Den japanske premierminister står klar til at annoncere en ny initiativ til at balancere udviklingen og anvendelsen af generativ kunstig intelligens (AI) på et kommende OECD-møde. Denne diskussion finder sted mod en forventet baggrund af deltagelse fra 40 lande, hvilket markerer Japans ledelsesrolle i at skabe globale regler omkring AI.
Den foreslåede internationale ramme, kendt som “Hiroshima AI-processens vennegruppe,” vil være et platform for Japan til at udtrykke en fælles opfordring til handling. Det anerkender AI som en teknologi med vidtrækkende implikationer for menneskeheden og understreger vigtigheden af en fælles forståelse blandt nationer. Mens denne innovative teknologi har potentiale til at tackle presserende problemer som sundhedsvæsen og klimaforandringer, sigter rammen også mod at afbøde de mørke sider af AI, såsom spredningen af misinformation.
Sidste år, som formand for G7, lancerede Japan ‘Hiroshima AI-processen’ og trak succesfuldt den første omfattende internationale aftale om generativ AI. Den nye ramme søger at bygge videre på den aftale ved at samle opbakning fra OECD-medlemsstater og andre nationer såsom dem i Den Europæiske Union, Sydkorea og Singapore, med en bestræbelse på at inkludere endnu flere lande.
I sin tale vil premierministeren henvise til de internationale retningslinjer og adfærdskodeksen til håndtering af risici forbundet med generativ AI, som blev etableret af Hiroshima AI-processen. Han vil understrege engagementet i at samarbejde med ‘Vennegruppen’ for at sikre, at folk verden over kan bruge AI, der er sikker, pålidelig og tillidsfuld.
Derudover anser Japan udnyttelsen af ‘Originator Profile’ (OP) teknologi som afgørende i kampen mod falsk information. Dette vil hjælpe brugere med at verificere ægtheden af information, godkendt af en tredjepartsorganisation på internetartikler og -reklamer. OP teknologikonsortiet, der involverer medie- og telekommunikationsvirksomheder, sigter mod praktisk anvendelse inden 2025. Under OECD-mødet vil en video, der fremhæver risiciene ved AI og fremskridtene i Hiroshima AI-processen, blive vist, hvor fordelene og anvendelsen af OP teknologi mod misinformation vil blive fremhævet.
Vigtige fakta, der ikke nævnes i artiklen, kan omfatte:
– Den globale AI-industri udvider sig hurtigt. Markedsundersøgelser viser, at AI-markedet forventes at vokse betydeligt i de kommende år, hvilket øger behovet for internationalt anerkendte styringsrammer til at håndtere dens indvirkninger.
– AI-styring er forbundet med både tekniske og etiske spørgsmål. Det inkluderer at håndtere bias i AI, sikre privatliv og sikkerhed samt fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i AI-systemer.
– Det internationale samfund har set etableringen af andre initiativer og principper vedrørende AI, såsom OECD’s principper for AI og EU’s udarbejdede regulativer om AI, der fremhæver den eksisterende fremdrift mod at skabe omfattende styringsrammer.
De mest vigtige spørgsmål om Japans ledelse inden for AI-styring inkluderer:
1. Hvordan vil den foreslåede ramme passe sammen med eksisterende initiativer inden for AI-styring? – Koordinering med eksisterende rammer er afgørende for at undgå overlappende bestræbelser og for at skabe en samlet global tilgang.
2. Hvilke foranstaltninger vil Hiroshima AI-processens vennegruppe implementere for at sikre overholdelse blandt forskellige nationer med varierende AI-evner? – Det er udfordrende at skabe en ramme, der er både fleksibel for forskellige nationer og striks nok til at sikre meningsfuld styring.
3. Hvordan vil privatlivs- og databeskyttelsesrettigheder for individer afvejes mod fordelene ved generativ AI? – Beskyttelse af persondata er en vigtig bekymring i driften af AI-systemer, og styring vil være nødt til at håndtere dette spørgsmål.
Centrale udfordringer eller kontroverser forbundet med AI-styring inkluderer:
– At udvikle enighed blandt et bredt spektrum af interessenter med forskellige interesser og værdier.
– At sikre, at den foreslåede styringsstruktur ikke hæmmer innovation og vækst i AI-sektoren.
– At adressere potentiel misbrug af AI af statslige og ikke-statslige aktører til uetiske formål eller som våben.
Fordele ved en robust AI-styringsramme inkluderer:
– At fremme et sikkert, etisk og gennemsigtigt miljø, hvor AI-teknologier kan udvikle sig.
– At opbygge offentlig tillid til AI-systemer, hvilket er afgørende for deres brede vedtagelse.
– At opmuntre til internationalt samarbejde og informationsdeling inden for AI-fremmøde og styringspraksis.
Ulemperne kan indebære:
– Potentielle vanskeligheder ved håndhævelse af internationale retningslinjer på tværs af forskellige jurisdiktioner.
– Mulige begrænsninger for AI-forskning og innovation på grund af regulerende byrder eller restriktioner.
For dem der gerne vil udforske mere om internationale bestræbelser og retningslinjer vedrørende AI, anbefales følgende links:
– OECD’s hovedside om AI: OECD AI
– Europæiske Union AI-initiativer: EU AI-strategi
Bemærk venligst, at de angivne URL’er fører til hovedsiden for de respektive domæner og er verificeret gyldige på tidspunktet for skrivningen.
The source of the article is from the blog anexartiti.gr