Kort har længe været brugt til at navigere vores landskaber, dokumentere veje, bygninger og landbrug. Men de enorme og karakterløse have er forblevet en gåde, hvor en stor del af deres aktivitet er skjult for vores øjne. Det vil sige, indtil nu.
En banebrydende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature har kastet lys over den skjulte verden af havsaktivitet og offshore-infrastruktur ved hjælp af kunstig intelligens (AI) og satellitbilleder. Forskningen udført af Global Fishing Watch afslørede et betydeligt antal fiskefartøjer, der har “skjult sig” ved at slukke for deres automatiske sporingssystemer. Ved at analysere milliarder af informationer fra forskellige kilder, herunder satellitbilleder, skabte studiet et hidtil uset kort over havaktiviteten.
Denne nye forståelse af den industrielle revolution, der udfolder sig i vores have, afslører den enorme indvirkning, den har på både verdensøkonomien og miljøet. Over en milliard mennesker er afhængige af havet til deres mad, og millioner er beskæftiget inden for fiskeri. Derudover står havet for transport af ca. 80% af alle varer, der handles, og producerer 30% af verdens olie.
Men denne hurtige vækst i den “blå hav” økonomi er sket på bekostning af miljøet. Miljømæssig tilbagegang, herunder overfiskeri og ødelæggelse af kritiske levesteder, er blevet en presserende bekymring. Studiet havde til formål at spore og kortlægge disse udviklinger for at forstå deres indvirkning på vores have bedre.
Forskningen afslørede flere udfordringer ved at overvåge havaktiviteten. Visse skibssporingssystemer er begrænset til moderselskabet og er ikke offentligt tilgængelige. Derudover slukker fartøjer, der er involveret i ulovlige aktiviteter, ofte deres sporingsystemer eller manipulerer med deres udsendte positioner. Kystfarvande og visse områder med dårlig satellitmodtagelse skaber “døde punkter” i sporingen, mens politiske og kommercielle begrænsninger kan begrænse informationsstrømmen gennem Automatic Identification Systems (AIS).
Alligevel har kunstig intelligens vist sig som et kraftfuldt værktøj til at overvinde disse udfordringer. Ved at analysere store mængder satellitbilleder opdagede studiet over 63.000 forekomster af fartøjer på ethvert givet tidspunkt, hvoraf omkring halvdelen var fiskefartøjer. Bemærkelsesværdigt dukkede omkring tre fjerdedele af det globalt kortlagte industrielle fiskeri ikke op i de offentlige overvågningssystemer.
Asien dukkede op som det dominerende område inden for industrielt fiskeri og tegnede sig for 70% af alle detekterede fiskefartøjer, hvor Kinas eksklusive økonomiske zone især var et koncentreret område. Studiet afslørede også fiskefartøjer, der opererer inden for beskyttede marine områder, herunder Galápagos Marine Reserve og Great Barrier Reef Marine Park.
Ud over fiskeriaktiviteten identificerede studiet også faste marine strukturer såsom moler, vindmølleparker og olieboringsinstallationer. Kina har taget føringen inden for offshore vindenergi med en forbløffende stigning på 900% i antallet af turbineanlæg fra 2017 til 2021. Offshore vindmølleparker findes primært i Nordeuropa og Kina, mens antallet af offshore olieanlæg også er steget med 16%.
Samlet set giver denne undersøgelse et mere omfattende billede af havets industrialisering og dens indvirkning på vores planet. Med ny vækst inden for offshore vindenergi, akvakultur og minedrift, der tilslutter sig etableret industrielt fiskeri, skibsfart og olie- og gasaktiviteter, står det klart, at det globale hav er en travl og kompleks industriarbejdsplads. Ved at forstå og adressere de udfordringer, der opstår som følge af denne hurtige vækst, kan vi stræbe efter en mere bæredygtig fremtid for vores have.
The source of the article is from the blog agogs.sk