Europæiske lovgivere har officielt ratificeret en foreløbig aftale, der markerer et væsentligt skridt i udviklingen af lovgivning for kunstig intelligens (AI) med globale implikationer. EU’s AI-lov er på vej til at blive den første store verdensmagt til at kodificere AI-beskyttelse i loven og overgå de regler, der blev indført af Biden-administrationens AI-executive order i USA.
De nye regler, der vil påvirke AI-systemer som den populære OpenAI-chatbot ChatGPT og regeringers brug af biometrisk overvågning, har fået godkendelse fra Europaparlamentets udvalg for borgerlige rettigheder (LIBE) og det indre marked (IMCO). Udkastet fik en overvældende afstemning på 71-8 og støtter de foreslåede regler fra april 2021.
Implementeringen af AI-loven er planlagt til at foregå i flere faser mellem 2024 og 2027 med fokus på “højrisiko” AI-applikationer og gradvist øgede juridiske krav. Denne tilgang sikrer en gradvis overgang mod en omfattende AI-styring.
Mens EU’s AI-lov har fået betydelig opbakning, er der også dissenserende stemmer. MEDLEM AF LIBE-udvalget, Patrick Breyer, udtrykte bekymring for, at reglerne ikke giver tilstrækkelige garantier, især med hensyn til potentialet for permanent ansigtssurveillance. Breyer advarer om fremtiden med en dystopisk højteknologisk overvågningsstat præget af mistillid, som kan opstå som følge heraf.
Trods forskellige meninger har EU’s medlemsstater godkendt AI-lov-aftalen, der blev indgået i december, og understreget behovet for regulering i kølvandet på nylige hændelser, såsom spredningen af falske seksuelt eksplicitte billeder af popstjernen Taylor Swift på sociale medier.
Direktøren for Responsible AI Institute, Var Shankar, anerkender EU’s AI-lov som en omfattende og gennemtænkt tilgang til styring af AI, der placerer EU som global leder inden for fastlæggelse af AI-regler. Han understreger dog vigtigheden af internationale AI-standarder og samarbejdsbestræbelser, såsom G7’s Hiroshima-kodeks for ansvarsfulde AI-systemer, for at etablere en konsensus om ansvarlig implementering af AI.
Mens EU baner vejen for AI-lovgivning, forventes AI-loven at få indflydelse ud over regionens grænser. Verden vil følge nøje med for at observere de praktiske konsekvenser af disse regler og om de vil inspirere lignende modeller for AI-styring på verdensplan.
Ofte stillede spørgsmål om EU’s AI-lov:
1. Hvad er EU’s AI-lov?
EU’s AI-lov er en lovgivning, der sigter mod at regulere kunstig intelligens-systemer og deres anvendelse i forskellige applikationer. Den er anset for at være den første store verdensmagt til at kodificere AI-beskyttelse i loven.
2. Hvornår vil AI-loven blive implementeret?
Implementeringen af AI-loven er planlagt til at finde sted i flere faser mellem 2024 og 2027 med fokus på “højrisiko” AI-applikationer og stigende juridiske krav.
3. Hvilke AI-systemer vil blive påvirket af AI-loven?
AI-loven vil påvirke AI-systemer som den populære OpenAI-chatbot ChatGPT samt regeringers brug af biometrisk overvågning.
4. Hvilke udvalg har godkendt AI-loven?
AI-loven har fået godkendelse fra Europaparlamentets udvalg for borgerlige rettigheder (LIBE) og det indre marked (IMCO).
5. Var der bekymringer eller dissens med hensyn til AI-loven?
Ja, der blev rejst bekymringer, især med hensyn til potentialet for permanent ansigtssurveillance. MEDLEM AF LIBE-udvalget, Patrick Breyer, udtrykte bekymring om reglernes tilstrækkelighed med hensyn til at levere tilstrækkelige garantier.
6. Hvorfor er AI-loven vigtig?
AI-loven er vigtig, fordi den etablerer omfattende styring af AI i EU og positionerer regionen som global leder inden for fastlæggelse af AI-regler.
7. Hvad er holdningen fra direktøren for Responsible AI Institute?
Direktøren for Responsible AI Institute, Var Shankar, anerkender AI-loven som en omfattende og gennemtænkt tilgang til AI-styring. Han understreger dog vigtigheden af internationale AI-standarder og samarbejdsbestræbelser for ansvarlig implementering af AI.
Nøglebegreber:
1. Kunstig intelligens (AI): Simuleringen af menneskelig intelligens i maskiner, der er programmeret til at tænke og lære som mennesker.
2. AI-styring: Udviklingen og implementeringen af politikker og reguleringer, der guider den ansvarlige og etiske anvendelse af AI-systemer.
3. Biometrisk overvågning: Brugen af biometriske data, såsom ansigtsgenkendelse, til overvågningsformål.
Relaterede links:
1. Europakommissionen – Kunstig intelligens
2. G7 AI-dokumenter
The source of the article is from the blog motopaddock.nl