Artificial intelligence (AI) er blevet en drivkraft bag fremskridt inden for forskellige brancher, herunder olie og gas. Det har potentiale til at øge produktivitet og effektivitet, men der er et betydeligt problem, der følger med det: energiforbrug. Efterspørgslen efter elektricitet til AI-programmer er enorm, hvilket udgør en udfordring for overgangen til renere energikilder.
En nylig undersøgelse foretaget af en hollandsk forsker estimerede, at den globale elektricitetsforbrug af AI-teknologi kunne nå op på 85 til 134 terrawatt-timer årligt. Til perspektivering svarer dette til elektricitetsforbruget i et land som Nederlandene eller en betydelig del af den globale elektricitetsmængde. En så betydelig stigning i energiforbruget kan ikke mødes alene af vedvarende kilder som vind og sol. I stedet ville det kræve en udvidelse af gas- og kulproduktionskapaciteten.
Problemet ligger i den mængde information, som AI-programmer har brug for at behandle for at udføre deres opgaver effektivt. Jo flere data de samler, jo klogere bliver de, men det betyder også en markant stigning i energiforbruget. For eksempel, hvis Google skiftede sin søgemaskine til generativ AI, kunne elforbruget for den søgemaskine alene skyde i vejret til 29 terrawatt-timer om året.
Denne stigning i energiefterspørgsel udgør udfordringer for overgangen til lavemissionskilder. Væksten i brugen af AI forventes at føre til en udvidelse af gasproduktionskapaciteten, da det i øjeblikket er den mest omkostningseffektive kilde, der er i stand til at levere pålidelig strøm 24/7. Dette afhængighedsforhold til brug af brændstoffer modarbejder målet om en overgang til renere energikilder og rejser bekymringer blandt fortalere for energiomstillingen.
Stigningen i AI skaber også konflikter med konceptet om degrowth, som går ind for reduceret forbrug og energiforbrug. AI-datacentre forbruger en betydelig mængde energi, hvilket gør det udfordrende at harmonisere med ideen om lavere energiforbrug. Imens AI fortsætter med at udvikle sig, og efterspørgslen efter store datacentre stiger, bliver det sværere at opnå gennembrud inden for energieffektivitet.
Mens AI tilbyder talrige fordele og muligheder for forskellige brancher, herunder olie og gas, udgør dens energiefterspørgsel en betydelig dilemma for energiomstillingen. At balancere behovet for teknologiske fremskridt med målet om at reducere kulstofemissioner og energiforbrug er en kompleks udfordring, der kræver innovative løsninger.
FAQ:
Q: Hvad er elforbruget for AI-programmer?
A: AI-programmer bruger enorme mængder elektricitet, med skøn fra millioner til milliarder af kilowatt-timer årligt.
Q: Kan vedvarende energikilder imødekomme energibehovet for AI?
A: De massive energibehov for AI-programmer kan ikke fuldstændigt opfyldes af vedvarende kilder som vind og sol. Det kræver en udvidelse af gas- og kulproduktionskapaciteten.
Q: Hvordan påvirker AI energiomstillingen?
A: Væksten i AI-brugen skaber udfordringer for overgangen til lavemissionskilder. Det er afhængigt af brug af brændstoffer, hvilket hæmmer fremskridtet mod renere energikilder.
Q: Hvad er degrowth?
A: Degrowth er et koncept, der går ind for reduceret forbrug, herunder lavere energiforbrug, som et middel til at skabe mere bæredygtige økonomier.
Q: Hvilke udfordringer skaber AI for at opnå energigennembrud?
A: Den stigende energikrav til store datacentre til AI-forskning gør det vanskeligt at fremskynde gennembrud samtidig med at opretholde energieffektivitet.
The source of the article is from the blog karacasanime.com.ve