I en kritisk afgørelse kritiserede Manhattan føderale dommer Jesse Furman Michael Cohens tidligere advokat for en skødesløs fejl begået under retsmøder. Advokaten, David Schwartz, inkluderede uforvarende fiktive sager genereret af kunstig intelligens (AI) i retsdokumenter. Selvom dommer Furman anerkendte Schwartz’ uagtsomhed og pinlighed, konkluderede han, at der ikke var bevis for ond tro i hans handlinger.
Fejlen opstod, da Cohen, Donald Trumps tidligere advokat og “fixer,” fejlagtigt leverede Schwartz ikke-eksisterende sager fra AI-tjenesten Google Bard. Selvom Schwartz ikke længere repræsenterer Cohen, gav Cohens nuværende advokat, pensioneret dommer Barry Kamins, udtryk for taknemmelighed for, at retten anerkendte fejlen som ærlig.
Dommer Furman afviste Cohens anmodning om tidlig frigivelse fra overvåget prøveløsladelse med henvisning til Cohens erkendelse af mened under hans vidneafhør i en civil svindelsag. Dommeren foreslog to muligheder: enten begik Cohen mened, da han erklærede sig skyldig, eller han begik mened under sit vidneafhør i oktober 2023. Schwartz havde forsøgt at bruge Cohens vidneafhør som bevis på hans vilje til at give sandfærdige beretninger og hans engagement i at overholde loven, hvilket dommeren fandt “perverst” i betragtning af Cohens erkendelse af mened.
Selvom dommerens afgørelse om ikke at sanktionere Schwartz kan betragtes som en sejr for Cohen, protesterede hans advokat, Danya Perry, mod dommerens antydning af mened og understregede nogle gange pressets natur i visse tilfælde. På den anden side roste Trumps advokat, Alina Habba, afgørelsen og fastslog, at den bekræftede, hvad de allerede mente: at Cohen begik mened og burde stilles til ansvar.
Det skal nævnes, at brugen af AI i juridiske sammenhænge er blevet mere udbredt i de senere år. AI-platforme som Google Bard kan assistere advokater med juridisk forskning og sagsanalyse. Dog fungerer denne hændelse som en påmindelse om vigtigheden af menneskelig tilsyn og bekræftelse af information, inden den præsenteres i retten.
### Ofte Stillede Spørgsmål
**Hvilke falske sager blev inkluderet i retsdokumenterne?**
De specifikke detaljer om de falske sager inkluderet i retsdokumenterne er ikke blevet offentliggjort. Det blev nævnt, at de blev genereret af en kunstig intelligens-tjeneste kaldet Google Bard.
**Oplevede Michael Cohen konsekvenser for fejlen?**
Dommeren sanktionerede ikke Cohen for fejlen. Dog blev Cohens anmodning om tidlig frigivelse fra overvåget prøveløsladelse afvist.
**Hvorfor inkluderede David Schwartz de falske sager?**
David Schwartz inkluderede de falske sager, fordi han ved en fejl modtog dem fra Michael Cohen, der havde modtaget dem fra AI-tjenesten Google Bard. Det var en utilsigtet fejl.
**Hvad sagde dommeren om Cohens mened?**
Dommeren rejste bekymringer om Cohens potentielle mened i forbindelse med hans skyldighed for skattesvig. Han foreslog to muligheder: Enten begik Cohen mened, da han først erklærede sig skyldig, eller under hans efterfølgende vidneafhør i en civil svindelsag.
**Hvad er AI’s rolle i det juridiske område?**
AI er i stigende grad blevet brugt i det juridiske felt til at assistere advokater med opgaver som juridisk forskning og sagsanalyse. Platforme som Google Bard kan generere retspraksis og give indsigter, der hjælper i juridiske procedurer. Dog er menneskeligt tilsyn og verifikation stadig afgørende for at sikre nøjagtigheden og forhindre fejl.
Hændelsen med David Schwartz’ utilsigtet inkludering af fiktive sager genereret af AI i retsdokumenter fremhæver den voksende brug af AI i det juridiske område. AI-platforme som Google Bard er blevet mere udbredte i de seneste år og hjælper advokater med juridisk forskning og sagsanalyse. Disse værktøjer tilbyder potentiale for at optimere processer og levere værdifulde indsigter.
Dog understreger hændelsen også vigtigheden af menneskeligt tilsyn og bekræftelse af information, før den præsenteres i retten. Mens AI kan være et værdifuldt redskab, kræver det stadig menneskelig vurdering og kritisk tænkning for at sikre dets nøjagtighed og pålidelighed. Inklusionen af fiktive sager i retsdokumenter fungerer som en påmindelse om, at AI bør bruges som et supplement til menneskelig ekspertise, i stedet for en erstatning.
Hvad angår markedets prognose for AI i juridisk industri forventes sektoren at fortsætte sin vækst i de kommende år. Ifølge en rapport fra Grand View Research forventes det globale juridiske AI-marked at nå 37,85 milliarder dollars inden 2027, med en årlig vækstrate på 38,4% i prognoseperioden. Den stigende efterspørgsel efter effektive og omkostningseffektive juridiske løsninger driver adoptionen af AI-teknologier i branchen.
Dog er der også udfordringer og problemstillinger relateret til brugen af AI i det juridiske felt. Et stort bekymring er de etiske implikationer ved at stole for meget på AI til beslutningstagning. Da AI-algoritmer trænes på historiske data, kan de arve bias og opretholde eksisterende uligheder. At sikre retfærdighed og adressere bias i AI-systemer er en fortsat udfordring, der skal tackles for at opretholde integriteten af retssystemet.
Der er også bekymringer om den potentielle indvirkning af AI på jobmarkedet i den juridiske branche. Mens AI kan automatisere visse opgaver og forbedre effektiviteten, er der frygt for, at det kan føre til jobreduktion for juridiske fagfolk. Dog argumenterer tilhængere for, at AI vil supplere menneskelige evner i stedet for at erstatte dem, hvilket giver advokater mulighed for at fokusere på højere niveau af strategisk arbejde.
Afslutningsvis fremhæver hændelsen med fiktive sager i retsdokumenter behovet for menneskeligt tilsyn ved brugen af AI i det juridiske felt. Mens AI byder på værdifulde fordele med hensyn til juridisk forskning og sagsanalyse, er det afgørende at udvise forsigtighed og sikre nøjagtigheden og pålideligheden af AI-genereret information. Markedet for AI i den juridiske industri forventes at vokse, men udfordringer som bias og potentielt jobtab skal adresseres.
The source of the article is from the blog radardovalemg.com