Europa har taget et betydeligt skridt mod vedtagelsen af verdens første regler for kunstig intelligens, da lovgivere i Den Europæiske Union (EU) har godkendt en foreløbig aftale for denne banebrydende teknologi. Mens AI-systemer som Microsoft-støttede OpenAI’s ChatGPT og Googles chatbot Gemini vinder popularitet, er bekymringerne for misinformation og falske nyheder eskaleret.
Dette lovgivningsinitiativ, kendt som AI-loven, har været under udvikling i tre år. Formålet er at regulere højindvirkningsfulde, generelle AI-modeller samt højrisiko-AI-systemer og kræve, at de overholder specifikke gennemsigtighedsforpligtelser og EU’s ophavsretlige love. Derudover begrænser AI-loven regeringers brug af realtidsbiometrisk overvågning på offentlige steder og reserverer det til tilfælde, der involverer visse forbrydelser, reelle trusler som terrorangreb og eftersøgning af personer mistænkt for de mest alvorlige forbrydelser.
EU’s industrielle chef, Thierry Breton, udtrykte tilfredshed med Europa-Parlamentets overvældende støtte og udtalte: “Jeg byder den overvældende støtte fra Europa-Parlamentet til EU’s AI-lov velkommen, verdens første omfattende, bindende ramme for troværdig AI. Europa er nu en global standardsetter for troværdig AI.” I alt stemte 523 EU-lovgivere for aftalen, 46 imod og 49 undlod at stemme.
FAQ:
- 1. Hvad er AI-loven?
- AI-loven er en række regler, der sigter mod at styre brugen af kunstig intelligens i Den Europæiske Union. Den fokuserer på højindvirkningsfulde AI-modeller og højrisiko-AI-systemer og pålægger specifikke gennemsigtighedsforpligtelser og overholdelse af EU’s ophavsretlige love.
Medlemslandene i EU forventes at formalisere deres godkendelse af AI-loven i maj. Loven vil træde i kraft tidligt i 2023, og bestemmelserne vil blive implementeret inden denne dato. Eksperter mener, at EU’s banebrydende AI-reguleringer kan sætte en benchmark for andre lande og regioner, ligesom EU’s privatlivsforordning, GDPR, gjorde det.
Selvom dette utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, kan virksomheder stå over for betydelige bureaukratiske udfordringer. Patrick Van Eecke, partner hos advokatfirmaet Cooley, bemærkede: “Den Europæiske Union har nu verdens første hårdkodede AI-lov. Andre lande og regioner vil sandsynligvis bruge AI-loven som skabelon, præcis som de gjorde med GDPR.” Han fremhævede imidlertid også de potentielle ulemper ved disse regler, da virksomheder vil skulle navigere i omfattende bureaukrati.
Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene nåede til en foreløbig aftale i december efter næsten 40 timers forhandlinger. Overtrædelser af AI-loven kan resultere i bøder fra 7,5 millioner euro eller 1,5% af omsætningen til 35 millioner euro eller 7% af den globale omsætning, afhængigt af overtrædelsens alvor.
Lobbygruppen BusinessEurope rejste bekymringer om implementeringen af disse regler, især behovet for omfattende sekundær lovgivning og retningslinjer. Markus J. Beyrer, generaldirektøren for BusinessEurope, understregede, at retssikkerhed og praktisk fortolkning er afgørende for investeringsbeslutninger.
Amazon, et selskab, der for nylig har introduceret en ny AI-assistent, udtrykte sin støtte til en sikker og ansvarlig udvikling af AI-teknologi og bifaldede EU’s bestræbelser. I modsætning hertil advarede Meta Platforms (tidligere Facebook) mod foranstaltninger, der kunne hæmme innovationen. Marco Pancini, Metas head of EU affairs, understregede, at bevarelsen af åbenhed er afgørende for at udnytte AI’s enorme potentiale for europæisk innovation og fremme sund konkurrence.
Relaterede links:
The source of the article is from the blog reporterosdelsur.com.mx