Kunstig intelligens (AI) transformerer hurtigt industrier og virksomheder over hele verden. At navigere i det reguleringsmæssige landskab omkring AI kan dog være en kompleks og forvirrende opgave. I USA varierer lovgivningen om AI betydeligt fra stat til stat, hvilket skaber udfordringer for virksomheder, der forsøger at drage fordel af fremskridt inden for denne teknologi.
I år drøfter lovgivere i Utah en lovgivning, der ville kræve, at visse virksomheder angiver, hvis deres produkter interagerer med forbrugerne uden menneskelig indgriben. Imens overvejer lovgivere i Connecticut et lovforslag, der vil pålægge strengere begrænsninger på gennemsigtigheden omkring AI-systemers indre funktioner, der betragtes som “højrisiko”. Disse er blot et par eksempler på de 30 stater og District of Columbia, der har introduceret eller vedtaget love, der lægger begrænsninger på design og brug af AI-systemer.
Disse love dækker et bredt spektrum af områder, herunder data gennemsigtighed, beskyttelse af børn, reduktion af bias og forbrugerbeskyttelse inden for sektorer som sundhedsvæsen, bolig og beskæftigelse. Manglen på føderal regulering om AI har imidlertid resulteret i et patchwork af statslove, der varierer i omfang og krav, hvilket har ført til forvirring og usikkerhed for virksomheder.
Europæiske Union har derimod taget en mere omfattende tilgang til regulering af AI. AI-loven, der blev vedtaget i år, giver en ramme for etisk og ansvarlig brug af AI. Også Kina har implementeret AI-love, der primært fokuserer på AI-genereret nyhedsdistribution, deep fakes, chatbots og datasæt.
Selvom USA mangler en direkte føderal regulering om AI, afspejler statslovene de prioriteter, som den føderale regering har fastsat. Præsident Biden udstedte f.eks. et administrativt dekret sidste år, der instruerede AI-udviklere og brugere i at anvende AI “ansvarligt”. Administrationen tilføjede også kravet om, at udviklere skal offentliggøre sikkerhedstestresultater til regeringen.
Mens statslovene har visse fælles temaer, er der subtile forskelle, der gør overholdelse udfordrende for virksomheder. Adskillige stater, herunder Californien, Colorado, Delaware og Virginia, har vedtaget love om forbrugerbeskyttelse, der giver forbrugerne ret til at blive underrettet om automatiske beslutningstagninger og ret til at fravælge profileringsteknologi. Imidlertid varierer definitionen af “automatiske beslutningstagninger” mellem staterne.
For eksempel betragtes en beslutning ikke længere som automatisk i nogle stater, hvis der er en vis grad af menneskelig indblanding. Andre stater kræver risikovurderinger for at sikre beskyttelsen af forbrugernes personlige data, når AI bruges til profilering og automatiske beslutningstagninger. New York har endda pålagt arbejdsgivere at gennemføre bias-audits af deres AI-aktivere jobbeslutningsværktøjer.
En faktor, der har lettet vedtagelsen af disse love i mange stater, er det historiske niveau af enpartikontrol. Med cirka 40 stater med enpartidominans i deres lovgivende forsamlinger sidste år, er det blevet nemmere at vedtage AI-reguleringer.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
1. Hvorfor varierer love, der regulerer AI, fra stat til stat?
Love, der regulerer AI, varierer fra stat til stat i USA på grund af manglen på direkte føderal regulering. Hver stat har beføjelse til at udvikle sine egne love og regler baseret på deres prioriteter og bekymringer.
2. Hvilke områder dækkes typisk af AI-reguleringer?
AI-reguleringer behandler ofte data gennemsigtighed, beskyttelse af børn, reduktion af bias og forbrugerbeskyttelse i forskellige sektorer såsom sundhedsvæsen, bolig og beskæftigelse.
3. Hvordan sammenligner statslove i USA med reguleringer i andre lande?
USA mangler en omfattende føderal regulering om AI, i modsætning til Europæiske Union, der har vedtaget AI-loven. Kina har også implementeret AI-love, men med et andet fokus, der sigter mod AI-genereret nyhedsdistribution, deep fakes, chatbots og datasæt.
4. Hvordan overholder virksomheder de varierende statslove om AI?
Overholdelse af varierende statslove om AI kan være udfordrende for virksomheder. De skal nøje navigere i de forskellige krav og definitioner, der er fastsat af hver stat, såsom “automatiske beslutningstagninger” og udføre risikovurderinger for at sikre beskyttelsen af forbrugerdata.
5. Hvilken rolle spiller enpartikontrol for vedtagelsen af AI-love?
Tilstedeværelsen af enpartikontrol i statslovgiverne har lettet vedtagelsen af AI-love. Med et dominerende parti bliver det lettere at afstemme prioriteter og sikre den nødvendige støtte til at vedtage reguleringer.
Kilde: Eksempel fra Industri Oversigt.
The source of the article is from the blog mgz.com.tw