Tokyos Metropolitan Police Department har tilbageholdt en 25-årig arbejdsløs mand, Ryu Hikaru, bosiddende i Kawasaki City, på anklager om ondsindet brug af generativ kunstig intelligens (AI) til at skabe computer virusser med det formål at kræve kryptovaluta-løsepenge og kryptere filer. Tidligere havde Hikaru mødt anklager relateret til bedrageri. Han mistænkes for at have udnyttet svar fra flere generative AI-værktøjer til at skabe virussen.
At blive pågrebet for at bruge generativ AI til at producere en virus er potentielt et førstegangstilfælde i Japan. Hikaru, der tidligere arbejdede på en fabrik uden baggrund i it eller relateret uddannelse, har udvist en stor interesse i letten ved at tjene penge gennem ransomware, som han nu har tilstået. Hans tro var, at kunstig intelligens kunne klare enhver opgave, hvis han kunne stille de rigtige spørgsmål.
Det amerikanske firma OpenAI har gjort anstrengelser for at styrke sine systemer, såsom ChatGPT, for at forhindre svar på forespørgsler, der kunne blive misbrugt til kriminelle formål. Dog undgik Hikaru disse sikkerhedsforanstaltninger ved at undersøge metoder online og bruge flere anonyme, gratis, generative AI chat-programmer, omhyggeligt vildledende om sine hensigter mens han forespurgte for at udforme virusset.
Nøglespørgsmål og svar:
Q: Hvilke specifikke AI-værktøjer brugte Ryu Hikaru til at skabe malwaren?
A: Artiklen angiver ikke de specifikke AI-værktøjer, som Hikaru brugte, men nævnte kun, at han udnyttede svar fra flere generative AI-værktøjer.
Q: Hvordan undgik Ryu Hikaru de sikkerhedsforanstaltninger, som AI-udviklere implementerede?
A: Hikaru undersøgte metoder online for at omgå sikkerhedsforanstaltningerne og brugte flere anonyme, gratis, generative AI chat-programmer. Han skjulte sine ondsindede hensigter, mens han forespurgte for at konstruere virusset.
Q: Hvad er konsekvenserne af dette forhold for AI-udviklere og cybersikkerhed?
A: Dette forhold fremhæver potentialet for misbrug af AI-teknologi og understreger behovet for robuste sikkerhedsforanstaltninger og kontinuerlig overvågning fra AI-udviklere. Det understreger også vigtigheden af at forbedre cybersikkerhedsforanstaltninger for at bekæmpe trusler skabt af AI.
Udfordringer og kontroverser:
En stor udfordring ved at bruge AI til at skabe malware er den etiske anvendelse af AI-teknologier. Når AI bliver mere sofistikeret, kan det bruges til både gavnlige og skadelige formål. Der er en kontrovers om ansvaret for udviklere og platforme for at overvåge og kontrollere brugen af deres AI-systemer for at forhindre misbrug uden at krænke brugernes privatliv og ytringsfrihed.
En anden udfordring er, at retshåndhævelses evne til at følge med teknologisk udvikling. Når personer med ondsindede hensigter bruger mere avanceret teknologi, bliver det sværere at opdage og forhindre cyberkriminalitet.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Anholdelsen af Hikaru viser, at politimyndighederne bliver bedre til at identificere og pågribe personer, der misbruger AI-teknologi.
– Det kan føre til stærkere cybersikkerhedsforanstaltninger og mere sikre AI-systemer udviklet af virksomheder for at forhindre sådanne hændelser i fremtiden.
Ulemper:
– Brugen af AI til at skabe malware repræsenterer en betydelig eskalering af cybertrusler, hvilket potentielt gør det sværere for enkeltpersoner og virksomheder at beskytte sig.
– Det rejser bekymringer om privatliv og overvågning, da AI-værktøjer kan kræve yderligere overvågning.
– AI-genereret malware kan føre til et våbenkapløb mellem cyberkriminelle og cybersikkerhedspersonale, med stigende omkostninger og kompleksitet i cyberforsvaret.
For yderligere læsning om udvikling og implementering af AI-teknologier, besøg OpenAI. For information om cybersikkerhed og hvordan man beskytter sig mod malware og ransomware, kan du besøge Cybersecurity & Infrastructure Security Agency (CISA). Bemærk venligst, at jeg har angivet disse URL’er under forudsætning af, at de er korrekte og fører til hoveddomænet som anmodet, uden at lede til underafsnit.
The source of the article is from the blog elblog.pl