Den Europæiske Union baner vejen med den enstemmige godkendelse af Artificial Intelligence (AI) Act af Europa-Rådet, hvilket markerer indførelsen af verdens første retlige ramme for udvikling, markedsføring og anvendelse af AI inden for Europa.
Denne lovgivningsmæssige milepæl udpeger ansvar for AI-systemudbydere og udviklere i overensstemmelse med de vurderede risikoniveauer. Systemer med minimal risiko er underlagt lette gennemsigtighedsforpligtelser, mens AI-systemer med høj risiko vil blive givet adgang til markedet med strenge regulative krav.
Især vil Den Europæiske Union forbyde AI-applikationer, der anses for alt for risikable, såsom dem, der muliggør kognitiv manipulation og social score, hvilket kan krænke individuelle friheder. Loven forbyder også AI-teknologier, der bruges til forudsigende politiarbejde og algoritmer, der udnytter biometriske data til at kategorisere individer efter race, religion eller seksuel orientering.
Belgiske statssekretær for digitalisering, Mathieu Michel, roste dette skridt og anerkendte AI Act som et betydeligt fremskridt for EU – en historisk lov, der tager fat på en global tech-udfordring, samtidig med at den åbner muligheder for samfund og økonomien. Loven understreger vigtigheden af tillid, gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til nye teknologier med henblik på at fremme et miljø, der er gavnligt for innovation i Europa.
AI Act introducerer også bestemmelser for generative AI, der giver en indledende respons på udbredelsen af systemer som ChatGPT. Den differentierer AI-modeller efter systemisk risiko, hvor de, der ikke udgør nogen risiko, har færre forpligtelser, mens de mere risikable er underlagt strengere regulering.
For at sikre effektiv håndhævelse vil EU oprette flere styrende organer, herunder et AI-kontor inden for Kommissionen, et videnskabeligt panel af uafhængige eksperter til udfordringer fra modparter, et AI-udvalg med medlemsstaternes repræsentanter og et rådgivende forum for interessenter til at bidrage med ekspertise.
Undtagelser under specifikke omstændigheder vil tillade, at retshåndhævelse bruger biometriske identifikationssystemer, fx ved eftersøgning af savnede personer eller forhindring af terrorhandlinger, forudsat at der er strenge sikkerhedsforanstaltninger og godkendelse.
Sanktioner for overtrædelse af AI Act kan være betydelige, med bøder, der spænder fra et minimum på 7,5 millioner euro eller 1,5% af virksomhedens årlige globale omsætning til så meget som 35 millioner euro eller 7% af omsætningen. Små og mellemstore virksomheder (SME’er) og startups vil møde administrative bøder, der er proportionale med deres størrelse.
Før højrisiko-AI-systemer implementeres af offentlige serviceenheder, er der en forudsætning om at vurdere potentialet for påvirkning af grundlæggende rettigheder. Desuden er der krav om større gennemsigtighed i udvikling og implementering af sådanne systemer, der skal registreres i EU’s database.
EU-lande forventes at etablere nationale eksperimentelle regulatoriske miljøer (“sandkasser”) for at tillade SME’er og startups at udvikle og træne innovative AI-systemer før lancering på markedet.
AI Act træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU’s officielle tidende. Denne banebrydende regulering vil være gældende to år efter dens ikrafttrædelsesdato, hvor nogle bestemmelser, såsom forbud og kontrol med all-round AI-systemer, bliver effektive tidligere.
Vigtige spørgsmål og svar:
Hvad driver EU til at etablere AI Act?
Etablering af AI Act er drevet af behovet for at imødegå de etiske, lovmæssige og tekniske udfordringer, der er forbundet med den hurtige udvikling og implementering af AI-teknologier. Målet er at sikre, at AI-systemer er sikre, gennemsigtige og respekterer grundlæggende rettigheder.
Hvad er nogle af de væsentligste udfordringer og kontroverser forbundet med AI Act?
Centrale udfordringer omfatter operationalisering af det reguleringsmæssige rammeværk, sikring af, at det følger med teknologiske fremskridt og afbalancering af innovation med etiske overvejelser. Kontroverser kan opstå over at definere, hvad der udgør højrisiko AI, tolkning af undtagelserne for brug af lovshåndhævelse og håndhævelse af overholdelse på tværs af forskellige brancher.
Hvad er fordelene og ulemperne ved dette reguleringsmæssige rammeværk?
Fordele:
– Fremmer etisk brug af AI og respekterer grundlæggende rettigheder.
– Opfordrer til gennemsigtighed og ansvarlighed fra AI-systemudbydere.
– Forhindrer implementering af AI-applikationer, der kan skade samfundet.
– Kan inspirere til en global tilgang til AI-regulering.
Ulemper:
– Kan hindre AI-innovation og udvikling, hvis regulering er for restriktiv.
– Potentiale for regulatorisk fragmentering, hvis individuelle EU-medlemsstater divergerer.
– Overholdelsesomkostninger for virksomheder, især SME’er, på trods af bestemmelser om mindre strenge bøder.
Foreslåede relaterede links:
– Den Europæiske Union
– EU’s Digitale Strategi
Bemærk, at URL’erne til de primære domæner er blevet kontrolleret og er gyldige links til Den Europæiske Unions websted og EU’s digitale strategiressourcer.
The source of the article is from the blog yanoticias.es