Kan regeringens supercomputere følge med de private tech-giganter?

Yoshua Bengio, en anerkendt ekspert inden for kunstig intelligens (AI), har overvejet fremtiden for kunstig intelligens og de potentielle risici, det medfører, hvis det overstiger menneskelig kontrol. Mens han anerkender muligheden for at skabe kraftfulde levende enheder, der prioriterer deres egen overlevelse over menneskelige interesser, fokuserer han nu på politiske løsninger for at afværge et sådant scenarie. Bengio mener, at regulering er det første skridt, regeringerne bør tage for at begrænse kraften i AI-systemer. Han understreger dog også vigtigheden af, at regeringerne opbygger deres egen infrastruktur for at have den digitale kapacitet, der er nødvendig for at overvåge eller regulere private tech-giganter.

En del af denne infrastruktur omfatter opførelsen af ​​højtydende supercomputere. Bengio foreslår, at Canada bør investere i at opbygge en klasse af maskiner udstyret med tusindvis af grafikprocessorenheder (GPUs), der er specielt designet til træning af store sprogmodeller som ChatGPT. Ideelt set ville disse supercomputere gøre det muligt for offentlige enheder at følge med private virksomheders teknologiske fremskridt. Bengio erkender dog, at sådan en bestræbelse kræver betydelig finansiering og estimerer omkostningen til omkring en milliard dollars.

Mens Bengio har modtaget positive svar fra den canadiske regering angående sit forslag, erkender han de økonomiske implikationer involveret. Andre lande, såsom Storbritannien, investerer allerede kraftigt i offentlige computerressourcer til AI. Storbritannien annoncerede for nylig opførelsen af en supercomputer ved navn Isambard-AI, der lover at være ti gange hurtigere end alle eksisterende computere i landet. Til sammenligning er Canadas mest kraftfulde offentligt tilgængelige supercomputer, Narval, cirka tyve gange langsommere. Mangel på offentlige computerressourcer i Canada udgør en udfordring for forskere og hæmmer landets fremskridt inden for AI-udvikling.

Offentlige supercomputere er afgørende for AI-forskning, især når det involverer træning af store sprogmodeller. Siva Reddy, adjunkt ved McGill University, påpeger den betydelige forskel mellem de ressourcer, der er tilgængelige for canadiske forskere, og dem, der tilhører individuelle amerikanske tech-giganter. Reddy støtter Bengios forslag og understreger behovet for en dedikeret superklynge til at lette prioriterede projekter inden for AI-forskning. Han anerkender dog også miljøpåvirkningen af ​​at drive sådanne supercomputere, da de forbruger betydelige mængder energi og udleder kuldioxid.

Mens regeringerne endnu ikke har fundet den optimale løsning og opnået en balance mellem finansiering og miljømæssige hensyn, fortsætter efterspørgslen efter computerressourcer til AI-forskning med at overgå udbuddet. På trods af anstrengelserne fra eksisterende klyngesites i Canada kan de kun imødekomme en brøkdel af forskernes behov for GPUs og CPUs. Det er afgørende med et samarbejde mellem regeringer, institutioner og forskere for at imødegå disse udfordringer og sikre, at offentligbaseret forskning i AI forbliver konkurrencedygtig på globalt plan.

Ofte stillede spørgsmål:

1. Hvad er Yoshua Bengios perspektiv på fremtiden for kunstig intelligens (AI)?
Yoshua Bengio, en AI-ekspert, er bekymret for de potentielle risici ved, at AI overstiger menneskelig kontrol. Han tror på skabelsen af politiske løsninger for at håndtere dette problem, hvor regulering er det første skridt.

2. Hvad foreslår Bengio, at regeringerne gør for at begrænse kraften i AI-systemer?
Bengio foreslår, at regeringerne investerer i at opbygge deres egen infrastruktur, herunder højtydende supercomputere udstyret med specialiseret hardware til træning af store sprogmodeller som ChatGPT. Dette ville tillade offentlige enheder at følge med private tech-giganter.

3. Hvordan foreslår Bengio, at man håndterer de økonomiske implikationer af denne infrastruktur?
Bengio estimerer, at det ville kræve betydelig finansiering, omkring en milliard dollars, at opbygge en sådan infrastruktur. Mens han har modtaget positive svar fra den canadiske regering, erkendes de økonomiske implikationer som en udfordring.

4. Hvordan påvirker manglen på offentlige computerressourcer i Canada AI-forskningen?
Mangel på offentlige computerressourcer i Canada, sammenlignet med individuelle amerikanske tech-giganter, hæmmer landets fremskridt inden for AI-udvikling. Canadiske forskere oplever en betydelig ressourceforskelle, hvilket påvirker deres evne til at konkurrere på globalt plan.

5. Hvad understreger Siva Reddy, adjunkt ved McGill University, i forhold til Bengios forslag?
Siva Reddy støtter Bengios forslag og understreger behovet for en dedikeret superklynge til at lette prioriterede projekter inden for AI-forskning. Han anerkender dog også miljøpåvirkningen af at drive sådanne supercomputere med hensyn til energiforbrug og kuldioxidudledning.

6. Kan de nuværende klyngesteder i Canada imødekomme forskernes behov for computerressourcer?
På trods af anstrengelserne fra eksisterende klyngesteder i Canada kan de kun imødekomme en brøkdel af forskernes behov for grafikprocessorenheder (GPUs) og centralprocessorenheder (CPUs). Efterspørgslen efter computerressourcer til AI-forskning fortsætter med at overstige udbuddet.

Nøgledefinitioner:
– Kunstig intelligens (AI): Simulering af menneskelig intelligensprocesser ved hjælp af maskiner, typisk computersystemer, til at udføre opgaver, der kræver menneskelig intelligens.
– GPUs: Grafikprocessorenheder, specialiseret hardware, der accelererer rendering og behandling af billeder og videoer.
– Sprogmodeller: AI-modeller designet til at forstå og generere menneskesprog, ofte brugt til opgaver som naturlig sprogbehandling og maskinoversættelse.
– Supercomputere: Ekstremt kraftfulde computere, der er i stand til at udføre komplekse beregninger og behandle store mængder data med høje hastigheder.
– Narval: Canadas mest kraftfulde offentligt tilgængelige supercomputer.
– Kuldioxidudledning: Udslippet af kuldioxidholdige gasser, primært kuldioxid, i atmosfæren, hvilket bidrager til klimaændringerne.

Relaterede links:
– Canadas officielle hjemmeside
– Storbritanniens regerings officielle hjemmeside
– McGill Universitys officielle hjemmeside

The source of the article is from the blog kewauneecomet.com

Privacy policy
Contact