Hvert år står virksomheder over for stadig mere komplekse udfordringer, mens de stræber efter at følge med de hurtige fremskridt inden for teknologi og imødekomme de voksende forventninger fra deres kunder. Dette er særligt gældende for brancher, der er tungt reguleret, da de skal navigere i et konstant udviklende reguleringslandskab, samtidig med at de skal imødekomme krav til privatliv, resiliens, cybersikkerhed og datasuverænitet, blandt andre aspekter. For virksomheder, der opererer inden for finansielle tjenesteydelser, sundhedssektoren og andre regulerede sektorer, bliver risikostyring endnu vigtigere, ikke kun for at opfylde overholdelsesforpligtelser, men også for at opretholde kundetillid og -fortroen.
En central nøglefaktor, som virksomheder skal adressere, er driftsresiliens. Den grundlæggende princip om driftsresiliens bunder i troen på, at forstyrrelser er uundgåelige, og organisationer skal være forberedt på at absorbere og tilpasse sig eventuelle chok, deres vej kommer. Disse forstyrrelser kan variere fra cyberhændelser og teknologifejl til naturkatastrofer og mere. Da virksomheder i stigende grad er afhængige af teknologi og er afhængige af tredje- og fjerdepartier, er der en stigende forventning om, at organisationer fortsat kan levere essentielle tjenester under større forstyrrelser samtidig med at sikre tryghed og sikkerhed. Dette kræver proaktive foranstaltninger for at minimere nedetid og adressere sårbarheder i forsyningskæden, hvilket gør det muligt for virksomheder at forblive konkurrencedygtige i et uforudsigeligt miljø.
Driftsresiliens adskiller sig imidlertid fra den traditionelle tilgang til katastrofegenopretning. Tidligere fokuserede virksomheder på at vende tilbage til normal operation inden for få dage efter en begivenhed med specifikke mål for gendannelsespunkter og gendannelsestider. Selvom denne praksis stadig er vigtig, er der en faldende appetit på konventionelle tilgange til katastrofegenopretning på tværs af forskellige brancher, især blandt regulerende myndigheder. Dette afspejles i fremkomsten af nye reguleringskrav og forventninger på verdensplan. For eksempel har Storbritanniens Bank of England indført Critical Third-Party regime, Europa har implementeret Digital Operational Resilience Act, Australien har APRA CPS-230 Operational Risk Management, og Canada har OSFI – Operational Resilience og Operational Risk Management. I USA anerkender Kontrolkontoret for Valutaudstedelse (OCC) også behovet for driftsresiliens.
Organisationer bør derfor prioritere driftsresiliens for at sikre stabilitet, markedets integritet og beskyttelse af fortrolige data både for dem selv og deres kunder. Ved at investere i stærke strategier og teknologier, der kan absorbere chok og samtidig muliggøre fortsættelsen af kritiske forretningsydelser, kan virksomheder opbygge tillid, opretholde deres konkurrencefordel og overholde reguleringskrav.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvad er driftsresiliens?
Driftsresiliens henviser til en organisations evne til at forudse, reagere på og komme sig efter forskellige chok og forstyrrelser, såsom cyberhændelser, teknologifejl og naturkatastrofer. Det indebærer implementering af foranstaltninger og strategier til at minimere nedetid, bevare markedets integritet og beskytte fortrolige data.
Hvordan adskiller driftsresiliens sig fra katastrofegenopretning?
Mens katastrofegenopretning fokuserer på at vende tilbage til normal drift inden for en defineret tidsramme efter en begivenhed, tager driftsresiliens en mere proaktiv tilgang. Den antager, at forstyrrelser er uundgåelige, og søger at absorbere og tilpasse sig chok, i stedet for blot at komme sig efter dem. Driftsresiliens overvejer et bredere spektrum af mulige forstyrrelser og understreger kontinuiteten af kritiske forretningsydelser.
Hvorfor er driftsresiliens vigtig for regulerede brancher?
Regulerede brancher, såsom finansielle tjenesteydelser og sundhedssektoren, står over for yderligere udfordringer og forventninger på grund af deres reguleringsforpligtelser. Driftsresiliens er afgørende i disse sektorer for at opfylde overholdelseskrav, opretholde kundetillid og beskytte følsomme oplysninger. Ved at prioritere driftsresiliens kan regulerede brancher effektivt styre risici og demonstrere deres engagement i stabilitet og datasikkerhed.
The source of the article is from the blog klikeri.rs