Kunstig intelligens (AI) har revolutioneret musikbranchen og åbnet op for nye muligheder og kreative veje for kunstnere. En kunstner som Glorb har udnyttet kraften i AI og generative algoritmer til at skabe musik, der har samlet millioner af afspilninger på platforme som Spotify og YouTube. Men mens AI-genereret musik vinder popularitet, rejser det bekymringer om ophavsret og ejendomsret.
Glorbs succes illustrerer potentialet i AI til musikproduktion. Med næsten en million månedlige lyttere på Spotify og millioner af visninger på YouTube forbliver Glorb anonym og uafhængig af Nickelodeon, der var inspirationen bag de virale SpongeBob-inspirerede rapnumre.
Mens AI-værktøjer fortsætter med at udvikle sig, lægger eksperter vægt på vigtigheden af at håndtere ophavsretslige bekymringer. Tracy Chan, administrerende direktør for det generative AI-musikselskab Splash, foreslår at finde en balance mellem at skabe mere indhold og sikre, at de oprindelige kunstnere belønnes ordentligt. Inddragelsen af AI i den kreative proces forventes at blive mere udbredt blandt kunstnere, efterhånden som teknologien skrider frem.
Der har allerede været tilfælde, hvor AI er blevet brugt i original musikproduktion. For eksempel annoncerede Paul McCartney The Beatles’ endelige plade, “Now and Then,” der benyttede AI-teknologi til at ekstrahere stemmen fra den afdøde John Lennon. Sangeren Grimes udgav også elf.tech, en platform hvor kunstnere kan bruge en AI-replikation af hendes stemme i deres musik, hvor royalties går til Grimes.
Dog har AI-genereret musik også fremkaldt bekymringer. En kunstner ved navn Ghostwriter gik viralt med et nummer, der benyttede AI-stemme-replikationer af rapperen Drake og sangeren The Weeknd. Sangen blev hurtigt taget ned fra platforme på grund af ophavsretlige krav fra Universal Music Group (UMG), der kraftigt modsætter sig uautoriseret brug af dets ophavsretligt beskyttede musik.
En udfordring ligger i opdagelsen og fjernelsen af AI-musik på streamingplatforme. Traditionel musik kan sammenlignes med et fingeraftryk, hvilket gør det muligt for platforme at identificere og tackle potentiel ophavsretskrænkelse. AI-genereret musik mangler imidlertid denne identificerende funktion, hvilket gør det vanskeligere at spore og fjerne fra platforme.
Udbredelsen af AI-genereret musik forbliver usikker, da der er begrænsede redskaber til at spore dets tilstedeværelse på forskellige platforme. Men som AI-musikken vinder kulturel opmærksomhed, er det sandsynligt, at branchens interessenter og rettighedshavere vil handle imod platforme, der huser uautoriseret AI-musik.
Lovgivere er begyndt at adressere problemet. “ELVIS Act”, underskrevet af Tennessee Guvernør Bill Lee, udvider eksisterende regler for at beskytte imod uautoriseret brug af en persons lighed ved at inkludere “stemme” i dens rækkevidde. Denne lov repræsenterer et indledende skridt i reguleringen af AI-genererede stemmer i musik.
Som AI fortsætter med at forme musiklandskabet, må branchen navigere i udfordringerne omkring ophavsret og ejerskab i denne digitale æra. At finde en balance mellem kreative muligheder og beskyttelse af kunstneres rettigheder forbliver en afgørende opgave for alle involverede interessenter.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
The source of the article is from the blog maltemoney.com.br