I en verden, hvor cybertrusler konstant udvikler sig, må organisationer tilpasse sig og udnytte avancerede teknologier for at styrke deres cyberbeskyttelse. Kunstig intelligens (KI) har åbnet op for både muligheder og udfordringer i dette landskab. Mens KI har potentiale til at revolutionere cybersecurity, kan det også udnyttes af ondsindede aktører.
Traditionelt set var phishing-e-mails lette at opdage på grund af grammatik- og stavefejl. Men med hjælp fra KI kan hackere nu skabe sofistikerede meddelelser, der virker professionelle og overbevisende. For eksempel faldt en bankmedarbejder i Hongkong for en avanceret deepfake KI-svindel, der resulterede i et tab på 37,7 millioner dollars. Hackerne skabte KI-versioner af mandens kolleger under et videomøde og narrede ham til at lave transaktionen.
Deepfake-teknologien er ikke kun begrænset til at efterligne personer i videomøder. I et dokumenteret tilfælde modtog en amerikansk kvinde et opkald fra en person, der lignede hendes svigermor. Personen truede hendes liv og krævede penge. Det blev senere afsløret, at svindleren havde brugt en KI-kopi af hendes svigermors stemme. Disse episoder fremhæver de potentielle farer ved KI-genererede “deepfakes.”
Mens KI-aktiverede deepfakes udgør en fremtidig trussel, bruger organisationer allerede KI-baserede værktøjer til cybersecurity-forsvar. National Australia Bank står f.eks. over for cirka 50 millioner hackingforsøg hver måned. Selvom flertallet af disse forsøg er automatiserede og relativt trivielle, kan en vellykket indtrængen have alvorlige konsekvenser. Det tager i gennemsnit 72 minutter for en hacker at få adgang til virksomhedsdata, når de først er kommet ind. Dette understreger behovet for, at organisationer hurtigt opdager og reagerer på potentielle indtrængninger.
KI-værktøjer spiller en betydelig rolle i at øge capabilities hos cybersecurity-teams. Disse værktøjer hjælper analytikere med at gennemgå store mængder logdata for at identificere anomalier og potentielle trusler. Ved at udnytte KI kan organisationer opdage og reagere på cybertrusler mere effektivt, hvilket mindsker risikoen for store datasammenbrud og ransomware-angreb.
Dog er KI ikke kun et skjold for forsvarere; det kan også være et kraftfuldt våben for angribere. Ondskabsfulde grupper bruger i stigende grad KI-drevne svindel forsøg, såsom stemmesyntese og deepfakes, for at narre ofre og omgå sikkerhedsforanstaltninger. Som forsvarere skal organisationer udnytte KI’s fulde potentiale for at bekæmpe disse trusler effektivt.
Ud over KI-værktøjer bør organisationer også fremme cybersecurity-bevidsthed blandt deres personale. Basale praktiske tips, såsom at undgå presserende eller mistænkelige anmodninger og verificere ægtheden af beskeder, kan have en stor effekt på at forhindre KI-drevne angreb. Medarbejdere skal udvise deres kritiske dømmekraft og ikke tage alt for gode varer.
Mens risiciene forbundet med KI-drevne angreb er reelle, vokser feltet inden for “modstander-learning” samtidig. Organisationer skal tackle etiske bekymringer og potentiel skævhed i KI-systemer for at sikre deres sikkerhed. Beskyttelse mod KI-trusler kræver en flerstrenget tilgang, der kombinerer teknologiske løsninger med menneskelig opmærksomhed.
Som cybersecurity-landskabet fortsætter med at udvikle sig, må organisationer omfavne KI som et uvurderligt værktøj i den vedvarende kamp mod cybertrusler. Mens risiciene er til stede, kan KI, når det implementeres korrekt, være en kraftfuld allieret til at sikre følsomme data og forhindre ondsindede aktiviteter.
FAQ
The source of the article is from the blog meltyfan.es