Kunstig intelligens (AI) teknologi har taget et stort skridt fremad i de seneste år og tillader os at generere utroligt realistiske billeder på få sekunder. Hvad der engang var et værktøj forbeholdt fagfolk inden for fotografiens verden, er nu bredt tilgængelig for enhver med en smartphone og den rette app. Men mens AI bliver bedre til at skabe visuelt indhold, rejser det spørgsmål om ægtheden af de billeder, vi ser.
Den London-baserede fotograf Amit Lennon begav sig ud på et projekt kaldet Kunstig Intelligens Portræt, hvor han brugte AI til at generere portrætter af sine motiver. Ved at tage fragmenter af deres virkelige fotografier og bruge et frit tilgængeligt AI-genereringsværktøj kaldet Adobe Firefly, skabte Lennon digitale billeder, der blev blandet med de originale portrætter. Resultaterne var forbløffende realistiske og bedragende selv for det mest kritiske øje.
Motivationen bag Lennons projekt var at trække lagene af AI tilbage og få folk til at spørge sig selv om processen bag skabelsen af disse billeder. Målet var ikke at fokusere på mekanikken bag værket, men derimod på hvordan det får os til at føle som seere. Det er en udforskning af grænserne mellem virkelighed og illusion, der får os til at reflektere over de biases, fejl og antagelser, der er indlejret i AI-teknologien.
Et af de interessante aspekter ved AI-genererede portrætter er de sociale stereotyper, der opstår. I nogle tilfælde tilskrev AI-værktøjet funktioner til enkeltpersoner baseret på forudfattede forestillinger eller biases. For eksempel fik en mand, der blev beskrevet som skuespiller af skotsk, irsk og singaporeansk-kinesisk herkomst, en skarlagensrød skæg, hvilket fremhæver algoritmens tendens til at lave antagelser. På samme måde glorificerer AI ofte personer, hvilket giver kvinder babyblød hud, perfekt plejede øjenbryn og blankt hår. Dette rejser spørgsmål om de kønsbestemte dobbeltstandarder inden for AI-billeder.
Problemet med manipulerede billeder er ikke nyt, og fremkomsten af AI-genereret indhold har forstærket denne bekymring. Mennesker føler en følelse af ubehag og mistillid, når de indser, at det, de ser, måske ikke er ægte. Erosionen af “fotografisk bevis” kan have dybdegående implikationer, som det ses i folkereaktioner på manipulerede billeder af offentlige personer. AI’s evne til at bedrage os forventes kun at forbedres, efterhånden som teknologien udvikler sig, hvilket gør det stigende svært at skelne mellem virkelige og kunstige billeder.
Mens AI har åbnet op for nye kreative sfærer og har potentialet til at revolutionere forskellige brancher, udfordrer den os også til kritisk at vurdere, hvad vi ser. Evnen til at skabe realistiske billeder ligger i vores hænder, men med den magt følger et ansvar. Som forbrugere af visuelt indhold er det afgørende at være opmærksomme på begrænsningerne og biases, der er indlejret i teknologien. Vi må udfordre ægtheden af de billeder, der præsenteres for os, og forstå, at de ikke er ufejlbarlige beviser, men snarere en manipulation af virkeligheden.
Ofte Stillede Spørgsmål
The source of the article is from the blog radardovalemg.com