Europæiske lovgivere har for nylig vedtaget en banebrydende lovgivning, der regulerer brugen af kunstig intelligens (AI) i produkter og tjenester. Denne nye lov, kendt som Kunstig Intelligens-loven, klassificerer AI-applikationer baseret på deres risikoniveau og pålægger passende restriktioner for hver kategori. Denne handling forventes at have vidtrækkende implikationer for regeringer verden over, da de endnu ikke har fastlagt deres egne love for denne teknologi.
Den Kunstige Intelligens-lov, som forventes at træde i kraft senest maj 2024, markerer et betydningsfuldt skridt i reguleringen af AI. I modsætning til tidligere forsøg giver denne lov en udtømmende ramme, der adresserer de forskellige risici forbundet med AI-applikationer. Ved at kategorisere AI-produkter og services baseret på deres risikoniveau sikrer loven, at passende foranstaltninger er på plads for at beskytte brugerne og forhindre potentielle skader.
I henhold til de nye regler vil lavrisiko AI-applikationer såsom spamfiltre og modeler til anbefaling af indhold møde færre restriktioner. Dog vil højrisikoapplikationer såsom AI i sundhedssektoren og kritisk infrastruktur være underlagt mere grundig kontrol og strenge forskrifter. Derudover forbyder loven fuldstændigt visse AI-applikationer med et uacceptabelt risikoniveau, herunder systemer til social scoring, følelsesgenkendelse, biometrisk identifikation og forudsigende politiarbejde.
For at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed vil udviklere af generative AI-modeller skulle give detaljerede oplysninger om kilderne til deres træningsdata, herunder tekst, video, billede og lydindhold. Overholdelse af ophavsretlige regler er også obligatorisk, og alt indhold, der er påvirket af AI, skal mærkes på passende vis. Desuden er udviklere forpligtet til at rapportere alvorlige hændelser forbundet med deres AI-produkter.
Vedtagelsen af Kunstig Intelligens-loven forventes at danne præcedens for andre lande, der kæmper med AI-regulering. Regeringer verden over, herunder Kina, USA og forskellige lande i Asien og Sydamerika, tager allerede skridt til at fastsætte deres egne regler. Denne globale bevægelse mod AI-styring afspejler den voksende anerkendelse af behovet for at adressere de potentielle risici og etiske implikationer, der følger med AI-teknologierne.
Selvom EU’s nye AI-regler udgør et solidt fundament for styring, er det afgørende at tilpasse og udvikle lovgivningen, mens AI fortsætter med at udvikle sig. Kunstig intelligensfeltet udvikler sig konstant, og reguleringer skal følge med de fremvoksende teknologier og deres potentielle anvendelser.
Generelt set repræsenterer EU’s første AI-lov et betydeligt skridt mod ansvarlig udvikling og brug af AI. Ved at fastsætte klare retningslinjer og restriktioner sigter lovgivningen på at beskytte brugerne og afbøde potentielle risici forbundet med AI. Mens regeringer verden over navigerer gennem kompleksiteten af AI-styring, kan de lære af EU’s tilgang og tilpasse deres regler til at passe til deres unikke kontekster og behov.
Ofte stillede spørgsmål
The source of the article is from the blog jomfruland.net