Kunstig intelligens (AI) gør utvivlsomt betydelige fremskridt og bidrager til forskellige brancher. Fra at forbedre analyser af mammografier til at revolutionere infrastrukturudvikling har AI potentiale til at gøre endnu større gavn i fremtiden. Dog synes regeringens respons på denne teknologiske front begrænset.
Vi har brug for en presserende og langsigtet AI-arbejdsstyrkestrategi, svarende til NHS-arbejdsstyrkestrategien, der sikrer lige fordeling af muligheder på tværs af regioner. Desuden er koordineringen af offentlige sektororganisationer og forståelsen af AI’s rolle i infrastrukturudvikling afgørende. Men måske den vigtigste del er at etablere robuste reguleringer, der muliggør, at AI kan blomstre, samtidig med at potentielle problemer forhindres.
Den traditionelle lovgivningsproces, der involverer primær og sekundær lovgivning, er ineffektiv til at regulere AI på grund af dens hurtige udviklingstakt. Når love vedtages, er de allerede forældede. Vi kan ikke regulere noget uden fuldt ud at forstå dets potentiale eller forudsige dets fremtidige udviklinger.
At overlade reguleringen alene til regeringen er heller ikke en løsning. Offentlige politiske spørgsmål relateret til AI bør besluttes af parlamentet, mens reguleringsorganer implementerer politikkerne. For at opnå dette skal vi tilpasse vores parlamentariske processer. Et forslag er at styrke Videnskabs-, Innovations- og Teknologicomitéen, muligvis i samarbejde med Erhverv- og Handelsudvalget. Gennem primær lovgivning kunne udvalgene tildeles magten til at regulere på vegne af parlamentet og samtidig opretholde almindeligt tilsyn.
Parlamentet skal have myndigheden og ekspertisen til at regulere AI med den hastighed, hvormed det udvikler sig. Nye processer inden for parlamentet er tidligere blevet vedtaget, når det var nødvendigt, og regulering af AI er et klassisk tilfælde for forandring.
En anden afgørende faktor, som regeringen har fejlet med at anerkende, er risikoen for, at AI lader sig overgive til en skæv “tech bro”-kultur. Der er en fare for, at diskrimination bliver indlejret i datasæt, hvilket styrker uligheder, som offentlig politik sigter mod at udrydde. Open Data Institute fremhæver vigtigheden af stærk datainfrastruktur for at tackle disse bias og diskriminerede praksisser.
AI-branchen udviser allerede kønsuligevægt og bias. En undersøgelse foretaget af Fawcett Society viser, at mange mænd, der arbejder inden for AI, ikke mener, at der er behov for kønsbalance på arbejdspladsen. Denne holdning afskrækker kvinder fra at træde ind i og blive i branchen, hvilket berøver den af værdifuld talent.
For at AI kan udvikle sig etisk og inkluderende, skal alle have en interesse i dens regulering. Det er nødvendigt, at både kvinder og mænd bidrager til at forme AI’s fremtid gennem parlamentet.
Afslutningsvis kræver reguleringen af AI en proaktiv og tilpasningsdygtig tilgang. Ved at styrke udvalg og vedtage nye processer inden for parlamentet kan vi sikre, at AI reguleres effektivt og etisk. Derudover er det vigtigt at fokusere på bias og kønsuligevægt inden for branchen for at fremme lighed og mangfoldighed i AI-udviklingen. Det er gennem en kollektiv indsats og parlamentarisk involvering, at AI kan nå sit fulde potentiale til gavn for samfundet.
The source of the article is from the blog portaldoriograndense.com