Generativ AI, en banebrydende teknologi, der skaber indhold på opfordring, er ved at omforme de traditionelle praksisser hos advokater, dommere og barristers. Denne transformative teknologi ændrer ikke kun måden, juridiske fagfolk arbejder på, men påvirker også den type opgaver, de forventes at udføre. Som følge heraf skal det juridiske uddannelsessystem tilpasse sig disse skiftende krav.
Generelt i uddannelsessektoren opfattes generativ AI ofte som en trussel, med bekymringer om dens potentiale for at lette snyd blandt studerende. Dog, hvis advokater anvender sådanne teknologier i deres professionelle bestræbelser, bliver det afgørende, at uddannelsen af fremtidige jurastuderende stemmer overens med kravene i det skiftende juridiske landskab.
Lord Justice Birss, en anerkendt specialist inden for immaterielrettigheder og dommer ved Appeldomstolen for England og Wales, har anerkendt værdien af generativ AI ved at benytte ChatGPT til at udarbejde domme og generere resuméer af specifikke juridiske områder. Ved at beskrive ChatGPT som “nyttig” og anerkende dens enorme potentiale, fremhæver Lord Justice Birss til relevansen og betydningen af disse teknologier i det juridiske erhverv.
For at imødekomme behovene hos jurister er der udviklet generativ AI-teknologier skræddersyet til det juridiske felt. For eksempel muliggør Lexis+ AI, at juridiske fagfolk udarbejder juridiske råd og kommunikation samtidig med at give henvisninger til passende retskilder.
Da brugen af AI fortsætter med at vokse, vil klienter i stigende grad søge juridisk rådgivning om AI-relaterede emner. AI-teknologier kan komplicere velkendte retsområder såsom erstatningsansvar eller kontraktret. Advokater skal sætte sig ind i, hvordan generativ AI fungerer, for at kunne håndtere eventuelle tvister eller unøjagtigheder, der måtte opstå i AI-genererede kontrakter.
En betydelig bekymring vil være, hvis en juridisk professionel i høj grad er afhængig af nøjagtigheden af generativ AI og undlader at verificere en kontrakt udarbejdet ved hjælp af en sådan teknologi tilstrækkeligt. Derfor skal den juridiske uddannelse inkorporere undervisningsmetoder, der rustler fremtidige advokater med de nødvendige færdigheder til at navigere og forstå generativ AI i praksis.
Juralektorer bør introducere generativ AI i deres undervisning for at udsætte jurastuderende for de situationer, de vil støde på i deres professionelle liv og de værktøjer, de måske vil stole på. Inddragelse af generativ AI i aktiviteter som fiktive retssager og debatter vil ikke kun forøge de studerendes juridiske viden, men også give dem praktisk indsigt i anvendelsen af juridiske begreber i en AI-drevet kontekst.
For at simulere virkeligheden inden for juridisk praksis, tillader jeg mine egne jurastuderende muligheden for at anvende generativ AI, når de besvarer essay-spørgsmål. Denne øvelse opmuntrer dem til at udvikle akademisk stræben, digitale færdigheder og en omfattende forståelse af de risici og muligheder, der præsenteres af generativ AI.
Det er afgørende at fremme diskussioner om den etiske og ansvarlige brug af generativ AI for at minimere potentielle faldgruber. Retningslinjer frigivet til dommere i England minder dem om, at generativ AI ofte mangler fortrolighed, da de indtastede oplysninger i disse systemer typisk er offentlige. Advokatrådet har også udarbejdet retningslinjer til barrister om effektiv brug af ChatGPT og lignende værktøjer og understreger vigtigheden af en grundig forståelse og ansvarlig brug af disse teknologier.
Det juridiske erhverv må opnå en balance mellem at udnytte de potentielle fordele og at minimere risici, der er forbundet med den omfattende brug af generativ AI. Derfor bør jurastuderende og fremtidige juridiske fagfolk fokusere ikke kun på deres juridiske kvalifikationer, men også på at udvikle digitale færdigheder relateret til AI. Forståelsen af de etiske implikationer ved AI-brug er afgørende for at kunne navigere i de juridiske kompleksiteter i et samfund, hvor AI-teknologi allerede er udbredt.
The source of the article is from the blog be3.sk