliarder dollars.
Ikke desto mindre har AI-feberen ikke stoppet den overordnede tilbagegang i ledige stillinger i IT-sektoren. I 2023 faldt AI-relaterede jobåbninger i USA til 1,6% af alle opslag fra 2% året før.
AI betragtes i stigende grad som et værktøj til at forbedre arbejdseffektivitet, især i rutinemæssige opgaver, hvilket giver medarbejderne mulighed for at fokusere på komplekse og kreative opgaver. McKinsey rapporterer, at 55% af de undersøgte virksomheder anvender AI i mindst én afdeling, hvilket er en støt stigning fra 50% året før og 20% i 2017. AI anvendes mest i automatisering af callcentret og personliggørelse af indhold, hvor 42% af virksomhederne rapporterer om omkostningsreduktioner og 59% rapporterer om vækst i indtægterne efter implementeringen af AI.
Det videnskabelige fællesskab anerkender også værdien af AI, med systemer som AlphaDev og GNoME, der opstod i 2023 for at søge hurtigere sorteringsalgoritmer og syntetisere nye materialer, henholdsvis.
På reguleringssiden har USA markant øget AI-reguleringerne, fra en enkelt norm i 2016 til 25 i år 2023.
Folkestemningen over for AI varierer mellem forskellige lande, hvor en voksende andel udtrykker bekymring over AI’s integration i deres liv. I 2023 blev bekymringen udtrykt af 69% af australiere, 63% af amerikanere og 46% af tyskere, der blev undersøgt.
Branchen udtrykker bekymring over manglen på standardiserede vurderinger af ansvar for AI, hvilket påvirker brugernes beslutningstagning og udgør yderligere udfordringer for reguleringsmyndighederne.
Vigtige Spørgsmål og Svar:
1. Hvad er konsekvenserne af AI, der overstiger menneskelig præstation inden for visse områder?
Svar: AI, der overstiger menneskelig præstation i opgaver som billedklassifikation og sprogforståelse, kan føre til forbedrede tjenester, øget produktivitet og nye teknologiske gennembrud. Dog kan det også rejse bekymringer om jobfordeling og den etiske brug af AI inden for følsomme områder.
2. Hvorfor leder erhvervssektoren over akademia i udgivelse af AI-modeller?
Svar: Virksomheder har ofte flere finansielle ressourcer, umiddelbare kommercielle incitamenter og større infrastrukturer til at udvikle og implementere AI-modeller. Skiftet mod mere virksomhedsdrevet AI-udvikling kan påvirke retningen af AI-forskning ved at prioritere kommercielle anvendelser over rent akademisk undersøgelse.
3. Hvilke udfordringer præsenterer omkostningerne ved at træne avancerede neurale netværk?
Svar: De høje omkostninger begrænser evnen til at udvikle sådanne modeller for velhavende organisationer og kan potentielt føre til en koncentration af magt og kontrol over AI-teknologi i hænderne på enkelte store enheder. Disse økonomiske barrierer vanskeliggør også mangfoldig og udbredt innovation på feltet.
4. Hvordan påvirker det geopolitiske landskab våbenkapløbet inden for AI?
Svar: Våbenkapløbet inden for AI påvirker national sikkerhed, økonomisk dominans og teknologisk lederskab. Den betydelige føring af amerikanske virksomheder og institutioner kan påvirke globale AI-standarder og praksis, men det kan også føre til spændinger med andre nationer, der stræber efter at konkurrere.
5. Er den stigende investering i finansiering af generative neurale netværk en indikation på en tendens?
Svar: Stigningen i finansieringen antyder en stærk markedstro på fremtiden for generativ AI og dens anvendelser. Denne tendens peger på et potentiale skift i investeringsfokus inden for AI-feltet, hvilket kan forme fremtidige udviklinger inden for teknologi og dens integration i forskellige industrier.
Centrale Udfordringer og Kontroverser:
– Etiske bekymringer: Som AI bliver mere integreret i dagligdagen, bliver problemer omkring privatliv, beslutningsbias og automatisering af etisk følsomme opgaver mere presserende.
– Jobfordeling: Mens AI kan forbedre effektiviteten, er der en reel risiko for jobfordeling inden for sektorer, hvor AI overgår menneskelige evner, hvilket kan føre til økonomiske og sociale udfordringer.
– Regulering: At finde en balance mellem at fremme innovation og sikre ansvarlig AI-udvikling er en betydelig udfordring for reguleringsmyndighederne, især i lyset af det hurtige tempo af teknologisk fremskridt.
– Globale uligheder: AI-dividen mellem lande og virksomheder kan forværre eksisterende uligheder og hæmme samarbejdet om international forskning.
Fordele og Ulemper:
Fordele:
– Implementering af AI kan føre til omkostningsreduktioner og indtægtsvækst for virksomheder.
– Det kan frigøre menneskelige arbejdere fra rutinemæssige opgaver, så de kan fokusere på komplekse og kreative aktiviteter.
– AI har potentiale til at drive teknologiske fremskridt inden for forskellige områder, herunder sundhedsvæsen, finans og transport.
Ulemper:
– Høje udviklingsomkostninger kan koncentrere AI-magt i hænderne på få enheder.
– Erstatning af menneskelige job med AI kan føre til arbejdsløshed eller behov for betydelig omstilling af arbejdsstyrken.
– Manglen på standardiserede vurderinger af AI-ansvar komplicerer brugernes beslutningstagning og reguleringsopfølgning.
For yderligere information om AI-udviklinger og rollen for organisationer som Stanford HAI, kan du besøge Stanford Universitys officielle hjemmeside på Stanford University (bemærk, at URL’en er et gyldigt hoveddomæne og ikke et undersidelink).
The source of the article is from the blog qhubo.com.ni