Politiet i Tokyo tilbageholdt en 25-årig arbejdsløs mand, Ryu Hikaru, bosiddende i Kawasaki City, på anklager om ondsindet brug af generativ kunstig intelligens (AI) til at skabe computer vira med det formål at kræve kryptovaluta løsepenge og kryptere filer. Før denne hændelse stod Hikaru over for anklager relateret til bedrageri. Han mistænkes for at have udnyttet svar fra flere generative AI-værktøjer til at skabe virussen.
At blive pågrebet for at anvende generativ AI til at producere en virus er potentielt en førstegangssag i Japan. Hikaru, der tidligere arbejdede på en fabrik uden baggrund inden for IT eller relateret uddannelse, har udvist en stor interesse i at tjene penge nemt gennem ransomware, hvilket han nu har tilstået. Han troede på, at kunstig intelligens kunne håndtere enhver opgave, hvis det blev stillet de rette spørgsmål.
Selskabet OpenAI med base i USA har gjort anstrengelser for at styrke sine systemer, såsom ChatGPT, for at forhindre svar på forespørgsler, der kunne bruges ondsindet til kriminelle formål. Dog undgik Hikaru disse sikkerhedsforanstaltninger ved at undersøge metoder online og benyttede flere anonyme, gratis, generative AI-chatapplikationer, idet han omhyggeligt skjulte sine hensigter under forespørgslerne for at udforme virussen.
Væsentlige spørgsmål og svar:
Spørgsmål: Hvilke specifikke AI-værktøjer brugte Ryu Hikaru til at oprette malware?
Svar: Artiklen angiver ikke de specifikke AI-værktøjer, der blev brugt af Hikaru, men nævner kun, at han udnyttede svar fra flere generative AI-værktøjer.
Spørgsmål: Hvordan undgik Ryu Hikaru sikkerhedsforanstaltningerne implementeret af AI-udviklere?
Svar: Hikaru undersøgte metoder online for at omgå sikkerhedsforanstaltningerne og brugte flere anonyme, gratis, generative AI-chatapplikationer. Han skjulte sine ondsindede hensigter under forespørgslerne for at konstruere virussen.
Spørgsmål: Hvad er konsekvenserne af denne hændelse for AI-udviklere og cybersikkerhed?
Svar: Denne hændelse fremhæver potentialet for misbrug af AI-teknologi og lægger vægt på behovet for robuste sikkerhedsforanstaltninger og kontinuerlig overvågning af AI-udviklere. Den understreger også vigtigheden af at styrke cybersikkerhedsforanstaltninger for at bekæmpe trusler fra AI-genererede trusler.
Udfordringer og kontroverser:
En stor udfordring i tilfældet af brug af AI til at skabe malware er den etiske brug af AI-teknologier. Når AI bliver mere sofistikeret, kan den bruges til både gavnlige og skadelige formål. Der er en kontrovers over udvikleres og platformes ansvar for at overvåge og kontrollere brugen af deres AI-systemer for at forhindre misbrug, uden at krænke brugerens privatliv og ytringsfrihed.
En anden udfordring er politiets evne til at følge med den teknologiske udviklings hastighed. Når personer med ondsindede hensigter bruger mere avanceret teknologi, bliver det sværere at opdage og forhindre cyberkriminalitet.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Pågribelsen af Hikaru viser, at politiorganer bliver bedre til at identificere og pågribe personer, der misbruger AI-teknologi.
– Det kan føre til stærkere cybersikkerhedsforanstaltninger og mere sikre AI-systemer udviklet af virksomheder for at forhindre sådanne hændelser i fremtiden.
Ulemper:
– Brugen af AI til at oprette malware repræsenterer en betydelig eskalering af cybertrusler, hvilket potentielt kan gøre det sværere for personer og virksomheder at beskytte sig.
– Det rejser bekymringer om privatliv og overvågning, da AI-værktøjer muligvis kræver yderligere overvågning.
– AI-genereret malware kan føre til en våbenkapløb mellem cyberkriminelle og cybersikkerhedsprofessionelle, med stigende omkostninger og kompleksitet inden for cyberforsvar.
For yderligere læsning om udvikling og implementering af AI-teknologier, kan du besøge OpenAI. For oplysninger om cybersikkerhed og hvordan man beskytter sig mod malware og ransomware, kan du besøge Cybersecurity & Infrastructure Security Agency (CISA). Vær opmærksom på, at jeg har angivet disse URL’er under forudsætning af, at de er korrekte og leder til hoveddomænet som ønsket, uden at lede til nogen underliggende sider.
The source of the article is from the blog jomfruland.net