I en tid med stigende fokus på mental sundhed og trivsel, spiller kunstig intelligens (AI) chatbots en afgørende rolle som innovative redskaber til at støtte enkeltpersoner med forskellige mentale udfordringer. Disse chatbots, såsom Earkick og Woebot, tilbyder døgnet rundt støtte i et stigmatiseringsfrit miljø. Spørgsmålet er dog stadig: Betragtes de som terapi eller blot redskaber til selvhjælp?
Mange argumenterer for, at AI chatbots ikke bør klassificeres som terapi, men de yder utvivlsomt værdifuld assistance til enkeltpersoner, der står over for mindre alvorlige mentale udfordringer. Disse chatbots anvender teknikker, der ofte anvendes af terapeuter, såsom at komme med sympatiske udtalelser, tilbyde vejrtrækningsøvelser og foreslå stresshåndteringsstrategier. Selvom de opnår et lignende mål, adskiller de sig markant fra traditionelle terapisessioner.
For eksempel sigter Earkick mod at undgå at kategorisere sig selv som terapi, samtidig med at de anerkender potentialet for terapeutiske fordele. Karin Andrea Stephan, medstifter af Earkick, lægger vægt på deres ubehag ved at blive betegnet som en form for terapi, selvom brugerne opfatter det som sådan. Denne sondring er afgørende i et voksende felt inden for digital sundhed, der mangler regulerende tilsyn fra organisationer som Sundhedsstyrelsen.
Selvom en mangel på regler fra Sundhedsstyrelsen stiller udfordringer for mental sundhedsindustrien, har nogle virksomheder frivilligt taget skridt mod Sundhedsstyrelsens godkendelse for at etablere deres troværdighed. Dette rejser imidlertid bekymringen om, at personer, der søger hjælp, måske ikke modtager tilstrækkelig og evidensbaseret støtte.
FAQ
The source of the article is from the blog newyorkpostgazette.com