Kunstig intelligens (AI) har vist sin indflydelse på forskellige områder ved at skabe dybfalske billeder, komponere musik og endda køre racebiler. Dets indvirkning på det juridiske system er imidlertid lige så betydningsfuld og vækker visse alvorlige bekymringer.
Domstole stoler på loven, præsenteret af advokater, for at træffe retfærdige beslutninger. Der har for nylig været en foruroligende udvikling, hvor falsk lovgivning, genereret af AI, bliver introduceret i juridiske tvister. Dette rejser ikke kun spørgsmål om lovlig og etisk praksis, men truer også troværdigheden og tilliden til vores globale retssystemer.
Så, hvordan opstår disse falske love?
Generativ AI, såsom ChatGPT, har evnen til at producere nyt indhold baseret på store mængder træningsdata. Når den bliver bedt om det, kan disse AI-modeller generere tekst og audiovisuelt indhold. Selvom indholdet visuelt kan være tiltalende og overbevisende, er det tilbøjeligt til unøjagtigheder. Denne fænomen, kendt som “hallucination,” opstår, når AI-modellen forsøger at udfylde hullerne i dens træningsdata. Mens generativ AI hallucination kan betragtes som en kreativ proces i visse kontekster, bliver det problematisk, når det bruges under retssager. Dette er særligt bekymrende med tanke på tidspresset på advokater og begrænset adgang til juridisk bistand, hvilket kan resultere i uansvarlig forskning og dokumentforberedelse, hvilket igen kan føre til omdømmeproblemer for det juridiske erhverv og en mangel på offentlig tillid til rettens gang.
Tilfælde af disse falske love er allerede kommet for dagens lys. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Mata v Avianca i USA i 2023, hvor advokater indleverede et skriftligt indlæg til en domstol i New York indeholdende falske uddrag og sagscitater. Forskningen til dette notat blev udført ved hjælp af ChatGPT, og uvidende om dets hallucinatoriske evner, undlod advokaterne at verificere eksistensen af de citerede sager. Konsekvenserne var alvorlige, da domstolen afviste sagen, pålagde sanktioner mod advokaterne og eksponerede deres handlinger for offentlig granskning.
Lignende eksempler på falske sager er dukket op, såsom Michael Cohen, tidligere advokat for Donald Trump, der forsynede sin egen advokat med sager genereret af Google Bard, en anden generativ AI chatbot. Disse sager, som blev anset for ægte, blev inkluderet i et indlæg indgivet hos den amerikanske forbundsdomstol. Også Canada og Storbritannien har oplevet hændelser med falske sager.
Hvis denne tendens får lov at fortsætte uantastet, har den potentiale til at undergrave offentlighedens tillid til det juridiske system. Advokater skal udvise forsigtighed og aktsomhed, når de anvender generative AI-værktøjer for at sikre, at de ikke vildleder domstolene, skader deres klienters interesser eller bringer retsstatsprincippet i fare.
Der gøres globalt anstrengelser for at imødegå dette problem. Forskellige juridiske myndigheder og domstole har udstedt retningslinjer og udtalelser om den ansvarlige brug af generativ AI. Visse amerikanske delstatsadvokatordninger og domstole har endda overvejet at forbyde dets anvendelse. Storbritannien, British Columbia, New Zealand og Australien har også udviklet retningslinjer for at navigere i brugen af generativ AI inden for det juridiske erhverv.
Selvom disse retningslinjer utvivlsomt bidrager til at øge opmærksomheden og forståelsen af generativ AI blandt advokater og dommere, er der behov for en mere omfattende tilgang. Advokater må ikke behandle generativ AI som et substitut for deres ekspertise og dømmekraft. Det er afgørende, at de verificerer nøjagtigheden og pålideligheden af de oplysninger, de modtager gennem disse værktøjer.
I Australien anbefales det, at domstolene vedtager praksisnoter eller regler, der adresserer brugen af generativ AI i juridiske sager. Dette vil give et klarere rammeværk for advokater, opfordre til ansvarlig anvendelse af disse værktøjer og sikre gennemsigtighed og etisk adfærd inden for retssystemet.
Som det juridiske erhverv fortsætter med at implementere AI-teknologi, er det afgørende at opretholde en balance mellem at udnytte dets fordele og beskytte integriteten af vores retssystemer. Kun ved ansvarlig brug og grundig verifikation kan vi undgå faldgruberne ved falsk lovgivning og opretholde offentlighedens tillid til rettens arbejde.
**FAQ**
**Q: Hvad er generativ AI?**
Generativ AI henviser til kunstig intelligens-modeller, der kan skabe nyt indhold, såsom tekst og audiovisuelle elementer, baseret på omfattende træningsdata. Disse modeller har evnen til at generere indhold, der visuelt kan være overbevisende, men kan også indeholde unøjagtigheder på grund af deres træningsmangler.
**Q: Hvad er generativ AI hallucination?**
Generativ AI hallucination opstår, når en AI-model udfylder hullerne i dens træningsdata ved at generere indhold, der muligvis ikke er korrekt eller pålideligt. Dette kan føre til problemer i sektorer som det juridiske system, når der anvendes unøjagtige oplysninger i juridiske sager, hvilket potentielt underminerer tilliden og troværdigheden af det juridiske erhverv.
**Q: Hvordan kan brugen af generativ AI i det juridiske system reguleres?**
Juridiske myndigheder og domstole over hele verden er begyndt at håndtere udfordringerne, der opstår ved generativ AI. Nogle har udstedt retningslinjer, udtalelser eller endda overvejet et forbud mod dens anvendelse. Det er afgørende for advokater at udvise deres egen dømmekraft, verificere nøjagtigheden af oplysninger genereret af AI og ikke udelukkende stole på disse værktøjer. Desuden kan domstolene vedtage praksisnoter eller regler, der specificerer den ansvarlige brug af generativ AI for at sikre gennemsigtighed og etisk adfærd.
The source of the article is from the blog be3.sk