Brugen af kunstig intelligens (AI) og deepfake-teknologi i politiske kampagner har rejst bekymringer om spredningen af desinformation og dens indvirkning på valgintegriteten. Som svar på denne voksende trussel overvejer lovgivere at fremsætte lovforslag for at regulere brugen af skjulte deepfakes i politiske sammenhænge.
Medlem af delstaternes Repræsentanthus, Trisha La Chica, har introduceret House Bill 1766, der foreslår strenge krav til offentliggørelse af vildledende og falske deepfakes af kandidater eller politiske partier. Formålet er at sikre valgintegriteten, især i dette afgørende præsidentår. Lignende lovgivning er allerede vedtaget i flere stater, herunder Californien, Michigan, Minnesota, Texas, Washington og Wisconsin, som et middel til at forhindre spredningen af desinformation gennem politiske deepfakes.
Mens La Chicas lovforslag ikke eksplicit forbyder brugen af AI eller deepfakes, lægger det vægt på vigtigheden af gennemsigtighed og offentliggørelse. Lovforslaget definerer deepfakes som ændret medie, der misrepræsenterer personer ved at få dem til at sige noget, de aldrig har sagt. House Judiciary og Hawaiian Affairs Committee har anbefalet vedtagelsen af dette lovforslag med ændringer.
Andre lovforslag, der er fremsat i denne lovgivende session, såsom Senate Bill 2687, sigter mod at begrænse distributionen af forfalsket information gennem deepfakes for at beskytte integriteten af lokale valg. Senator Karl Rhoads, der har fremsat både SB 2687 og SB 2396 (søsterlovforslag til HB 1766), ser disse tiltag som afgørende første skridt til at tackle udfordringerne påvirket af nye teknologier.
Dog argumenterer nogle kritikere for, at de nuværende lovforslag kan være for specifikke og unødvendige. Ryan Ozawa, en redaktør for fremvoksende teknologi hos Decrypt, foreslår, at at imitere en anden person allerede er en forbrydelse, uanset hvilket værktøj der bruges. Ozawa sammenligner lovgivningen med at gøre det ulovligt at stikke en person i øjet med en gaffel og stiller spørgsmålstegn ved behovet for en sådan specificitet. I stedet foreslår han at fokusere på den underliggende skade forvoldt af handlingen.
Trods bekymringer og løbende debatter har der ikke været rapporteret tilfælde af AI-genererede deepfakes, der har haft en signifikant indvirkning på valg eller været bredt spredt på Hawaii. Ikke desto mindre anerkender eksperter som Colin Moore, lektor på University of Hawaii Manoa, den potentielle magt og fare ved deepfake-teknologi i politik.
Selvom disse lovforslag kan møde kritik for deres specificitet, afspejler de et bredere behov for at regulere og balancere brugen af AI og deepfakes i politiske sammenhænge. Mens teknologien fortsætter med at udvikle sig, må lovgivere finde en måde at sikre valgintegriteten uden at kvæle innovationen i AI-feltet. Det er en delikat balance, der kræver omhyggelig overvejelse og løbende tilpasning for at håndtere udfordringerne skabt af nye og kraftfulde kommunikationsværktøjer.
The source of the article is from the blog enp.gr