Ankomsten af Kunstig Intelligens (AI) er ved at omforme journalistikken, da redaktører og reportere udforsker denne nye teknologis potentiale for at hjælpe og transformere deres branche. På den Internationale Journalistikfestival i Perugia, Italien, handlede diskussionerne om fremtiden for journalistiske job i lyset af AI-fremskridt.
AI-værktøjer er nu almindelige til opgaver som transskribering af lyd, opsummering af tekst og oversættelse. Især har det tyske mediekonglomerat Axel Springer reduceret personalet på sine aviser Bild og Die Welt i begyndelsen af 2023 og henviste til AI’s evne til at håndtere layout- og redigeringsroller.
Generative AI, som opstod for cirka et år og et halvt siden, har banet vejen for innovative anvendelser, som f.eks. kloning af stemmer og ansigter for at producere podcasts eller nyhedsprogrammer. F.eks. har det filippinske nyhedssite Rappler lanceret et ungt brand, der omdanner lange artikler til tegneserier, grafik og videoer.
Medie repræsentanter er enige om, at journalister vil fokusere på opgaver med mere værdi i fremtiden. Google News-direktør Shailesh Prakash understregede under festivalen, at disse værktøjer er designet til at hjælpe, ikke erstatte, den menneskelige dimension af journalistik.
AI’s Overkommelige Spring
Siden ChatGPT’s frigivelse af OpenAI i november 2022 er prisen på generative AI faldet drastisk, hvilket gør det tilgængeligt for nyhedsredaktioner overalt. Den colombianske undersøgende journalistik-nyhedsplatform Cuestión Pública udviklede et AI-værktøj til automatisk at indsamle kontekst for aktuelle nyhedshistorier, hvilket fremskynder redigeringsprocessen med deres app, som blev fremhævet af direktør Claudia Báez.
Kampen mod Desinformation
I midten af 2023 havde AI-genererede billeder nået mængder, der svarer til 150 års fotografering. Denne overflod af maskinskabt indhold rejser spørgsmålet om at adskille ægte information. For at imødegå “deepfakes” og andre vildledende materialer har kommunikationsindustrien allieret sig med teknologi for at forbedre identifikationen af digitalt indhold, f.eks. lanceringen af Coalition for Content Provenance and Authenticity (C2PA).
Fra det Vilde Vesten til Regulering
Reporters Without Borders (RSF) introducerede i 2023 Paris AI og Journalistikkens Charter for at arbejde for bæredygtig information i et skiftende teknologisk landskab. Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget en tekst for at regulere AI-brug, samtidig med at nyhedsredaktioner oftere opdaterer deres retningslinjer for bedste praksis.
Ophavsrets Dilemma
AI-systemer kræver datafodring, hvilket fører til ophavsretlige udfordringer. The New York Times indgav en retssag mod OpenAI og Microsoft i december for ophavsretskrænkelser. I modsætning hertil har nogle enheder indgået partnerskab med OpenAI, herunder Axel Springer og Prisa Media. Columbia University journalistik professor Emily Bell fra New York bemærkede det eksterne pres for at samarbejde og “fange toget” midt i krisen.
Vigtige Spørgsmål og Svar
Q: Hvordan påvirker AI-journalisters roller inden for nyhedsredaktioner?
A: AI overtager opgaver som transskription, opsummering og oversættelse og kan potentielt reducere behovet for menneskeligt personale på disse områder. Journalister forventes at skifte fokus mod mere komplekse, værdifulde opgaver, der kræver menneskelig analyse og empati.
Q: Hvilke udfordringer står nyhedsredaktioner over for, når de implementerer AI?
A: De primære udfordringer inkluderer at sikre nøjagtigheden af AI-genereret indhold, opretholde journalistisk integritet, omskole personale til nye roller og adressere etiske og ophavsretlige bekymringer relateret til AI-genereret materiale.
Q: Hvordan bruger nyhedsorganisationer AI til at bekæmpe desinformation?
A: AI bliver brugt til at opdage deepfakes og andre former for manipulerede medier. Initiativer som Coalition for Content Provenance and Authenticity (C2PA) udvikler teknologier til at verificere oprindelsen og autenticiteten af digitalt indhold.
Vigtige Udfordringer og Kontroverser
Nøjagtighed af AI-genereret indhold: Der er risiko for, at AI kan producere unøjagtige eller partiske oplysninger, hvis det ikke overvåges korrekt, hvilket kan underminere tilliden til journalistik.
Jobudskiftning: Frygten for afskedigelser på grund af AI, der automatiserer visse opgaver, er en stor bekymring for fagfolk på området.
Skadelig anvendelse af AI: Potentialet for, at AI kan skabe overbevisende falske nyheder, deepfakes eller andet vildledende indhold, er en bekymrende udsigt, der kræver nye værktøjer og reguleringer for at beskytte informationens integritet.
Ethiske og Ophavsretsrelaterede Implikationer: AI’s brug af ophavsretligt beskyttet materiale til træningsformål rejser juridiske udfordringer, som demonstreret ved retssager som The New York Times vs. OpenAI og Microsoft.
Fordele og Ulemper
Fordele:
– Effektivitet: AI kan udføre rutineopgaver meget hurtigere end mennesker, hvilket frigør journalister til dybdegående rapportering.
– Innovation: AI inspirerer nye journalistiske formater og fortællemetoder, som at omdanne artikler til tegneserier eller videoer.
– Tilgængelighed: AI-værktøjer kan bryde sprogbarrierer, hvilket gør nyheder mere globalt tilgængelige.
Ulemper:
– Jobsikkerhed: AI kan potentielt erstatte menneskelige jobs, især i opgaver som redigering og layout.
– Kvalitetsbekymringer: AI kan have svært ved nuance og kontekst, hvilket kan føre til misfortolkning af fakta.
– Deepfakes: AI kan skabe falsk indhold, der er svært at adskille fra ægte, hvilket skaber et tillidsproblem i nyhedsmedier.
Eksterne Links:
For information om AI og journalistik kan interesserede læsere besøge:
– OpenAI, organisationen ansvarlig for frigivelse af ChatGPT.
– Reporters Without Borders (RSF) giver opdateringer om Paris AI og Journalistikkens Charter.
– Europa-Parlamentet for lovgivningstekster om AI-regulering.
– Coalition for Content Provenance and Authenticity (C2PA) fokuserer på digital medias oprindelse og autenticitet.
The source of the article is from the blog agogs.sk