I 1991 havde sammenbruddet af det tidligere Sovjetunionen vidtrækkende konsekvenser på globalt plan. Mange troede, at en af de positive konsekvenser af sammenbruddet var en reduktion i menneskeskabte methanemissioner. Imidlertid udfordrer nylig forskning udført af University of Washington denne antagelse. Studiet, offentliggjort i “Proceedings of the National Academy of Sciences”, afslører, at methanemissionerne faktisk steg i Turkmenistan, en tidligere sovjetrepublik og en stor olieproducent, efter opløsningen af USSR.
Stigningen i methan i atmosfæren var støt stigende frem til omkring 1990. Tidligere teoriserede forskere, at sammenbruddet i det tidligere Sovjetunionen førte til en nedgang i olie- og gasproduktion, hvilket resulterede i en afmatning af de globale methanniveauer. Men det nye studie antyder noget andet.
Seniorforfatter Alex Turner, en assistentprofessor i atmosfærisk videnskab ved University of Washington, forklarer de overraskende resultater: “Methan har disse gådefulde tendenser, som vi ikke rigtig forstår. En af de mest fascinerende er denne afmatning i 1992. Vi finder, at sammenbruddet af Sovjetunionen synes at resultere, overraskende, i en stigning i methanemissioner.”
Selvom kuldioxid betragtes som væsentligere for langvarig global opvarmning, spiller methan en afgørende rolle på kort sigt. Det har mere varmefangende kraft end CO2, og dets levetid i atmosfæren er relativt kort, omkring et årti, hvilket tillader, at dens niveauer fluktuerer.
I de senere år har der været en markant acceleration i methanniveauerne, især under COVID-19-lockdowns. Turners tidligere forskning antyder, at reducerede køretøjsudledninger og reaktivt kvælstof (en luftforurening) fra mindre kørsel bidrog til denne stigning. Fraværet af forurening kombineret med methanmolekyler resulterede i deres forlængede tilstedeværelse i atmosfæren.
Det nye studie dykker ned i et forvirrende fænomen observeret i 1992 – en pludselig afmatning i stigningen af methankoncentrationer i atmosfæren. At afdække methankilder kan være komplekst, da de omfatter både naturlige kilder som vådområder og menneskeskabte kilder såsom fossile brændsler, lossepladser, fordøjelse af kvæg og gødning. Derudover kan methangas undslippe under udvinding af andre fossile brændsler, og i nogle tilfælde brændes eller flare den med vilje.
Resultaterne af dette studie understreger behovet for yderligere forskning for bedre at forstå den komplekse adfærd af methanemissioner. Selvom sammenbruddet af USSR måske har haft uventede konsekvenser for methanniveauerne i Turkmenistan, fungerer det som en påmindelse om, hvor sammenkoblet forskellige socioøkonomiske faktorer er med miljøpåvirkninger.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Q: Hvad er methan?
Methan er en drivhusgas med mere varmefangende kraft end kuldioxid. Den produceres gennem både naturlige processer og menneskelige aktiviteter, såsom nedbrydning af organisk stof og udvinding og forbrænding af fossile brændsler.
Q: Hvad var de tidligere antagelser om methanemissioner efter sammenbruddet af USSR?
Det blev generelt antaget, at Sovjetunionens økonomiske sammenbrud i 1990’erne førte til en nedgang i olie- og gasproduktionen, hvilket resulterede i en afmatning af menneskeskabte methanemissioner.
Q: Hvad afslørede det nye studie fra University of Washington?
Studiet viste, at methanemissionerne i Turkmenistan, en tidligere sovjetrepublik og stor olieproducent, faktisk steg efter opløsningen af Sovjetunionen, modsat tidligere antagelser.
Q: Hvorfor er methan vigtig?
Selvom kuldioxid er vigtigere for langvarig global opvarmning, spiller methan en afgørende rolle på kort sigt. Den har en mere potent varmefangende effekt og en kortere levetid i atmosfæren.
Q: Hvilke implikationer har dette studie?
Studiet fremhæver den komplekse natur af methanemissioner og behovet for yderligere forskning for at forstå dens adfærd. Det kaster også lys over sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og deres indvirkning på miljøet.
Kilde: University of Washington
The source of the article is from the blog rugbynews.at