Kunstig intelligens (AI) er blevet en stadig mere populær løsning for virksomheder, der sigter mod at overholde tilgængelighedsregler og sikre lige digital adgang for handicappede personer. Dog har nylige hændelser afsløret svagheder ved AI-genereret software, hvilket har ført til en stigning i retssager over dårlig webtilgængelighed. Virksomheder, der stoler på tilgængelighedskodeassistenter og overlays, som transformerer hjemmesider til hjælpemidler, har utilsigtet udsat sig selv for ansvar, da disse værktøjer stadig kræver betydelige forbedringer.
Antallet af retssager i USA mod virksomheder, der ikke overholder tilgængelighedsregler, er steget støt hvert år. Alene i 2023 var der over 4.500 sager, en stigning på 13% fra året før. Store virksomheder som JCPenney og Prabal Gurung har stået over for retslige skridt på grund af påstået manglende lige digital adgang i strid med Americans with Disabilities Act. Denne globale modreaktion har fået cirka 360.000 virksomheder verden over til at vedtage AI-drevne værktøjer for at forbedre webtilgængelighed.
Tilgængelighedspolitikker er blevet implementeret i mindst 45 lande med det formål at gøre internettet mere inklusivt for personer med handicap. Disse politikker omfatter alt fra at give billedbeskrivelser til blinde brugere til at fjerne animationer, der kan udløse epilepsi. Hjælpemidler som skærmlæsere er afhængige af hjemmesider, der leverer indhold i en form, de kan forstå.
Trods den voksende anvendelse af AI-drevne løsninger står virksomheder, der er afhængige af tilgængelighedskodeassistenter og overlays, over for yderligere ansvar. Softwarevirksomheder har begyndt at markedsføre AI-drevne produkter for at overholde europæisk lovgivning, der træder i kraft i juni 2025. Dog har EU advaret om, at virksomheder ikke udelukkende kan stole på AI for at opnå overholdelse. Påstanden om, at én linje kode er nok til at sikre overholdelse, er tvivlsom.
Selvom overlays måske tilbyder nogle tilpasningsmuligheder, hævder handicapforkæmpere, at løfterne fra disse softwarevirksomheder ofte er urealistiske. Blinde brugere rapporterer ofte vanskeligheder med at navigere på hjemmesider, der anvender overlays, og disse værktøjer kan forstyrre hjælpemidler.
**Ofte stillede spørgsmål**
**Spørgsmål:** Hvor mange retssager blev anlagt mod virksomheder for ikke at overholde tilgængelighedsreglerne i 2023?
**Svar:** Over 4.500 retssager blev anlagt i USA i 2023.
**Spørgsmål:** Hvor mange virksomheder verden over har vendt sig mod AI-drevne værktøjer til webtilgængelighed?
**Svar:** Cirka 360.000 virksomheder har vedtaget AI-drevne værktøjer til webtilgængelighed.
**Spørgsmål:** Hvad sigter tilgængelighedspolitikker mod at opnå?
**Svar:** Tilgængelighedspolitikker sigter mod at gøre internettet mere inklusivt for personer med handicap ved at tilbyde funktioner som billedbeskrivelser og fjerne animationer, der kan udløse epilepsi.
**Spørgsmål:** Kan AI-drevne løsninger garantere overholdelse af tilgængelighedsreglerne?
**Svar:** EU har advaret om, at virksomheder ikke udelukkende kan stole på AI for at opnå overholdelse og stiller spørgsmålstegn ved påstanden om, at én linje kode er tilstrækkelig til at sikre overholdelse.
**Konklusion**
Begrænsningerne ved AI-drevne løsninger til at forbedre webtilgængelighed tyder på, at yderligere fremskridt er nødvendige. Virksomheder og softwarevirksomheder skal være åbne om begrænsningerne ved AI-teknologi. Selvom der forventes fremskridt, efterhånden som AI-teknologier fortsætter med at forbedre sig, er det vigtigt at tackle udfordringerne og ansvaret i forbindelse med AI-drevne tilgængelighedsværktøjer. I sidste ende bør målet være at udvikle en omfattende og integreret tilgang, der forbedrer tilgængeligheden af digitalt indhold.
The source of the article is from the blog revistatenerife.com