Tekniske virksomheder som Microsoft og Intel integrerer i stigende grad kunstig intelligens (AI) i deres produkter, hvilket har gjort AI til et fremtrædende buzzword i tech-industrien, især ved CES 2024. Men der er spørgsmål om, hvorvidt alle funktioner, der markedsføres som AI, virkelig fortjener denne titel. Mens nogle AI-produkter indebærer eksplicit træning og indlæringskapacitet, synes andre blot at være omdøbte smarte funktioner. Definitionen af AI varierer, hvor kunstig generel intelligens er det ultimative mål for at overgå menneskelig intelligens. Vi er dog stadig langt fra at nå det niveau af AI. Da AI udvikler sig og bliver smartere, kan vores opfattelse af, hvad der udgør AI, ændre sig. Fra Stanford Universitys perspektiv handler AI om at skabe intelligente maskiner, der kan lære som mennesker til en vis grad. Maskinlæring, en underkategori af AI, fokuserer på at analysere data og mønstre for at forbedre præstationen. Mens der stadig er plads til forbedring og klarhed omkring definitionen af AI, viste CES 2024 de stigende praktiske anvendelser af AI, såsom AI-acceleratorer i spilprocessorer og AI-støjdæmpningssoftware.
Tech-industrien har været summende med kunstig intelligens (AI) ved CES 2024, men fortjener alle disse produkter virkelig mærket AI? Gennem årene har tech-verdenen set talrige buzzwords komme og gå, og AI ser ud til at være den seneste, der tager rampelyset. Virksomheder som Microsoft og Intel investerer stort i at integrere AI i deres produkter, men hvordan adskiller vi ægte AI fra omdøbte smarte funktioner?
Der er ingen tvivl om potentialet i AI. Succesen med AI-modeller som ChatGPT og billedgenerering har fanget verdens opmærksomhed. Ikke desto mindre er ikke alle funktioner, der markedsføres som AI, reelt nye udviklinger. Mange af dem, såsom søvnovervågning eller automatiske timere, eksisterede før AI-hypen tog fart. Så hvad adskiller ægte AI fra disse til dels intelligente funktioner?
Nogle AI-produkter praler med eksplicitte henvisninger til træning og indlæring og har ofte cloud-baserede systemer til at håndtere selve AI-behandlingen. For eksempel tilbyder Adobes AI-algoritmer generativ billedskabelse ud over, hvad traditionelle smarte algoritmer kan opnå. Men grænsen mellem AI og traditionel kode baseret på if-sætninger og logiske løkker er ikke altid klar.
Desuden varierer definitionen af AI sig selv, hvor begrebet kunstig generel intelligens er toppen af at overgå menneskelig intelligens. Alligevel er vi stadig langt fra at nå dette niveau af AI. Mens AI fortsætter med at udvikle sig og blive smartere, kan vores opfattelse af, hvad der kvalificerer som AI, også ændre sig. De nuværende førende AI-modeller som ChatGPT kan ikke længere betragtes som ægte AI, når mere avancerede modeller dukker op.
I bestræbelserne på klarhed tilbyder Stanford University en definition af AI, der understreger maskiner, der er i stand til at lære til en vis grad, ligesom mennesker. Denne definition harmonerer med det fremvoksende felt inden for maskinlæring, som er tæt relateret til AI, men adskiller sig ved at fokusere på analysering af data og mønstre for at forbedre præstationen.
CES 2024 fremviste de praktiske anvendelser af AI, såsom Intels planer om at lancere en stationær spilprocessor med en AI-accelerator på markedet. AI-støjdæmpningssoftware demonstrerede også potentialet for AI til at forbedre brugeroplevelsen. Mens der stadig er plads til forbedring i definitionen af AI, fremhævede CES 2024 den stigende integration af AI i forskellige teknologier og signalerede en lovende fremtid fyldt med intelligente maskiner, der fortsætter med at lære og forbedre sig.
The source of the article is from the blog mgz.com.tw