Inden for kunstig intelligens står virksomheder over for øget regulering vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttet materiale i deres generative AI-modeller. Et lovforslag indført i den amerikanske kongres sigter mod at gøre kunstig intelligens-virksomheder ansvarlige for brugen af ophavsretligt beskyttet materiale i deres AI-modeller. Mens lovgivere, nyhedsmedier og kunstnere fortsætter med at undersøge, hvordan AI-virksomheder anvender kreative værker som sange, visuel kunst, bøger og film til at træne deres software, har den californiske demokratiske kongresmedlem Adam Schiff introduceret loven om “Generative AI Copyright Disclosure Act”. Denne lovgivning pålægger AI-virksomheder at indsende al ophavsretligt værker i deres træningsdatasæt til Copyrights Register før lancering af nye generative AI-systemer.
Loven kræver, at AI-virksomheder offentliggør ophavsretligt beskyttet materiale mindst 30 dage før lancering af deres AI-værktøjer, ellers risikerer de økonomiske straffe. Disse datasæt kan omfatte milliarder af tekstlinjer og billeder eller millioner af timers musik og film. Målet er at skabe en balance mellem AI’s potentiale og behovet for etiske retningslinjer og beskyttelse.
Loven forbyder ikke træning af AI på ophavsretligt beskyttet materiale, men lægger i stedet ansvaret på virksomhederne for offentligt at anerkende det brede spektrum af værker, de anvender til at opbygge deres værktøjer. Denne praksis udfordrer den sædvanlige praksis med at holde disse oplysninger private. Schiffs lovforslag har fået støtte fra prominente organisationer i underholdningsbranchen og fagforeninger, herunder Recording Industry Association of America, Professional Photographers of America, Directors Guild of America og Screen Actors Guild-American Federation of Television and Radio Artists.
Ifølge Duncan Crabtree-Ireland, SAG-AFTRAs nationale direktør og hovedforhandler, “Alt genereret af AI har i sidste ende sit ophav i en menneskelig kreativ kilde. Derfor skal menneskeligt skabt indhold – intellektuel ejendom – beskyttes”.
Bemærkelsesværdigt har både OpenAI og andre store kunstig intelligens-virksomheder allerede stået over for søgsmål, der hævder, at de har anvendt ophavsretligt beskyttet materiale i udviklingen af deres værktøjer. For eksempel har Sarah Silverman og New York Times indgivet krav om ophavsretskrænkelse mod OpenAI. Mens disse virksomheder benægter ethvert lovbrud, hævder de, at deres brug af ophavsretligt materiale falder inden for fair use, som tillader visse licensfrie brug under specifikke betingelser. De juridiske kampe vil teste ophavsretsloven og kunne have store konsekvenser for kunstneres levebrød samt AI-virksomhedernes bundlinje.
Da generative AI-virksomheders kapaciteter fortsætter med at vokse, er underholdningsbranchens arbejdstagere i stigende grad bekymrede over de potentielle trusler mod kunstnernes rettigheder. Over 200 kendte musikalske kunstnere har for nylig sendt et åbent brev, hvor de anmoder om øget beskyttelse mod AI og opfordrer virksomhederne til ikke at udvikle værktøjer, der kan underminere eller erstatte musikere og sangskrivere.
FAQ
The source of the article is from the blog newyorkpostgazette.com