OpenAI har introduceret en ny hukommelsesfunktion i sin populære chatbot, ChatGPT. Dette kunstige intelligensværktøj vil nu være i stand til at gemme personlige oplysninger om brugere, hvilket muliggør mere personlige og hjælpsomme svar. Mens denne teknologiske fremskridt virker lovende, rejser den også betydelige bekymringer om privatliv og potentielt styrkelse af ekkokamre.
Hukommelsesfunktionen i ChatGPT gør det muligt for robotten at beholde information om brugere, såsom facts om deres familie, sundhed eller præferencer inden for samtalestil. Ved at gøre det kan chatbot’en give svar, der er forankret i relevant kontekst i stedet for at starte fra bunden. Dog har indsamlingen af personlige data som standard længe været en kontroversiel praksis, da det kan føre til betydelige privatlivsproblemer.
I lighed med Facebooks tilgang har OpenAI’s hukommelsesfunktion til formål at engagere brugere bedre og øge den tid, de bruger på platformen. På nuværende tidspunkt bruger ChatGPT-brugere i gennemsnit syv og et halvt minut pr. besøg, hvilket er et relativt højt engagement. Ved at gemme flere personlige oplysninger håber OpenAI at overgå klebrighedsniveauet hos sine konkurrenter, herunder Microsoft, Anthropic og Perplexity.
Ikke desto mindre er de utilsigtede konsekvenser af denne hukommelsesfunktion bekymrende. OpenAI hævder, at brugerne har kontrol over ChatGPTs hukommelse, men anerkender også, at robotten selv kan opfange detaljer. Dette betyder, at chatbot’en har autonomi til at huske visse facts, som den betragter som vigtige, hvilket potentielt kan føre til en forstærkning af brugernes bias og filterbobler.
Desuden rejser potentialet for, at andre AI-virksomheder følger OpenAI’s eksempel med at indsamle personlige data yderligere privatlivsmæssige bekymringer. Mens OpenAI hævder kun at bruge folks data til at træne deres modeller, prioriterer andre chatbot-producenter måske ikke privatlivet så stærkt. En nylig undersøgelse viste, at mange chatbots delte personlige data, herunder intime detaljer, med annoncører og tredjeparter.
For at mindske disse risici kunne OpenAI tage proaktive skridt. For eksempel kunne ChatGPT tilbyde forskellige perspektiver på politiske og sociale spørgsmål, hvilket udfordrer brugernes eksisterende bias. Integrationen af kritisk tænkningsspørgsmål kunne opfordre brugerne til at udforske forskellige synspunkter. Derudover kunne OpenAI give gennemsigtighed ved at underrette brugerne, når der gives skræddersyet information, hvilket fremmer ansvarlig brug af teknologien.
Afslutningsvis, selvom OpenAI’s hukommelsesfunktion i ChatGPT har potentiale til at forbedre brugeroplevelsen, er der legitime bekymringer angående privatliv og forstærkelse af ekkokamre. For at undgå de negative bivirkninger, som platforme som Facebook har oplevet, må OpenAI prioritere brugernes privatliv og træffe foranstaltninger for at fremme åbenhed og kritisk tænkning inden for AI-systemet.
The source of the article is from the blog elektrischnederland.nl