Kunstig intelligens (AI) er berømt for sit potentiale til at omforme industrier og revolutionere vores daglige liv. Dog gemmer der sig under den lovende facade en skjult bekymring: den betydelige indvirkning, det har på miljøet.
Eksperter forudsiger, at behovet for AI vil kræve mellem 4,2 og 6,6 milliarder kubikmeter vand inden 2027. Til sammenligning svarer det omtrent til halvdelen af det årlige forbrug i hele Storbritannien. Den stigende popularitet af generativ AI forværrer dette problem ved yderligere at intensivere behovet for energi- og vandressourcer.
Kernen i dette problem ligger i de store sprogmodeller, der driver AI-teknologien. Disse modeller er afhængige af enorme mængder computerkraft, hvilket øger behovet for datacentre og serverfarme, der forbruger betydelige mængder vand, hvoraf en væsentlig del anvendes til at køle udstyret.
Ifølge rapporter steg Microsofts vandforbrug med 34% i 2022 på grund af den stigende brug af datacentre, mens Google oplevede en stigning på 22% og Meta en stigning på 3%. Disse tal viser den alarmerende tendens i den eskalerende vandforbrug relateret til udviklingen af AI.
Desuden udgjorde datacentre, kryptovalutaer og AI samlet næsten 2% af det globale elbehov i 2022, som fremhævet af Det Internationale Energiagentur. Denne procentdel forventes at fordoble sig inden 2026 og potentielt nå elforbrugsniveauerne for et helt land som Japan.
Selvom AI tilbyder hidtil usete muligheder, har eksperter under Verdens Økonomiske Forums årlige møde i Davos, som f.eks. Sam Altman, skaberen af ChatGPT, rejst bekymringer. Altman understregede den presserende nødvendighed af et energigennembrud for at kunne drive fremtidige AI-fremskridt bæredygtigt. Han fremhævede vigtigheden af at stole på klimavenlige energikilder som kernefusion eller omkostningseffektiv solenergi.
At tackle den miljømæssige indvirkning af AI udgør en afgørende del af at integrere denne teknologi ansvarligt i vores samfund. Det tvinger os til at søge innovative løsninger, der ikke kun muliggør bemærkelsesværdige fremskridt, men også prioriterer bevarelsen af vores naturressourcer og vores planets velfærd.
The source of the article is from the blog enp.gr