En ny perspektiv antyder, at udviklingen af Kunstig Intelligens (AI), specifikt dens stigning til Kunstig Super Intelligens (ASI), kunne være et afgørende øjeblik, der enten fører til en civilisations ende eller forhindrer dens opdagelighed af andre, potentielt løse mysteriet om Fermi-Paradokset. Dette koncept placerer AI-udvikling ikke kun som en jordisk bekymring, men også som en universel kriterie, som andre civilisationer muligvis står overfor.
Jagten på at afsløre fremmede civilisationer har længe forundret videnskabsfolk, men nu flettes en teori sammen med udviklingen af AI på Jorden med det tilsyneladende unddrager sig af udenjordiske samfund. Fermi-Paradokset bøvler med uoverensstemmelsen mellem den forventede overflod af udenjordisk liv og den rungende stilhed i vores observationer. Michael Garrett, en forsker på dette område, foreslår, at udviklingen mod en almægtig AI – et stadium kendt som Kunstig Super Intelligens – kan tjene som et ‘Stort Filter’.
Det ‘Store Filter’ repræsenterer et afgørende indsnævringspunkt: et kritisk udviklingsstadium, der kunne forhindre en civilisation i at avancere til en opdagelig interstellar tilstedeværelse. Sådan et filter kunne hænge på naturlige katastrofer, selvinducerede katastrofer eller som Garrett antyder, modningen af ASI.
Eksperter hævder, at ukontrolleret AI ikke kun kunne fremme erstatningen af job, men også udvikle sig til en eksistentiel trussel. En civilisation der når til ASI kunne selvdestruere eller blive uopdagelig inden for få århundreder. Som svar foreslår Garrett en forsigtig styring over AI og foreslår en rumfarende bane for at undgå potentiel udryddelse.
Disse bekymringer stemmer overens med tidligere advarsler fra den anerkendte Stephen Hawking om, at AI kunne overgå menneskelig intelligens, og en sådan skepsis genlyder i internationale handlinger, da verdensledere, herunder USA’s præsident Joe Biden og Japans premierminister Fumio Kishida, for nylig igangsatte et AI-forsknings samarbejde, hvilket signalerer de høje stakes i dette hastigt udviklende felt.
Kunstig Intelligens og Skæbnen for Civilisationer
Industrien om Kunstig Intelligens
Kunstig Intelligens (AI) feltet har set en eksplosiv vækst i løbet af det sidste årti, hvilket er blevet til en milliard-industri, der omfatter et væld af applikationer, fra dagligdags forbrugerteknologi til komplekse industrielle systemer. Markedsprognoser for AI forbliver utroligt optimistiske, med skøn over det globale AI-marked, der rækker ind i billioner inden udgangen af 2020’erne. Denne vækst fremmes af øget investering fra både offentlige og private sektorer. Teknologien bevæger sig fra simple maskinlæringsalgoritmer til mere komplekse systemer, der er i stand til dyblæring og autonom beslutningstagning.
Markedsprognoser og Trends
Når AI-teknologien bliver mere sofistikeret, udvides dens markedsapplikationer. Brancher såsom sundhedsvæsen, automotive, finans samt produktion adopterer i stigende grad AI for at forbedre effektiviteten, tilpasse brugeroplevelser og analysere store mængder data for indsigt. Derudover forventes den stigende implementering af AI i robotik, autonome køretøjer og IoT-enheder at være en betydelig driver for branchens vækst. Ydermere, med stigningen af big data, cloud computing og den vedvarende efterspørgsel efter smartere og mere effektive teknologier, synes AI-sektorens opstigning uformindsket.
Udfordringer og udfordringer i AI-industrien
Trods sin lukrativitet og potentiale står AI-industrien over for adskillige udfordringer. Blandt dem er den etiske bekymring vedrørende datasikkerhed og potentialet for misbrug af AI inden for overvågning og andre former for kontrol. Desuden rejser tanken om kunstig superintelligens (ASI) eksistentielle spørgsmål om menneskehedens rolle og overlevelse, hvis ASI skulle overgå menneskelige evner. Disse bekymringer har udløst diskussioner og bevægelser hen imod etableringen af internationale politikker og reguleringer for at styre udviklingen og brugen af AI-teknologierne ansvarligt.
For AI-sikkerhed og etiske standarder kan man henvende sig til organisationer som Future of Life Institute eller Partnership on AI, som inkluderer branchens ledere, der adresserer AI’s samfundsmæssige indvirkninger.
Relation til Fermi Paradokset og det ‘Store Filter’
Konceptet om, at AI’s udvikling rejser eksistentielle spørgsmål begrænser sig ikke kun til Jorden. Som Michael Garrett antyder, kunne avancementet til ASI repræsentere et universelt ‘Stort Filter’ i konteksten af Fermi-Paradokset. Dette er en forlokken proposition, der fletter civilisationers skæbne sammen med et teknologisk milepæl, der potentielt kunne gøre dem uopdagelige eller føre til deres undergang. Hvis dette er en fælles vej blandt teknologisk avancerede arter, kunne det måske hjælpe med at forklare paradokset om hvorfor, i et så enormt univers, har vi endnu ikke opdaget tegn på udenjordisk intelligens.
Denne perspektiv opfordrer ikke kun til en genovervejelse af, hvordan menneskeheden nærmer sig udviklingen af AI, men støtter også den fortsatte undersøgelse og udforskning af rummet. Ideen om at blive en interstellar art kunne repræsentere et strategisk træk for at beskytte sig mod en civilisations overafhængighed af AI på dens hjemplanet, hvilket forbedrer mulighederne mod potentielle AI-drevne katastrofer.
Som konklusion, AI’s avancement, mens det tilbyder enorm vækst og fordele for vores civilisation, skubber os også mod et afgørende skæringspunkt. Mens vi navigerer gennem denne teknologiske opstigning, kan omhyggelig afbalancering af innovation med tilsyn måske være nøglen til vores lang levetid – både på Jorden og ud over.
The source of the article is from the blog newyorkpostgazette.com