Påvirkningen af kunstig intelligens på job: Et kald til handling

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) kan stigningen af kunstig intelligens (AI) potentielt påvirke næsten 40% af jobbene på verdensplan. På trods af de potentielle fordele advarer IMF-chef Kristalina Georgieva om, at AI sandsynligvis vil forstærke uligheden, især i avancerede økonomier. Når AI bliver mere udbredt, er det nødvendigt for regeringer at proaktivt tackle den indvirkning, det vil have på arbejdsstyrken.

Georgieva opfordrer regeringer til at etablere sociale sikkerhedsnet og tilbyde omskolingsprogrammer for at imødegå de potentielle negative konsekvenser af AI. Hun fastslår, at beslutningstagere skal være proaktive for at forhindre, at AI forværrer sociale spændinger. IMF’s analyse viser, at i mere udviklede økonomier kan op til 60% af jobbene blive påvirket af AI, hvoraf halvdelen potentielt vil få gavn af øget produktivitet. Men den anden halvdel kan opleve lavere efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket vil medføre lavere lønninger og færre ansættelser.

Fremvoksende markeder som Indien og Brasilien forventes at se 40% af jobbene blive påvirket af AI, mens lavindkomstlande som Burundi og Sierra Leone kan opleve en påvirkning på 26%. Georgieva udtrykker bekymring for, at disse lande kan mangle den nødvendige infrastruktur og arbejdsstyrke til at udnytte fordelene ved AI, hvilket over tid kan føre til øget ulighed.

Desuden har brugen af AI potentialet til at øge chancerne for social uro. Yngre arbejdstagere kan udnytte teknologien til at øge deres produktivitet, mens ældre arbejdstagere kæmper for at holde trit. Dette kan skabe en skillelinje inden for arbejdsmarkedet og yderligere forøge ulighedsgabet.

Mens nogle teknologivirksomheder allerede har nævnt AI som grund til at genoverveje bemandingsniveauer, er der også potentiale for, at AI kan øge arbejdskraftens produktivitet og booste den globale BNP. Økonomer hos Goldman Sachs estimerer, at omfattende adoption af AI kan føre til en årlig stigning på 7% i den globale BNP over en 10-årig periode.

Konklusionen er, at påvirkningen af AI på jobbene ikke kan ignoreres. Regeringer må træffe proaktive foranstaltninger for at etablere sociale sikkerhedsnet, tilbyde omskolingsprogrammer og adressere den ulighed, der kan opstå som følge af AI’s indførelse. Med omhyggelig planlægning og overvejelse kan AI udnyttes til at gavne menneskeheden og transformere den globale økonomi.

The source of the article is from the blog scimag.news

Privacy policy
Contact