Filminstruktøren Bertrand Bonellos seneste værk, “En Dyret,” inviterer publikum med på en foruroligende rejse gennem hovedpersonernes sammenflettede liv. Filmen udforsker kærlighed, kunstig intelligens og de skræmmende aspekter af den menneskelige eksistens i en unik og tankevækkende fortolkning, der strækker sig over forskellige tidsperioder og lokaliteter.
Gennem tre sammenkoblede segmenter følger publikum Gabrielle, spillet af den talentfulde Léa Seydoux, og Louis, portrætteret af George MacKay. I løbet af et århundrede finder disse karakterer sig selv draget mod hinanden, deres møder præget af uro og evig utilfredshed. Fra Belle Époque i Paris i 1910 til en dystopisk fremtid i 2044, udforsker “En Dyret” skrøbeligheden i relationer og uundgåeligheden af utilfredshed.
Bonello, kendt for sin udforskning af den menneskelige tilstand i film som “Nocturama,” skildrer et billede af individer fanget i liv uden mening. I filmens åbningsscene sammenstiller han på intelligent vis filmmediets kunstighed med den uro, der gennemsyrer fortællingen. Gabrielles tro på en ukendt kraft, der med tiden vil føre til hendes undergang, tilføjer et element af øget spænding og mystik.
Som filmen skrider frem, væver Bonello dygtigt forskellige genrer sammen. 1910-segmentet nedsænker seerne i en frodig og romantisk æra, der minder om kostumedramaer. I kontrast hertil antager 2014-episoden karakteristika fra en eksistentiel slasher film, fremhævet af mørket, der omgiver Louis og hans incel-drevne vrede. Bonello inkorporerer endda virkelige vidnesbyrd fra Elliot Rodger, en misogynist, der begik en grusom forbrydelse i Santa Barbara i 2014, hvilket understreger filmens foruroligende undertekst.
“En Dyret” udfordrer den udbredte digitaliserede virkelighed og argumenterer for, at afmenneskningen sker på subtile måder. Uanset om det er karakterernes undertrykte følelser eller deres benægtelse af sande forbindelser, eftertænker Bonello de daglige omstændigheder, der nedbryder vores følelse af menneskelighed. Filmens Lynchianske surrealisme og ikke-lineære fortællestil tilføjer lag af dybde, hvilket gør den til en fortryllende og tankevækkende oplevelse.
Afgørende for filmens succes er Seydoux og MacKays exceptionelle præstationer. Seydoux skifter ubesværet mellem en kvinde fra overklassen i Paris i 1910 til en kæmpende skuespiller i nutidens Los Angeles. MacKay, oprindeligt valgt for at undgå sammenligninger med den afdøde Gaspard Ulliel, leverer en bemærkelsesværdig præstation, der fremhæver dualiteten i hans karakter. Fra en kærlig gentleman til en truende incel viser MacKay sin alsidighed som skuespiller.
I denne dybtgående udforskning af kærlighed og eksistentiel angst opfordrer “En Dyret” seerne til at konfrontere deres frygt for at omfavne dybe følelser. Er dyret en truende kraft, der lurer udenfor eller inden i os selv? Bonello lader dette spørgsmål stå ubesvaret, hvilket giver publikum mulighed for at gruble over deres egne fortolkninger. På sin vis elegante og visceralt foruroligende vis antyder denne drama, at det måske er vores egne selvdestruktive tendenser, der virkelig underminerer vores lykke og tilfredshed.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
The source of the article is from the blog enp.gr