I en nylig fremsendelse til det britiske parlament har OpenAI, skaberen af ChatGPT, indrømmet, at førende AI-modeller er afhængige af adgang til ophavsretligt beskyttede bøger og artikler. AI-industrien, som er værd milliarder af dollars, har længe argumenteret for, at dens generative AI-teknologi lærer fra disse tekster i stedet for at kopiere dem og dermed falder ind under fair use-doktrinen. Dog har to nylige retssager, anlagt af Universal Music Group og The New York Times, udfordret denne påstand.
Store sprogmodeller, som dem der driver ChatGPT, har evnen til at huske dele af deres træningstekst og gengive dem ordret. Dette rejser bekymringer om ophavsretskrænkelse og undergraver argumentet om fair use. Implikationerne er betydelige – hvis AI-virksomheder skal kompensere forfatterne, hvis arbejde de er afhængige af, kunne det have en skadelig indvirkning på teknologien og dens udvikling.
Det store risikovirksomhed Andreessen Horowitz, som har investeret betydeligt i generative AI, erkender, at dette kunne “dræbe eller væsentligt hæmme” hele teknologien. For at tackle problemet kan modeller blive nødt til at blive genopbygget ved hjælp af åbne eller ordentligt licenserede kilder, hvilket ville medføre betydelige omkostninger og potentielt resultere i mindre flydende modeller. På trods af tilbageslagene kunne en ansvarlig genopbygning genskabe forholdet mellem generative AI og indholdsproducenter, der har set deres arbejde blive brugt uden tilladelse.
Dette er ikke første gang, generative AI står over for juridiske kampe. Forfattere som John Grisham og Sarah Silverman har tidligere anlagt massefordringsretssager mod AI-virksomheder og hævdet, at træningsmodeller ved hjælp af deres bøger udgør ulovlig kopiering. Fair use-argumentet har tidligere været en søjle i tech-industrien i Silicon Valley og har muliggjort innovation og nye teknologier.
Mens virksomheder som OpenAI har hævdet, at træningen af sprogmodeller er ikke-udtryksfuld brug, har nylige retssager udfordret denne opfattelse. Eksempler på modeller, der genererer lange passager fra ophavsretligt beskyttet materiale uden angivelse af kilde, er kommet frem og har understreget behovet for klarere grænser.
I takt med at de juridiske udfordringer stiger, har AI-virksomheder til hensigt at tage fat på problemet med memorisering for at mindske ansvar. OpenAI betragter det f.eks. som en sjælden fejl og arbejder aktivt på at eliminere det. Dog har forskere vist, at memorisering forekommer i enhver stor sprogmodel, hvilket rejser bekymringer om industriens afhængighed af ophavsretligt beskyttet indhold.
Denne juridiske opgør vil forme fremtiden for generative AI og tvinge virksomhederne til at revurdere deres praksis og finde en balance mellem innovation og respekt for intellektuelle ophavsrettigheder.
The source of the article is from the blog cheap-sound.com