Mens vi nærmer os et år siden den store udbredelse af AI, er det værd at reflektere over potentialet for at revolutionere industrier, ligesom den berygtede “tulipanmania” gjorde det under den hollandske Guldalder. Spørgsmålet forbliver dog: Vil AI-baserede teknologier, såsom ChatGPT, fuldstændigt erstatte menneskelige arbejdere, eller vil de blot forbedre deres job?
Mens debatter fortsætter om AI’s indflydelse på arbejdsstyrken, er en ting ved at blive klar: ledere begynder at se disse innovationer som redskaber til at erstatte eller optimere visse opgaver udført af marginaliserede arbejdere.
IBM har f.eks. oplevet en 17% stigning i deres aktier i år, delvist drevet af virksomhedens implementering af AI. IBM’s administrerende direktør, Arvind Krishna, har åbent erkendt, at AI kan delvist eller fuldstændigt erstatte job indenfor organisationen. Faktisk afslørede Krishna, at AI hjalp med at reducere antallet af medarbejdere, der arbejdede med manuelle HR-relaterede opgaver, fra 700 til kun 50, hvilket tillod virksomheden at fokusere på andre målsætninger.
Ikke desto mindre er Krishnas holdning til sagen noget blandet. Først antydede han, at visse roller ville blive erstattet af AI, kun senere at hævde, at AI ville skabe flere job, end det fjerner. Derfor forbliver den endelige afgørelse om, hvordan beslutningstagere vil omfavne og implementere AI-teknologier, usikker.
Ikke desto mindre indikerer en nylig undersøgelse blandt 3.000 ledere foretaget af beautiful.ai, at mange ledere overvejer at følge IBM’s eksempel. Forbløffende 41% af de adspurgte ledere gav udtryk for deres ønske om at erstatte medarbejdere med omkostningseffektive AI-produkter i år, hvilket signalerer en potentiel ændring, der kunne omforme arbejdsstyrken.
Denne voksende interesse for AI-automatisering kommer midt i en bølge af arbejderes utilfredshed og ustabilitet. Nylige undersøgelser indikerer, at medarbejdermoralen er på et historisk lavpunkt, hvor mange enkeltpersoner mister troen på deres erhverv midt i den vedvarende pandemi. Indtægtsvæksten, selvom den overstiger inflationen, er fejlet med at resonere hos husholdninger påvirket af års økonomisk ustabilitet. Fagforeningsmedlemskabet forbliver på et rekordlavt niveau, på trods af nylige stigninger i popularitet, og strejker og arbejdsaktioner er steget med 280% i løbet af det seneste år.
På trods af, at arbejdere kæmper for bedre løn og jobsikkerhed, er visse ledere i stigende grad tilbøjelige til at overveje AI-værktøjer frem for lønforhøjelser. Undersøgelsen afslørede, at næsten halvdelen af lederne (48%) tror, at deres virksomheder ville gavne ved at erstatte betydelige dele af deres arbejdsstyrke med AI-drevne løsninger. Derudover ser 45% disse innovationer som en mulighed for at mindske medarbejdernes lønninger på grund af det reducerede behov for manuelt arbejde.
Man kunne spørge, om ledere vender sig mod science fiction eller blot er tilskuere fanget op i AI-bølgen. I 2023, da AI først fik momentum, var der stor paranoia vedrørende den potentielle indvirkning, det kunne have på civilisationen. Men som tiden skred frem, opstod nye teorier, der antydede, at AI ikke helt vil erstatte menneskelige arbejdere, men derimod forbedre deres evner. Jobåbenhedens niveau kan afhænge af forskellige faktorer såsom sektor, anciennitet og geografisk placering. Interessant nok udtrykte en betydelig mængde medarbejdere ønske om træning i AI for bedre at forstå den teknologi, de frygter.
Forskellige synspunkter på arbejdets fremtid kan ses blandt indflydelsesrige økonomiske skribenter. Deres synspunkter spænder fra optimisme omkring tilstrømningen af velbetalte jobs i en AI-drevet verden til advarsler om geografisk og demografisk koncentrerede negative virkninger. Disse debatter understreger usikkerhederne omkring AI’s reelle indvirkninger på arbejdsstyrken.
Mens investorer investerer milliarder i AI og sammenligner det med børsmarkedets boom i 90’erne, opfordrer formanende stemmer os til at undgå forhastede antagelser om uundgåeligheden af AI, der radikalt ændrer vores liv og arbejde. Rana Foroohar fra Financial Times hævder, at vi stadig er i de tidlige stadier af AI-innovation, og dens virkelige indvirkning vil udfolde sig over årtier. Hun advarer også om muligheden for en AI-boble, der kan briste i den nærmeste fremtid.
På dette ukendte territorium besidder ledere måske ikke den grad af AI-kløgt, de tror, de har for at dæmpe de potentielle arbejderopstande. Endvidere er ledere, selvom de måske er afskærmet til en vis grad på grund af deres beslutningstagende roller, ikke immune over for truslerne fra AI. En betydelig procentdel (48%) tror, at AI-værktøjer vil true deres lønninger og føre til lønnedgange på tværs af arbejdsstyrken. Derudover udtrykte 50% bekymringer over potentielle lønnedgange, der specifikt er relateret til deres ledelsesstillinger.
I modsætning til populær tro søger de fleste ledere ikke at erstatte hele deres arbejdsstyrke med robotter. I stedet er 66% af lederne interesseret i at anvende AI-værktøjer til at forbedre deres medarbejderes produktivitet. Kun en lille brøkdel (12%) har intentioner om fuldt ud at automatisere deres arbejdsstyrke.
Uden tvivl fortsætter AI med at være et fascinerende og bekymrende emne. Mens dets potentiale for at forstyrre og transformere forskellige industrier ikke kan benægtes, forbliver den sande indflydelse på job og arbejdere usikker. Som vi træder ind i en AI-drevet fremtid, er det vigtigt at reflektere over balancen mellem innovation og den menneskelige faktor, der definerer arbejdsstyrken.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
The source of the article is from the blog newyorkpostgazette.com